Italien - alt du skal vide om regionen og vinene

Kort sagt

Italien var verdens største vinproducent i både 2024 og 2025 ifølge OIV – 44,4 mio. hektoliter i 2025, knap en femtedel af al vin i verden – og italiensk rødvin bygger først og fremmest på landets egne druer: sangiovese, montepulciano, barbera, primitivo og nebbiolo. Førstepladsen er ikke fast; i 2023 lavede Frankrig mere. Rødvinen er heller ikke i flertal: ISTAT opgør, at omkring fire af ti liter fra 2025-høsten var røde eller rosé, mens resten var hvid og mousserende vin.

Stilene går fra let Valpolicella og Bardolino, der tåler at blive serveret kølige, over Chianti Classico og barbera til Barolo, Brunello di Montalcino og Amarone, som reglerne kræver lagret i flere år, før de må sælges. Ryet er skabt i bakkerne i Piemonte, Toscana og Veneto, mens mængden især kommer fra Veneto, Puglia og Emilia-Romagna. Vinmarkerne dækker 726.000 hektar (OIV, foreløbigt tal for 2025), og knap hver femte hektar dyrkes økologisk (vores beregning ud fra SINAB's 132.441 hektar i 2024).

I Danmark er Italien den største vinleverandør målt i liter: 44,7 mio. liter i 2025, 22,9 % af den samlede vinimport, ifølge Danmarks Statistik. Vi har selv anmeldt 21 vine fra Italien.

Klima, jord og hvorfor italiensk rødvin smager sådan

Italiensk rødvin fra de klassiske zoner har ofte høj syre og fast tannin, fordi nebbiolo, sangiovese og aglianico modner sent, og fordi de berømte vinmarker ligger i bakkerne – i Chianti Classico mellem 200 og 700 meter, i Taurasi mellem 400 og 700 meter. Sammenhængen er ikke en national lov: den holder i bakkezonerne i nord og midt, mens de varme sletter i syd er modbilledet.

Bakkeland med sletter som undtagelse

Italien er 41,6 % bakkeland, 35,2 % bjergland og kun 23,2 % slette ifølge ISTAT, og blot to regioner kaldes overvejende flade: Veneto og Puglia. Det er samtidig de to regioner, der laver mest vin. Koblingen er vores egen iagttagelse og ikke en kildes, men tallene peger samme vej: mængden kommer i høj grad fra sletterne, mens de vine, der har skabt ryet, kommer fra bakkerne. Toscana er 66,5 % bakke, Marche 69,2 % og Sardinien 67,9 %, mens Trentino-Alto Adige og Valle d'Aosta er rent bjergland.

Sene druer og kølige skråninger

Nebbiolo høstes midt i eller sidst i oktober og aglianico i dele af Syditalien helt hen i november ifølge Oxford Companion to Wine og Wine Grapes, mens sangiovese ifølge WSET og Oz Clarke modner langsomt og kræver en lang vækstsæson. Plantefysiologien forklarer, hvorfor det giver syre: varme får druen til at forbrænde sin æblesyre, mens kølige perioder udskyder nedbrydningen (Rienth m.fl., BMC Plant Biology 2016). En sen drue, der modner på en kølig efterårsskråning, beholder derfor mere syre end en tidlig drue på en varm slette.

Højden er det andet led. Barolos marker ligger i 170–540 meter, Montalcinos i 120–650 og Etnas i 200–900 meter med enkelte marker helt op til 1.100 meter. Taurasi-reglerne siger det selv: de store temperaturforskelle mellem dag og nat fra juli til september holder syren, og den unge vin beskrives som "molto tannico" – meget tanninrig.

Jorden: lerskifer, kalkmergel og vulkansk aske

Jorden i Italiens rødvinszoner skifter fra lerskifer og kalksten i Toscana over kalkmergel og sandsten i Barolo til vulkansk aske i Taurasi og på Etna, og regelsættene kobler selv jordbunden til vinens stil. Chianti Classicos regler beskriver galestro, en skør lerskifer, blandet med kalkstenen alberese, 800–900 mm regn og somre, der "ikke sjældent" når over 35 grader, og konkluderer, at druerne modner "langsomt og fuldt ud". Montalcino, 40 km fra havet, er tørrere med omkring 700 mm regn om året, og Monte Amiata (1.740 meter) mod syd skærmer for uvejr og hagl ifølge Brunello-konsortiet. Oz Clarke har skrevet, at sangiovese kan modne helt i Montalcino, selv på nordvendte skråninger, mens køligere nætter og efterårsregn gør det sværere i Chianti.

