USA - alt du skal vide om regionen og vinene

Kort sagt

Amerikansk rødvin kommer først og fremmest fra Californien, der laver omkring fire femtedele af USA's vin, og den mest plantede røde drue dér er cabernet sauvignon. Brancheorganisationen Wine Institute opgør Californiens andel til 81 % i gennemsnit og 78,5 % i 2024. De "omkring 90 %", som lex.dk stadig skriver, og som Politiken gentog i 2020 ("85-90 procent"), er organisationens eget tal fra 2012.

USA er samtidig verdens største vinmarked. Ifølge OIV (Den Internationale Vinorganisation) drak amerikanerne 31,9 mio. hektoliter vin i 2025, 15,3 % af verdens forbrug, og det var tredje år i træk med fald fra 35,5 mio. hektoliter i 2022. USA er også den største vinimportør målt i værdi, 5,5 mia. euro, og nummer to i mængde efter Tyskland.

Uden for Californien er det især to stater, der har gjort sig bemærket med rødvin: Washington med cabernet sauvignon, merlot og syrah fra en kunstvandet ørken og Oregon med pinot noir. Stilen spænder fra billige, frugtige blandinger med "California" på etiketten til koncentreret cabernet fra Napa Valley og pinot noir fra de tågekølige dale ved kysten. Roedvin.dk-panelet har anmeldt 11 vine fra USA.

Klima: hvorfor amerikansk rødvin smager, som den gør

Californiens bedste rødvinsmarker ligger dér, hvor kold havluft fra Stillehavet trækkes ind over land: tåge og havbrise holder kystdalene kølige, mens Central Valley bag kystbjergene er meget varmere. Resten af USA's rødvin kommer fra to helt andre klimaer, ørkenen øst for Cascade-bjergene i Washington og østkysten med sin våde sommer.

Stillehavet, tågen og hullerne i kystbjergene

Californiens kyst er kold om sommeren, fordi koldt dybvand vælder op langs land. Ifølge NASA Earth Observatory skubber Stillehavshøjtrykket overfladevandet væk fra kysten, så koldere vand stiger op, og fugten i luften over det bliver til tåge. Når den varme luft over Central Valley stiger til vejrs, suges havluften ind gennem hullerne i kystbjergene. Derfor ligger de køligste marker ud for et hul: Golden Gate og San Pablo Bay køler Carneros, Monterey Bay køler Salinas-dalen, og Templeton Gap giver Paso Robles en køligere vestside. Petaluma-hullet og Santa Barbaras dale gennemgår vi i guiden til pinot noir.

Forskellen kan måles i NOAA's klimanormaler for 1991–2020. I juli er det gennemsnitlige dagsmaksimum 19,1 °C i San Francisco og 21,5 °C i Salinas, men 29,4 °C i King City 66 km længere inde i samme dal, 33,6 °C i Lodi og 36,5 °C i Fresno midt i Central Valley. Natten er den afgørende forskel: kystdalene, Napa og Paso Robles køler ned til 12–13 °C, Fresno kun til 20,7 °C. Varme nætter tærer på druernes syre, og derfor mangler vin fra Central Valley ofte kystens friskhed.

Napa Valley: tør sommer og kølige nætter

Napa Valley får kun 116 mm regn fra april til oktober ifølge NOAA, så druerne modner i en næsten tør sæson. Juli-maksimum stiger fra 28,5 °C ved byen Napa nær San Pablo Bay til 31,9 °C i Calistoga 46 km længere mod nord, mens nætterne er lige kølige i begge ender af dalen. Napa Valley Vintners skriver, at dalen rummer "half the world's soil orders", halvdelen af verdens jordbundsordener. Dalbunden er dyb og frugtbar, mens bjergsidernes tynde, stenede jord ifølge foreningen giver færre og mindre druer med koncentreret farve og smag. Små bær betyder mere skal i forhold til saft og dermed mere farve og tannin.

Vores læsning af tallene: en tør sæson, varme dage og kølige nætter giver en sent modnende drue tid til fuld modenhed, uden at syren forsvinder.

Washington: ørken i regnskygge

Washingtons vinmarker ligger i en ørken, fordi Cascade-bjergene tager regnen: Seattle får 999 mm om året, Yakima på østsiden 203 mm (NOAA). Columbia Valley, der ifølge Washington State Wine Commission har over 99 % af statens vinareal, får 150–200 mm, så vindyrkning kræver kunstvanding. Markerne ligger omkring 46° nord mod Napas 38°, og kommissionen oplyser op til 17 timers sol om sommeren og 17–22 °C forskel mellem dag og nat. Lange dage modner farve og sukker, og kolde nætter holder på syren. Til gengæld er vintrene kolde: i Yakima er det gennemsnitlige januar-minimum −4,4 °C.

De fleste stokke står på egne rødder i vindaflejret løss over aflejringer fra Missoula-oversvømmelserne for over 15.000 år siden, og vinlusen phylloxera, der angriber rødderne, har længe været sjælden. Den er dog nået frem: forskere fra Washington State University beskriver etablerede bestande, der blev fundet i 2019 (Frontiers in Plant Science, 2022).

