Der måtte gerne være mere frugt..

Mild tørhed og lidt sprittet i næsen. Ikke noget der bliver hængende i glasset.
Udtrykker sig ret klassisk for en lidt tilbagelænet californisk pinot noir.
Balancen mellem frugt, syre og tannin giver måske en smule indtryk af en køligere Oregon/Washington pinot, end jeg ville forvente fra varme Californien – eller også er de californiske pinot’er jeg plejer at drikke bare mere frugtige.
Der er klar fokus på syre og friskhed og mindre på fed frugt.
Bliver ikke hængende længe i munden, men vil passe godt til mad, og måske i særdeleshed charcuteri.
Bestemt ikke en dårlig pinot noir til prisen – men for bare en smule mere kan du få andre californiske pinot’er som Bread & Butter, American Bastard eller Caliveda, som i min gane til enhver tid er merprisen værd.