I Barolo deler vejen fra Alba til landsbyen Barolo zonen i to: mod vest, ved La Morra og Barolo, ligger yngre kalkmergel, der giver blødere vine, som er klar tidligere, og mod øst, ved Serralunga og Monforte, ældre lag af sandsten og mergel, der giver strammere vine til længere lagring (Oxford Companion). Valpolicella ligger i læ af Lessini-bjergene mod nord og mildnes af Gardasøen, på kalk, dolomit og basalt op til 500 meter. Etna-reglerne angiver, at 80 % af markerne står på porøse, vulkanske brunjorde, og at sydvestsiden får omkring 600 mm regn om året mod 1.200 mm på nordsiden.

Syden: sletter, sol og høj alkohol

Puglia og Sicilien er modbilledet til bakkezonerne: reglerne for Primitivo di Manduria beskriver et landskab, der er "essenzialmente pianeggiante" – i alt væsentligt fladt – med omkring 650 mm regn og gennemsnitlige maksimumstemperaturer på 25–26 °C. På Siciliens kyster ligger årsmiddeltemperaturen omkring 18 °C med 400–500 mm regn ifølge Sicilia DOC-reglerne. Her er druerne primitivo, negroamaro og nero d'avola, og forklaringen om sene druer i kølige bakker gælder ikke: da Spritnyt testede 64 rødvine fra Puglia i 2020, lå alkoholen fra 12,5 til 18 %. Puglias friskere modpol er Gioia del Colle på Murgia-plateauet, som guiden til primitivo beskriver.

Klimaforandringerne rykker høsten frem

Høsten i Chianti Classico kom omkring 8 dage tidligere i 2019–23 end i 2008–12 på en sangiovese-mark hos Barone Ricasoli, og samtidig faldt syren, mens pH steg, viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet CREA (2025). I Piemonte høstes der i dag 2–3 uger tidligere end før ifølge Mark Pardoe MW fra Berry Bros. & Rudd (2024). CREA-studiet målte ikke alkohol, og en samlet alkoholserie for de store italienske rødvine findes ikke, kun enkeltudsagn: Roberto Damonte fra Malvirà fortalte Sarah Heller MW (Club Oenologique, 2024), at Barolo-marker omkring 400 meter, der før var for kølige, nu næsten altid når 14 % potentiel alkohol.

Druer og typer af italiensk rødvin

Sangiovese er Italiens mest plantede drue med 64.000 hektar i 2025 ifølge ISMEA/AGEA, og syv af landets ti mest plantede blå druer er italienske sorter. Efter sangiovese følger montepulciano og barbera, og blandt de ti mest plantede røde er også primitivo, nero d'avola, lambrusco-familien og negroamaro samt de franske sorter merlot, pinot nero (pinot noir) og cabernet sauvignon; aglianico er nummer 11 (Italian Wine Central, 2022-tal). Billedet flytter sig: sangiovese er gået tilbage fra 82.000 hektar i 2005, montepulciano er faldet 29 % og negroamaro 37 %, mens primitivo er vokset kraftigt i samme periode (ISMEA/AGEA).

Italiens nationale sortsregister rummer 640 vindruesorter efter seneste opdatering i 2024, heraf 332 blå. Tallet omfatter også udenlandske sorter som cabernet, merlot og touriga nacional, så det er godkendte sorter og ikke en optælling af hjemlige druer – og at Italien skulle have flest druesorter i verden, findes der ingen officiel sammenligning, der kan bekræfte.

Inddelingen i let, mellemfyldig og kraftig rødvin er grov, men reglernes alkoholgulve og lagringskrav giver den et fast holdepunkt, og kritikernes beskrivelser af de lette vine bekræfter den ene ende af skalaen.