Østkysten: regn og kulde

Østkystens problem er det modsatte af Californiens, nemlig sommerregn. Fra april til oktober falder der 782 mm i Charlottesville i Virginia, 686 mm på Long Island og 609 mm i Geneva ved Finger Lakes i staten New York, mod Napas 116 mm (NOAA). Fugten giver svampesygdomme, og avlerne i Virginia nævner selv falsk meldug og frost som de store problemer (Virginia Wine Board, 2022). Finger Lakes har desuden et gennemsnitligt januar-minimum på −9 °C.

Druer og typer af amerikansk rødvin

Cabernet sauvignon er USA's vigtigste røde drue: i Californien står den på omkring 36.400 hektar, en tredjedel af det røde areal, ifølge USDA's landbrugsstatistik NASS for 2025. Røde druer fylder 63 % af Californiens indberettede vinareal. Efter cabernet følger pinot noir med 18.200 ha, zinfandel som nummer tre, merlot med 12.400 ha, syrah med 5.500 ha og petite sirah med 4.500 ha. Zinfandel har mistet 34 % af arealet siden 2005; druens historie, Lodi og de gamle stokke står i guiden til zinfandel.

Cabernet sauvignon og Bordeaux-blandinger

Cabernet sauvignon fylder 51 % af hele vinarealet i Napa County, og Napa har en fjerdedel af al cabernet i Californien (NASS 2025). I hele staten er cabernet-arealet vokset 17 % siden 2005, og flere af de mest berømte vine er blandinger efter model fra Bordeaux. Den danske vinskribent Thomas Rydberg sammenfattede stilen efter Spritnyts store test af amerikansk cabernet sådan: "Stilen er ofte meget koncentreret og tung … Alkoholen er høj". Kritikernes lister afspejler ikke arealet: Wine Spectators Top 100 for 2025 havde 33 amerikanske vine, heraf 25 røde, men kun tre rene cabernet-tapninger.

Pinot noir

Pinot noir er vokset mest af de store røde druer i Californien: arealet er steget 84 % siden 2005 (NASS). Sammen med zinfandel og blandinger fra gamle stokke stod pinot noir for de fleste amerikanske rødvine på Wine Spectators Top 100 for 2025. Hvorfor druen voksede så hurtigt, og hvor de kølige marker ligger, fra Russian River Valley til Willamette Valley i Oregon, står i guiden til pinot noir.

Syrah, grenache og Rhône-blandinger

Syrah har mistet 25 % af arealet i Californien siden 2005, men druerne fra Rhône har fået et fast hjem på Central Coast, hvor Wine Spectator beskriver Paso Robles som "centered on Rhône-focused wineries". Om den californiske Rhône-årgang 2023 skrev bladet, at druerne blev høstet med mindre sukker end normalt og gav vine med lavere alkohol, og at Central Coast var "particularly strong". Fra Walla Walla Valley fik Reynvaan Syrah In The Rocks 2022 94 point på Top 100 for 2025. Grenache fylder kun omkring 1.700 ha i Californien.

Merlot: Washingtons gamle hoveddrue

Merlot var Washingtons største røde drue indtil 2005. I 2006 gik cabernet sauvignon forbi, og i dag høster staten mere syrah end merlot (NASS; Washington State Wine Commission). Cabernet stod for 22 % af Washingtons høst i 2025 og røde druer for halvdelen. I Californien har merlot mistet 44 % af arealet siden 2005, men Duckhorn Merlot Three Palms Vineyard 2022 fra Napa Valley fik 94 point på Wine Spectators Top 100 for 2025.

Red blends

"Red blend" er de blandede røde vine, der fylder i amerikanske supermarkeder. Ifølge markedsanalysefirmaet IRI solgte kategorien i 2015 for mere end merlot i amerikansk detailhandel og blev nummer to efter cabernet, og WSET-underviseren Dave Rudman påpegede over for Fortune i 2019, at vinene ofte bærer den bredest mulige oprindelse: blot "California". Hvor søde de er, står under myterne.

Sådan læser du etiketten på amerikansk vin: AVA og procentreglerne

En AVA (American Viticultural Area) er en ren geografisk betegnelse: den kræver, at 85 % af druerne kommer fra området, men stiller ingen krav til druesorter, udbytte, lagring eller alkohol (27 CFR 4.25). En AVA fortæller altså, hvor druerne voksede, ikke hvordan vinen blev lavet. Det er den store forskel til europæiske appellationer som AOC og DOC.

AVA'erne godkendes efter ansøgning af TTB, den føderale alkoholmyndighed under finansministeriet. I 2026 var der 280 AVA'er, heraf 154 i Californien. Den første var Augusta i Missouri i 1980 og Napa Valley nummer to i 1981, så systemet er 45 år yngre end Frankrigs AOC-system fra 1935. AVA'er kan ligge inden i hinanden, som Oakville i Napa Valley i North Coast, og krydse delstatsgrænser, som Walla Walla Valley mellem Washington og Oregon.

