Amarone

Karakteristika af Amarone

Amarone della Valpolicella er en typisk Italiensk, tør rødvin, der er lavet af tørrede druer af druearterne Corvina, Rondinella og Molinara. Amarone fremstilles i Valpolicella i Veneto, Italien ikke så langt så langt fra Garda-søen. Det, der kendtegner en Amarone, er måden, den er er produceret på. Grundet druernes lange tøre-proces, får vinen en meget kraftig smag og et meget højt alkoholindhold. Amaroner har typisk et alkoholindhold på 14-17%, men det kan også komme over.
Druerne høstes indenfor de to første uger af Oktober, hvor der vælges de druer, der ikke hænger for tæt på hinanden, så de har fået luft nok. På gammeldags vis ville man lade druerne tørre på træmåtter, men idag tørrer de fleste druerne i rum, hvor man kan kontrollere og redigere forholdene. Der er stadig producenter, der tørrer druerne på træmåtter, men det kan også risikere i, at druerne rådner hvis luftfugtigheden er for høj. Typisk ligger druerne og tørrer i 120 dage, men det kan variere fra producent og høstens kvalitet. Er druerne tørret på moderne vis – under kontrollerede forhold – vil vinen have et højere syreindhold, som gør at vinen kan lagres i Amarone produktionlængere tid, og på sigt kan det give en mere interessant vin. En traditionel Amarone, der er tørret på træmåtter, har ofte en smagskarakter af sveske, blomme, chokolade og mokka, hvor de moderne producenter forsøger at beholde frugten i rødvinen, og derfor kan moderne fremstillede Amaroner har en mere frisk smagskarakter af frugt som for eksempel kirsebær.
Amarone passer godt til dansk mad, og er en særdeles god rødvin til and. Sveskesmagen i vinen er en god kombination til dansk julemad som for eksempel rødkål og brunede kartofler. Af desserter passer en chokoladekage godt til Amarone.

Amarone og årgange

2003 var et år med for høj temperatur og generelt for lidt regn. Druer fra ældre stokke gav gode vine – fede og koncentrerede.
2004 var et år med vin i fin balance.
2005 nogle vinhuse høstede i god tid, og for dem var det et godt år, men generelt var 2005 ikke lige så godt som 2004.
2006 var bedre end 2005 med rigtigt gode vine. Ser du flasker fra denne årgang, så køb et par stykker til fremtidig brug.
2007 var et år, hvor man kunne finde amarone i god balance.
2006, 2005, 2004, 2003, 2001 og 2000 kan have godt af at ligge i kælderen.
2002, 1999, 1998, 1995, 1997, 1990 og 1988 Er god at drikke i 2011.
1996 og 1994 bør drikkes i begyndelsen af 2011.
1993, 1992 og 1991 bør være drukket i slutningen af 2010 – begyndelsen af 2011