Let italiensk rødvin

Let italiensk rødvin betyder i praksis Bardolino, basis-Valpolicella, frappato fra Sicilien og schiava fra Alto Adige: vine med lidt tannin og lave alkoholgulve – Bardolino må have helt ned til 10,5 % og Valpolicella 11 %. Fiona Beckett har i Decanter foreslået at tænke på Bardolino som en mørk rosé og servere den let kølet, og Jancis Robinson nævner Venetos lette rødvine, herunder alle undtagen de mest ambitiøse Valpolicella, som oplagte at køle. Decanter beskriver schiava som lys i farven, let til mellemfyldig og med lav tannin, og frappato som lettere og med blødere tannin end sangiovese.

Lambrusco er en rød mousserende vin fra Emilia, der laves som frizzante eller spumante; Fiona Beckett skriver, at den mest autentiske lambrusco er helt tør. De tre vigtigste udgaver har hver sin DOC: Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce.

Mellemfyldig italiensk rødvin

Mellemfyldig italiensk rødvin er typisk Chianti Classico, barbera, Valpolicella Ripasso, Montepulciano d'Abruzzo og Rosso di Montalcino – vine med mere krop end de lette, men uden de lange lagringskrav, der gælder for Barolo og Brunello. Chianti Classico skal have mindst 12 % alkohol og må sælges fra 1. oktober året efter høsten, og Ripasso skal have mindst 12,5 %. Fællesnævneren er syren: WSET beskriver sangioveses syre som høj, og Decanter fremhæver barberas høje syre som grunden til, at den klarer tomatretter.

Kraftig italiensk rødvin

Kraftig italiensk rødvin er Barolo, Brunello di Montalcino, Taurasi, Amarone della Valpolicella og Primitivo di Manduria, og reglerne afspejler det: Barolo skal have mindst 13 % alkohol og 38 måneders lagring, Amarone mindst 14 %, og Brunello må først sælges godt fire år efter høsten. Barolo og Taurasi får deres kraft af tannin og syre fra sene druer i højden, Amarone af tørrede druer og Primitivo di Manduria af sol og varme på sletten. Hvor højt alkoholen kan gå i den sidste, gennemgår guiden til primitivo.

Appassimento: vin af tørrede druer

Appassimento betyder, at druerne tørres, før de presses, og i Valpolicella giver metoden tre vine af de samme druer: tør Amarone, sød Recioto og Ripasso, der gæres en ekstra gang på presseresterne. Amarone-regelsættet beskriver, at druerne tørres i 100–120 dage, til de har tabt mindst halvdelen af vægten, og reglerne kræver, at restsukkeret i den færdige vin ikke overstiger 9 g/l ved 14 % alkohol – grænsen stiger lidt, hvis alkoholen er højere. I Ripasso må presseresterne fra Amarone eller Recioto udgøre 10–15 % af volumen.

Den moderne "appassimento" fra Puglia og Veneto er noget andet: ordet er ikke en beskyttet betegnelse, men en produktionsnote på IGT-vine, og sukkeret kan ligge over Amarones loft. Il Capolavoro Appassimento Rosso 2025 fra Puglia (ikke den Primitivo di Manduria fra samme mærke, vi har anmeldt) har 14,5 % alkohol og 12 gram sukker pr. liter ifølge det svenske Systembolagets produktdata, og en tysk forhandler oplyser 8,3–19,4 gram for sine apuliske appassimento-vine. Det er lovligt, og der er ingen pligt til at skrive sødmen på etiketten af en stille rødvin – derfor er tallene værd at kende, når en billig appassimento smager blødere end ventet.

Sådan læser du etiketten: DOCG, DOC og IGT

DOCG er den strengeste betegnelse på en italiensk vinetiket: hvert parti analyseres kemisk og smages af et godkendt panel, før det må sælges, og hver flaske bærer en nummereret banderole fra den italienske stat. Italien har 79 DOCG'er og 333 DOC'er ifølge brancheorganisationen Federdocs opgørelse fra marts 2026, plus omkring 110–120 IGT'er, alt efter hvem der tæller.

• DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita): betegnelsen skal have været DOC i mindst 7 år og have strengere regler end den DOC, den kommer fra. Smageattesten gælder kun 180 dage mod 2 år for DOC, og vinen må højst sælges i beholdere på 6 liter.
• DOC (Denominazione di Origine Controllata): regelsættet – et disciplinare – fastlægger druer, udbytte, alkohol og lagring. DOC'er med over 10.000 hektoliter om året smages systematisk, mindre DOC'er kun ved stikprøver.
• IGT (Indicazione Geografica Tipica): mindst 85 % af druerne skal komme fra zonen mod 100 % for DOC og DOCG, og reglerne er friere. Kategorien kom med Goria-loven i 1992 og blev hjemsted for mange af de vine, der kaldes Super Tuscans.
• Vin uden betegnelse (tidligere vino da tavola, en kategori, der blev afskaffet i 2009): ingen geografisk oprindelse, og druerne kan komme fra flere EU-lande. Italien tillader kun få druenavne på etiketten, bl.a. cabernet sauvignon, merlot og syrah.

Siden 2009 hører DOCG og DOC under EU's fællesbetegnelse DOP og IGT under IGP, så begge forkortelser kan stå på flasken. Banderolen er ikke længere et sikkert kendetegn for DOCG: et DOC-konsortium kan vælge den i stedet for et lotnummer, og et ministerielt dekret fra december 2023 gjorde den mulig for IGT-vine.

Ordene ved siden af betegnelsen har en fast betydning efter Italiens samlede vinlov fra 2016, Testo Unico:

• Classico: vin fra den ældste, historiske zone i en betegnelse – en geografisk oplysning, ikke en kvalitetsgrad. Chianti Classicos zone fik navnet ved et dekret i 1932.
• Riserva: mindst 2 års lagring for rødvin efter loven; mange DOCG'er kræver mere.
• Superiore: mindst 10 % lavere udbytte og 0,5 procentpoint mere alkohol end grundvinen.
• Gran Selezione: må kun bruges på DOCG og kræver druer fra producentens egne marker og mindst Riserva-lagring. I Chianti Classico Gran Selezione er kravet 30 måneder.
• Vigna med et navn: en enkelt vinmark, der skal stå på regionens liste og vinificeres for sig.

Lagringskravene for de vigtigste røde DOCG'er efter deres regelsæt (minimum):

• Barolo: 38 måneder i alt, mindst 18 af dem på træ; som Riserva 62 måneder.
• Barbaresco: 26 måneder i alt, mindst 9 af dem på træ; som Riserva 50 måneder.
• Brunello di Montalcino: mindst 2 år på egetræ og 4 måneder på flaske; salg tidligst fra januar i det femte år efter høståret (en 2021'er fra januar 2026); Riserva et år senere.
• Chianti Classico: salg fra 1. oktober året efter høsten; Riserva 24 måneder; Gran Selezione 30 måneder og fra høsten 2027 mindst 90 % sangiovese.
• Chianti: fra høsten 2026 mindst 60 % sangiovese (før 70 %); Riserva 2 år, men træ kræves kun i underzonerne Rufina, Colli Fiorentini og Colli Senesi.
• Vino Nobile di Montepulciano: 2 år; Riserva 3 år.
• Amarone della Valpolicella: 2 år; Riserva 4 år.
• Taurasi: 3 år, heraf mindst 1 på træ; Riserva 4 år.
• Colline Teramane Montepulciano d'Abruzzo: 1 år; Riserva 3 år.

Italiens vinregioner for rødvin

Piemonte, Toscana og Veneto står bag de mest berømte italienske rødvine, mens Veneto, Puglia og Emilia-Romagna laver det meste af mængden. Efter ISTATs tal for 2024 – ISTAT tæller flere hektoliter end de AGEA-tal, OIV bygger på – lavede Veneto 10,69 mio. hektoliter, Puglia 8,06, Emilia-Romagna 6,90, Sicilien 4,23 og Abruzzo 3,18 – først derefter kom Toscana med 2,72 og Piemonte med 2,17 mio. hektoliter af landets i alt 47,99. Italien er delt i 20 administrative regioner; her er de vigtigste for rødvin.