Reglerne bag de vigtigste angivelser:

• Druenavn: mindst 75 % af sorten, og hele den andel skal være dyrket i den oprindelse, der står på etiketten.
• Delstat eller county: mindst 75 % fra området. To eller tre counties eller stater kræver 100 % og procenterne på etiketten.
• AVA: vinen skal desuden være færdiggjort i den delstat, AVA'en ligger i.
• Årgang: 95 % fra året, når der står en AVA, ellers 85 %.
• "California": 100 % californiske druer, og vinen skal være lavet og færdiggjort i staten (17 CCR § 17015).
• Oregon: 90 % af druesorten, og pinot noir er ikke blandt de 18 sorter, der må nøjes med 75 %. Alle druer skal være fra Oregon.
• Washington: 95 % Washington-druer, når statens navn står på flasken.
• Napa: en AVA inde i Napa County skal stå sammen med "Napa Valley" på flasker tappet fra 1990, og "Napa" i et mærkenavn kræver mindst 75 % Napa-druer. Bronco Wine tabte sagen om mærket Napa Ridge ved Californiens højesteret i 2004, og USA's højesteret afviste at tage den op.
• "Reserve", "Private Reserve" og "Old Vine": ikke defineret i loven. Ordene betyder det, producenten vil have dem til at betyde.
• "Estate bottled": reguleret. Druerne skal komme fra vineriets egne eller langtidslejede marker i dets AVA, og hele forløbet sker på vineriet.
• Meritage: et varemærke for Bordeaux-blandinger, hvor ingen drue må udgøre over 90 % (Wine Spectator 2018), ikke en lovregel.

USA's vinområder for rødvin

Californien dominerer, men Napa Valley, der er det mest kendte navn, står kun for omkring 4–5 % af statens druer: Napa Valley Vintners skriver "about 4%", og ifølge NASS' høstopgørelse var andelen 5,2 % i 2025. Californien havde anslået 540.000 acres (ca. 218.500 ha) vindruer til vin i 2025 mod 610.000 i 2023. OIV opgør USA's samlede vinstokareal som faldende for syvende år i træk og forklarer det med den løbende rydning af californiske vinmarker.

Napa Valley

Napa Valley har Californiens dyreste druer: et amerikansk ton (907 kg) cabernet sauvignon fra Napa kostede i snit 8.645 dollar i 2025 mod 444 dollar i Fresno/Madera-distriktet i Central Valley, omkring en tyvendedel (NASS). Prisen hænger sammen med udbyttet, der i Napa er omkring 7,3 metriske tons pr. hektar mod omkring 30 i Fresno-distriktet. Dalen har ca. 18.000 ha vinmark.

Sonoma County og Carneros

Sonoma County er større end Napa, 23.240 ha i NASS' distrikt for Sonoma og Marin, og mere blandet: pinot noir og cabernet sauvignon fylder hver 22 % og zinfandel 8 %. Priserne viser specialet. Sonoma-avlerne fik mere for pinot noir end Napas i 2025 (3.839 mod 2.872 dollar pr. ton), mens Napa-cabernet koster godt tre gange så meget som Sonomas. Napa er cabernet-land, Sonoma pinot-land. Carneros er sydenden ned mod San Pablo Bay, hvor Napa Valley Vintners fremhæver de mest moderate temperaturer.

Central Coast: Paso Robles og Monterey

Paso Robles blev i 2014 delt i 11 under-AVA'er, fordi klimaet skifter markant fra vest mod øst. TTB opgør forskellen mellem dag og nat i vækstsæsonen til 11–28 °C: mindst i Templeton Gap District med "pronounced marine influence", størst i Paso Robles Highlands District mod sydøst, der hører til Winkler-region IV på varmeskalaen fra I (koldest) til V. Adelaida District mod vest har ifølge TTB "largely calcareous soils", altså kalk. Wine Spectator gengiver brancheforeningens tal for 2025: 39 % af arealet er cabernet sauvignon, 16 % andre røde som grenache, mourvèdre og petite sirah, 14 % merlot, 9 % syrah og 8 % zinfandel.

I Monterey er 38 % af arealet chardonnay og 26 % pinot noir (NASS). Langs Salinas-dalens vestside ligger Santa Lucia Highlands, hvor brancheforeningen oplyser daglig vind på 16–24 km/t fra bugten, og hvor pinot noir dækker over halvdelen af det plantede areal.

Central Valley og Lodi

Central Valley laver mængden, og kysten laver navnene: indlandsdistrikterne fra Lodi til Kern stod i 2025 for 61,6 % af Californiens høst målt i tons, men har kun 38 % af arealet (NASS). I Fresno/Madera-distriktet er 12 % af arealet rubired, en såkaldt farvedrue. Lodi i den nordlige ende har køligere nætter end Fresno (15,1 mod 20,7 °C i juli), og zinfandel og cabernet sauvignon fylder hver knap en femtedel af distriktet.

Washington

Washingtons vinareal er skrumpet kraftigt: vinkommissionen anslog i 2026 omkring 35.000 acres (ca. 14.000 ha) mod 55.445 ved den seneste officielle optælling i 2017. Rydninger ligger formentlig bag faldet. Høsten i 2025 var 108.000 tons mod rekorden på 272.000 i 2016.

Walla Walla Valley deler Washington med Oregon, og på Oregon-siden ligger The Rocks District of Milton-Freewater på en gammel flodseng af rullesten. Red Mountain er ifølge kommissionen en af statens varmeste AVA'er med 127 mm nedbør om året, og den kalkholdige jord med høj pH giver markant mindre bær, der sammen med vinden giver "higher tannin levels". 60 % af plantningerne dér er cabernet sauvignon.

Oregon

Oregon havde 44.724 acres (ca. 18.100 ha) vinmark i 2025 ifølge Oregon Wine Board, og 70 % ligger i Willamette Valley. Pinot noir fylder knap 60 % af statens areal. Mod syd bliver det varmere og tørrere: efter vores udregning på NOAA's normaler hører McMinnville i Willamette Valley til Winkler-region I, mens Medford i Rogue Valley ligger i region III og får knap halvt så meget regn (468 mod 956 mm om året). Rogue Valley er altså varm nok til druer, der kræver mere varme end pinot noir. Oregon dyrker ifølge Oregon Wine Board også syrah (1.653 acres), cabernet sauvignon (1.477) og tempranillo (425), men opgørelsen viser ikke, hvor de står.

New York og Virginia: merlot og cabernet franc

Long Island er New Yorks rødvinsområde: merlot er den største drue med 266 af i alt 735 ha, og ifølge New York Wine & Grape Foundation gør Atlanterhavet vintrene markant mildere end i resten af staten. I Virginia er 58 % af arealet røde druer ifølge Virginia Wine Board, og cabernet franc er den største sort med 284 ha mod 139 ha cabernet sauvignon. Fugten er formentlig grunden til, at cabernet franc fylder mere end cabernet sauvignon i Virginia og på Long Island.

De vine og producenter, der har gjort USA berømt

De vine, der har gjort USA berømt, er først og fremmest cabernet sauvignon og cabernet-blandinger fra Napa Valley, suppleret af Ridge i Santa Cruz Mountains og en håndfuld vine fra Washington og Oregon. Priserne er udgivelsespriser i dollar fra Wine Spectator, medmindre andet er nævnt.

• S.L.V. fra Stag's Leap Wine Cellars, Napa. Vinen fra Paris-smagningen i 1976 (se historien nedenfor). Marken ligger i Stags Leap District, der blev AVA i 1989, og vineriets anden topvin er Cask 23.
• Ridge Monte Bello, Santa Cruz Mountains. Monte Bello er Ridges cabernet-blanding (zinfandellerne står i guiden til zinfandel) og kommer fra en mark i 400–820 meters højde på kalk, 24 km fra Stillehavet. Wine Spectator skrev i 2016, at mange kalder den "California's first-growth", og 2012-årgangen fik 94 point, kostede 175 dollar og blev nummer 7 på bladets Top 100.
• Heitz Cellar Martha's Vineyard, Oakville. Wine Spectator skriver, at "the 1974 counts among the greatest wines in Napa history". 2016-årgangen fik 95 point, kostede 250 dollar og blev nummer 3 på Top 100 for 2021.
• Beaulieu Vineyard Georges de Latour Private Reserve, Rutherford. Første årgang er 1936. André Tchelistcheff var vinmager fra 1938 til 1973, og ifølge Wine Spectator "became a benchmark" hans cabernet. Han var onkel til Alex Golitzin, der grundlagde Quilceda Creek i Washington.
• Caymus Special Selection, Rutherford. Caymus Special Selection er den eneste vin, Wine Spectator har kåret til Wine of the Year to gange, med 1984-årgangen i 1989 og igen med 1990-årgangen. På Reddit kaldes Caymus "overrated by the general public, underrated by Reddit wine snobs".
• Opus One, Oakville. Robert Mondavi og Baron Philippe de Rothschild fra Mouton lavede Opus One fra årgang 1979 med ambitionen om "the Californian equivalent of a Bordeaux first growth", og produktionen er over 20.000 kasser om året. Decanter kårede 1991-årgangen, der kostede 70 dollar ved frigivelsen, som "Wine Legend" i 2019.
• Dominus Estate, Napa Valley. Wine Spectator kårede Dominus Napa Valley 2018 til Wine of the Year i 2021 med 97 point til 269 dollar. Christian Moueix fra Pétrus-familien blev partner i 1982 og eneejer i 1995, og vinmarken vandes ikke.
• Harlan Estate, Oakville. Harlan Estate blev grundlagt i 1984. Robert Parker gav 2013-årgangen 100 point og skrev, at vinen "might be the single most profound red wine made not just in California, but in the world".
• Quilceda Creek, Washington. Robert Parkers Wine Advocate gav Quilceda Creeks cabernet fra 2002 og 2003 100 point i 2006, de første perfekte scorer til amerikansk vin uden for Californien. 2012-årgangen fik 96 point i Wine Spectator, kostede 140 dollar og blev nummer 2 på Top 100 for 2015.
• Columbia Crest Reserve Cabernet Sauvignon, Washington. Wine Spectator kårede 2005-årgangen til Wine of the Year i 2009 som den første vin fra Washington, og den kostede kun 27 dollar.
• Cristom Mt. Jefferson Cuvée, Eola-Amity Hills (Oregon). Cristoms pinot noir fra 2023 fik 95 point, kostede 50 dollar og blev nummer 11 på Wine Spectators Top 100 for 2025.

Årgange

Wine Spectators skala for Napa-cabernet giver 2018 og 2021 de højeste karakterer blandt de seneste årgange og 2022 og 2020 de laveste. Tallene er bladets egne på en 100-pointskala:

• Napa-cabernet: 2017 92 (hedebølge i september, skovbrande i oktober), 2018 99 (lang, langsom modning), 2019 96, 2020 87 (brande, og mange vinerier deklasserede deres druer), 2021 97 (lille høst; en årgang, der ifølge bladet "cements the new style in Napa"), 2022 84 (hedebølge i Labor Day-weekenden, vine til at drikke snart), 2023 95 (våd vinter, kølig og stabil sæson, stor høst) og 2024 93–96, foreløbig (over en måned med dage over 38 °C).
• Californisk pinot noir: 2019 95, 2020 87, 2021 96, 2022 90, 2023 97 og 2024 92.
• Oregon: 2019 97, 2020 88 (mange vinerier sprang årgangen over af frygt for røgpræg), 2021 95, 2022 94, 2023 95 og 2024 92–95.
• Washington: 2018 93, 2019 94, 2020 90, 2021 93 (den varmeste vækstsæson, der er målt), 2022 93 og 2023 93.

2020 var røgåret i Californien: mellem 165.000 og 325.000 tons druer blev aldrig høstet, og den føderale afgrødeforsikring udbetalte 227 mio. dollar (Choices, 2022). Napas cabernet-høst faldt 43 %. Shafer lavede ingen 2020, mens Harlan, Spottswoode, Dominus og Corison tappede deres, og Esther Mobley fra San Francisco Chronicle skrev om dem i 2023: "Virtually all, to my palate, are free of smoke taint". Valget af producent betyder altså mere end ellers.

Hedebølgerne i 2022 og 2024 peger på risikoen fremover. Økonomerne Smith og Alston (AAWE, 2024) finder, at det er ekstrem varme efter farveskiftet, ikke middeltemperaturen, der koster kvalitet, og de venter, at middeltemperaturen i Napas vækstsæson stiger fra 18 °C i 2001–2010 til næsten 22 °C i 2100.

Historie i korte træk

Californisk vin begyndte ved de spanske missioner i slutningen af 1700-tallet: ved Mission San Diego blev der ifølge UC Davis og Californiens landbrugsministerium plantet stiklinger af missionsdruen "as early as 1781, possibly even before". Siden da har tre katastrofer og én smagning formet amerikansk vin:

• 1870'erne–1893: Phylloxera blev første gang påvist i Californien i Sonoma i 1870'erne. I 1880'erne havde Napa "well over 100 wineries", men vinlusen og krakket i 1893 knækkede økonomien, og nogle avlere skiftede til svesker og valnødder (Lapsley & Sumner, UC Davis).
• 1920–1933: Prohibition forbød salg af alkohol. Hvad forbuddet betød for vinmarkerne, gennemgår vi under myterne.
• 1933: Det 21. tillæg til forfatningen ophævede forbuddet og gav delstaterne magten over alkohol. Næsten alle indførte et tredelt salgssystem med producent, grossist og detailhandel, og systemet findes stadig.
• 1960: Californien havde 256 vinerier og Napa kun 23.
• 1966: Robert Mondavi Winery åbnede i Napa. Samme år var petite sirah Napas mest plantede røde drue med 668 ha, mens cabernet sauvignon lå nummer fire med 276 ha.
• 1976: Ved Paris-smagningen i maj bedømte ni franske dommere seks californiske cabernets og fire røde Bordeaux blindt på en 20-pointskala. S.L.V. 1973 fra Stag's Leap Wine Cellars vandt rødvinsdelen, plads 2–4 gik til Bordeaux, og Chateau Montelena 1973 vandt hvidvinsdelen. Fem af de seks californiske cabernets kom fra Napa. Smagningen er også beskrevet på vores side om Frankrig.
• 1980'erne: Grundstammen AxR1 bar omkring 70 % af Napas vinmarker, og en forsker fra UC Davis havde anbefalet den i 1958, dog med forbehold. Da en ny type phylloxera blev påvist i 1985, måtte 40.000 acres (ca. 16.200 ha) i Napa og Sonoma plantes om frem til midten af 1990'erne, til en pris, der anslås fra 250 mio. dollar for Napa alene til flere milliarder med tabt salg. Vinmageren Dan Duckhorn har kaldt det "a blessing in disguise": Napas cabernet voksede fra godt 7.000 acres i 1990 til næsten 19.000 i 2010.

Myter og stridspunkter

Fire udbredte påstande om amerikansk rødvin holder kun halvt, når man ser på målingerne og kilderne.

"Amerikansk rødvin er sød" (nuanceret)

Amerikansk rødvin er ikke sød som sådan: restsukkeret sidder i de populære red blends og whiskeyfad-vinene, mens Napa-cabernet og Ridge Monte Bello er tørre. Det norske Vinmonopol oplyser restsukker på sine produktsider: Apothic Red har 12 g/l, The Prisoner 8 og Gnarly Heads whiskeyfad-blend (1924 Whiskey Barrel Red Blend) 8,5 g/l, mens Napa-cabernet som Opus One, Silver Oak, Heitz, Shafer Hillside Select og Stag's Leap Cask 23 ligger under 3 g/l, ligesom Ridge Monte Bello fra Santa Cruz Mountains.

Samme sødme findes uden for USA: australske 19 Crimes ligger på 12–13,4 g/l, Yellow Tail Shiraz på 11,7 og den italienske primitivo Doppio Passo på 7,5–9,6. EU kalder en vin tør op til 4 g/l, eller 9 g/l hvis syren er høj nok, så med 12 g/l ville Apothic efter EU's regler hedde halvtør. Massachusetts Beverage Business skrev i 2015 om de populære red blends, at "the hot brands … typically contain 1% or more residual sugar", altså mindst 10 g/l. B.T.s blindtest af billige amerikanske rødvine fra discountkæderne i 2020 endte samme sted: vinene var "lidt for søde og lidt for simple", sagde vinanmelder Tobias Liechti. Sødmen følger stilen og mærket, ikke landet.

"Amerikansk vin er alkoholstærk" (nuanceret)

Amerikansk rødvin blev stærkere i 1990'erne og 2000'erne, men i dag følger alkoholen mere producent og årgang end land. NASS' høstopgørelser viser, at cabernet fra Napa blev høstet ved 23,0 °Brix i 1991, 26,2 i den varme 2024 og 24,7 i 2025. °Brix måler sukkeret i druerne, ikke alkoholen i flasken.

Smith og Alston (2024) konkluderer, at stigningen fra 1990 til 2008 mest skyldtes, at druerne fik lov at hænge længere, og kun i lille grad varme. De skriver også, at det er "widely held", at Robert Parkers høje point til "big, powerful, 'fruit forward'" vine trak stilen i den retning. Modreaktionen kom med In Pursuit of Balance (2011–2016), hvor Jasmine Hirsch og Rajat Parr samlede 36 producenter af pinot noir og chardonnay om en friskere stil, og Wine Spectators James Laube svarede i 2014, at tilhængerne "need to consult a map and open their minds".

Etiketten hjælper kun lidt. Amerikanske regler tillader en afvigelse på 1,5 procentpoint for vin op til 14 % og 1 procentpoint over 14 %, mod 0,5 i EU (27 CFR 4.36; EU-forordning 2019/33). Vinmonopolets etiketter viser spændet: Napa-cabernet ligger på 13–15,5 %, Ridge Monte Bello på 13,2–13,5 %.

"Paris 1976 var et tilfælde" (nuanceret)

Californiens sejr i Paris var ikke et tilfælde, men vinderen kunne lige så godt have været en anden. Ved 30-årsgensmagningen i 2006, med paneler i London og Napa, vandt Ridge Monte Bello 1971, de fem bedste var alle californiske, og Mouton 1970 blev bedste Bordeaux som nummer seks (Vinography). Ved 50-årsgensmagningen i San Francisco i 2026 vandt Heitz Martha's Vineyard 1970 foran Ridge 1971 (James Suckling).

Stag's Leap Wine Cellars har til gengæld ikke holdt førstepladsen: af 27 årgange, som kritikere har bedømt fra 1968 til 2021, lå vinen kun én gang over snittet for Californien (Gergaud m.fl., AAWE 2022). Feltet var altså jævnbyrdigt i 1976: Californien kunne måle sig med Bordeaux, men det var ikke givet, hvilken vin der vandt.

"Prohibition ødelagde amerikansk vin" (nuanceret)

Prohibition (1920–1933) ødelagde vinerierne, men ikke vinmarkerne. Californiens vinareal blev fordoblet på otte år og toppede i 1927, fordi hjemmevin var tilladt, og druerne blev sendt østpå med tog, med over 26.000 jernbanevogne i 1920 og over 72.000 i 1927 (Thomas Pinney, gengivet af Decanter).

Druerne var bare de forkerte. Avlerne plantede tykskallede, farvestærke sorter som petite sirah og alicante bouschet, der kunne tåle turen og strækkes med vand. Ved udgangen af 1933 var der 380 vinerier og under 325 ha cabernet sauvignon i Californien. Markedet ville have hedvin, der stod for over to tredjedele af salget frem til 1960'erne, og først i 1970'erne blev bordvinsforbruget pr. voksen amerikaner fordoblet fra 1,2 til 2,4 gallons (Lapsley & Sumner). Groft regnet tog det 35–45 år, før kvaliteten var bygget op igen.

USA på roedvin.dk: det har vi smagt

De amerikanske vine, panelet har anmeldt, koster fra 80 til 500 kr., og anmeldernes snit er 3,9 af 6. Vores skala er pris-relativ: 5 betyder rigtig god til prisen, så en billig og en dyr vin kan sammenlignes direkte som værdi for pengene.

Blandt cabernetterne har Austin Hope Cabernet Sauvignon fra Paso Robles (500 kr.) fået 4,8 af 6 i snit, mens Educated Guess Cabernet Sauvignon fra Napa County (275 kr.) har fået 3 af 6. En Napa-adresse er i sig selv ingen garanti: som etiketreglerne viser, siger en appellation intet om kvalitet. Juggernaut Hillside Cabernet Sauvignon til 200 kr. har fået 3 af 6. I supermarkedsklassen har Gnarly Head Pinot Noir fra Netto (80 kr.) fået 4 af 6.

Amerikansk rødvin i Danmark: import, boykot og tests

Amerikansk rødvin på flaske var i 2025 den dyreste, Danmark importerede fra et producentland: 81,75 kr. pr. liter ved grænsen før afgift, moms og avance, mod 45,39 kr. fra Argentina og 26,46 kr. fra Chile (Danmarks Statistik, lande med over 50.000 liter). Toldkoderne skiller ikke rød fra rosé, så tallene gælder begge farver. Al amerikansk vin under ét er derimod billig ved grænsen, 20,12 kr. pr. liter for 14,08 mio. liter i 2025, fordi fire ud af fem liter kommer på tank. Tallet er et minimum, for vin, der er sendt via en grossist i et andet EU-land, tæller under det land.

Boykotten af amerikanske varer i foråret 2025 kan ses i tolddata. Flaskeimporten fra USA lå 11,5 % over året før i januar og februar 2025, 39 % under i marts–august 2025 og 57 % under i januar–august 2026, sammenlignet med de samme måneder i 2024. Både Coop og Salling Group sagde til TV 2, at boykotten kun kunne ses på californisk vin, og Mads Jensen fra Supervin i Hjørring sagde i 2026: "Der er simpelthen ingen afsætning eller efterspørgsel på amerikansk vin". Faldet kom samtidig med boykotten, men statistikken kan ikke bevise årsagen.

Tolden kan i hvert fald ikke forklare faldet: EU's modtold fra foråret 2025 omfattede ifølge den europæiske vinbrancheorganisation CEEV ikke amerikansk vin. Boykotten var heller ikke kun dansk: Canadas provinser fjernede amerikansk alkohol fra hylderne, og USA's vineksport til Canada faldt 78 % i 2025 (Wine Institute). Samlet faldt USA's vineksport 35,9 % i værdi (OIV).

På hylderne ligger amerikansk rødvin i to lag. Supermarkederne har mest flasker til 60–180 kr. og 3-liters kartoner med zinfandel og pinot noir, ofte på mængderabat. Specialhandlen fører Napa, Sonoma og Oregon. I Spritnyts to store tests lå medianprisen efter vores optælling omkring 280 kr., og i cabernet-testen kostede de dyreste 1.300–1.700 kr. Importører som Juuls, American Wine og Kjær & Sommerfeldt går igen i testene.

Spritnyts "Kæmpetest: Cabernet Sauvignon fra USA" (Thomas Rydberg, 2024) omfattede 63 vine til 60–1.699 kr. med en snitpris på "næsten 500 kroner", den højeste i magasinets tests, og konklusionen var, at "det er svært at finde gode køb!". Pinot noir-testen i 2026 omfattede 80 vine, heraf 67 fra USA, smagt blindt, til 69–850 kr., og Rydberg advarede: "da vinene her fra bestemt ikke er billige, skal man virkelig se sig for". Vinbladet skrev i 2022 (Henrik Steen Andersen), at dele af Oregon har "et klima, som er tæt på Bourgogne".

Mad til amerikansk rødvin

Napa-cabernet og anden kraftig amerikansk cabernet passer til fedt, mørt oksekød som entrecôte og rib-eye, fordi tannin og fedt dæmper hinanden. Forsøg på Monell Chemical Senses Center viste, at skiftevis slurke af en let snerpende drik og bid af fed mad sænker både fedme- og snerpefornemmelsen (Current Biology, 2012).

• Pinot noir fra Oregon og laks: Oregons pinot noir-festival International Pinot Noir Celebration har som "long-standing tradition" en Salmon Bake med vildlaks stegt på pinde af elletræ over bål. Pinot noir har frisk syre og lidt tannin og kan derfor følge fed fisk.
• Zinfandel og julemad: Thomas Rydberg peger i Spritnyts test af julevine (2024) på zinfandel og solmoden pinot noir fra Californien. Syren skal kunne stå imod fedmen i and og flæskesteg, og "en anelse sødme" må vinen gerne have. Frog's Leap Zinfandel 2020 fik 93 point og ordene "Godt match til julemad".
• Grenache-baserede Rhône-blandinger og and: Søren Frank gav Faux Pas Æteria 2024 fra Santa Ynez Valley andefaktor 4,5 i Berlingskes juletest af vin til and (2025).

Ofte stillede spørgsmål

Er zinfandel amerikansk?

Zinfandel er ikke oprindeligt amerikansk: druen kommer fra Kroatien, hvor den hedder crljenak kaštelanski eller tribidrag, men navnet zinfandel opstod i USA, og stilen er udviklet i Californien. Italiens primitivo er den samme drue. Historien står i guiden til zinfandel og i guiden til primitivo.

Hvilket land laver mest vin?

Italien laver mest vin i verden: 44,4 mio. hektoliter i 2025 ifølge OIV, foran Frankrig med 36,1, Spanien med 28,7 og USA med 20,0 mio. hektoliter. USA laver dermed under halvdelen af Italiens mængde.

Hvilken amerikansk rødvin er bedst i test?

I Spritnyts danske tests vandt Cervantes Napa Valley 2018 cabernet-testen (2024) med 98 point, mens Beaux Frères fra Oregon og Rochioli fra Russian River Valley delte toppen af pinot noir-testen (2026) med 95 point. Bedste køb var John Wade Paso Robles 2019 med 92 point til 119 kr. og District 7 Pinot Noir Monterey 2023 med 90 point til 69 kr. i Kvickly og SuperBrugsen.

Hvilken amerikansk rødvin kan du anbefale?

Vil du have meget for pengene, peger både Reddit og Wine Spectator mod Washington og Oregon: brugerne i r/wine nævner de to stater som "value", altså gode køb, og to af de overkommelige vine i listen ovenfor, Columbia Crest Reserve Cabernet Sauvignon og Cristom Mt. Jefferson Cuvée, kommer derfra. Blandt de dyrere navne går Ridge, Heitz og Corison igen i de samme diskussioner. Hos os er Belle Glos Pinot Noir Eulenloch 2018 blandt de højest bedømte amerikanske vine på en skala, der måler værdi for pengene.

Kilder

• OIV: State of the World Wine Sector in 2025 (2026). Produktion, forbrug, import og eksport for USA og de største vinlande.
• TTB og eCFR: 27 CFR part 4 (2025), 27 CFR 4.36 (2025), Established AVAs og AVA'er efter oprettelsesdato (2026), Paso Robles-reglen (2014). Mærkningsregler, AVA-tal og Paso Robles' underområder.
• Delstaternes regler: 17 CCR § 17015, BPC § 25240, OAR 845-010-0915 og RCW 66.28.110 (gældende 2026) samt Bronco Wine v. Jolly (2004–2006). Californiens, Oregons, Washingtons og Napas skærpede regler.
• USDA NASS og CDFA: Grape Acreage Report 2025 (2026), Grape Crush Report 2025 (2026), Grape Acreage 2005, Washington Vineyard Survey (2017) og Washingtons druer 1985–2013. Areal og priser pr. drue og distrikt, °Brix og udviklingen siden 2005.
• Klima: NOAA NCEI, klimanormaler 1991–2020 (2021) og NASA Earth Observatory, Another Foggy Day in San Francisco (2012). Temperatur og nedbør pr. by og forklaringen på kysttågen.
• Brancheorganisationer: Wine Institute (2026), lex.dk om Californiens vin (2026), Washington State Wine Commission (2026) og dens sider om Columbia Valley og Red Mountain, Oregon Wine Board (2026), Napa Valley Vintners (2026), Santa Lucia Highlands (2026), Virginia Wine Board (2023) og New York Wine & Grape Foundation (2023). Californiens andel, areal, sorter og terroir i de enkelte stater.
• Historie: Lapsley & Sumner, UC Davis (ca. 2013), Geisseler & Horwath, CDFA/UC Davis (2016), PBS American Experience (2017), Julian Hitner, Decanter om Prohibition (2019), Time om Paris-smagningen (1976), Steven Spurrier i Académie du Vin Library (2020) og WSU-forskerne i Frontiers in Plant Science (2022). Missionerne, phylloxera, Prohibition, Paris 1976 med 20-pointskalaen og AxR1.
• Wine Spectator: årgangskort for Napa, Californien, Oregon og Washington (2026), Top 100 for 2015, 2016, 2021 og 2025, 40 leaders (2016), Meritage (2018), skovbrandene 2020 (2021) og ABCs of Paso Robles (2026). Årgange, stile og listen over berømte vine.
• Øvrige kritikerkilder: Stephen Brook, Decanter om Opus One 1991 (2019), Sotheby's om Parkers Harlan-point (2024), Seattle Times om Quilceda Creek (2006), Bellevue Reporter om Columbia Crest (2009), Esther Mobley i San Francisco Chronicle (2023) og Kropp & De Andrade i Choices (2022). Listen over berømte vine og røgåret 2020.
• Myterne: Vinmonopolet (produktsider, 2026), EU-forordning 2019/33 (2019), Massachusetts Beverage Business om red blends (2015), Fortune (2019), Smith & Alston, AAWE (2024), Gergaud m.fl., AAWE (2022), Vinography om gensmagningen (2006), James Suckling (2026), San Francisco Chronicle om In Pursuit of Balance (2016) og r/wine (2023). Restsukker, red blends, alkohol, gensmagningerne og Reddit-stemningen.
• Danmark: Danmarks Statistik, KN8Y og KN8MEST (2025–2026) og analyse af opgørelsesland (2025), TV 2 om boykotten (2025 og 2026), Just Drinks (2025) og The Drinks Business om Canada (2026). Import, priser pr. liter, boykot og told.
• Danske tests og mad: Spritnyt om amerikansk cabernet (2024), amerikansk pinot noir (2026) og julevine (2024), B.T. (2020), Politiken (2020), Vinbladet om Oregon (2022), Berlingske, Søren Frank (2025), Peyrot des Gachons m.fl. i Current Biology (2012) og IPNC Salmon Bake (2023). Danske tests, priser på hylderne og madråd.