Piemonte: Barolo og Barbaresco – og meget barbera

Piemonte er nebbiolos hjemregion, men barbera dækker 31 % af vinmarkerne og nebbiolo kun 10 % ifølge Italian Wine Central (2022-tal), og både moscato og dolcetto fylder mere end nebbiolo. Piemonte har ingen IGT, og 94 % af vinen er DOC eller DOCG; de røde DOCG'er tæller bl.a. Barolo, Barbaresco, Barbera d'Asti, Nizza, Roero, Gattinara, Ghemme og Dogliani. Barolo og Barbaresco ligger i Langhe-bakkerne syd og øst for Alba, hvor floden Tanaro mildner et kontinentalt klima, og fra samme egn kommer Barbera d'Alba. Kommunerne, markerne og stilarterne i Barolo og Barbaresco gennemgår guiden til nebbiolo.

Toscana: Chianti Classico, Brunello di Montalcino og Bolgheri

Toscana har Italiens højeste rødvinsandel: 86 % af vinen er rød, og sangiovese dækker 66 % af vinmarkerne ifølge Italian Wine Central (2022-tal). Sangiovese er grundlaget for de fleste af regionens røde DOCG'er – Chianti Classico, Chianti, Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano, Carmignano, Morellino di Scansano og Montecucco Sangiovese – mens kystområdet Bolgheri laver vine af cabernet og merlot som Sassicaia og Ornellaia.

Chianti Classico og Chianti er to forskellige DOCG'er: Chianti Classico er den historiske kerne mellem Firenze og Siena og kræver 80–100 % sangiovese uden hvide druer, mens Chianti DOCG er den store zone rundt om den og fra høsten 2026 kun kræver 60 %. Brunello di Montalcino laves af 100 % sangiovese på omkring 2.100 hektar, hvor arealet har været låst siden 1997, og kun 15 % af Montalcino kommunes 24.000 hektar er vinmark. Salget af Brunello nåede rekordhøje 11,4 mio. flasker i 2021.

Veneto: Valpolicella og Amarone della Valpolicella

Veneto er Italiens største vinproducent – 10,69 mio. hektoliter i 2024 ifølge ISTAT – men 81 % er hvidvin (Italian Wine Central, 2022-tal), og rødvinens centrum er Valpolicella i bakkerne nord for Verona. Valpolicella-konsortiet opgør zonen til 8.261 hektar (2024), og den samme druebase – corvina og corvinone med rondinella som makker – giver fire vine: Valpolicella, Ripasso, Amarone og Recioto. Produktionen af Amarone og Recioto toppede med knap 19 mio. flasker i 2021, og Ripasso nåede samme år over 30 mio. flasker ifølge WineNews (2024). Ved Gardasøen laves Bardolino.

Puglia (Apulien): mængde, primitivo og negroamaro

Puglia (Apulien) er Italiens næststørste vinregion målt i mængde og laver omkring en sjettedel til en femtedel af landets vin – 16,8 % i 2024 og 20,1 % i 2022 efter ISTATs tal. Regionen er en af kun to overvejende flade i Italien og har flest vindyrkende landbrug, omkring 36.000 ved landbrugstællingen i 2020. Rødvinen bygger på primitivo, som det italienske sortsregister fører med zinfandel som synonym, på negroamaro og på nero di troia.

Alle fire DOCG'er i Puglia er fra 2011: tre Castel del Monte-vine, bl.a. af nero di troia, og den søde Primitivo di Manduria Dolce Naturale. De vigtige røde DOC'er er Salice Salentino, Primitivo di Manduria, Castel del Monte og Gioia del Colle, men det meste af regionens vin sælges uden DOC, mange som Puglia IGP eller Salento IGP. Forskellen på primitivo fra Manduria og fra Gioia del Colle står i guiden til primitivo.

Abruzzo: montepulciano mellem bjerge og hav

Abruzzo er en overvejende bjergrig region, og montepulciano dækker 52 % af vinmarkerne ifølge konsortiets opgørelse med 2023-tal. Markerne ligger mellem Gran Sasso (2.912 meter) og Majella mod vest og Adriaterhavet mod øst. Montepulciano d'Abruzzo er en DOC, mens Colline Teramane Montepulciano d'Abruzzo (2003) og Casauria (2025) er DOCG'er, og roséen hedder Cerasuolo d'Abruzzo. Regionen var Italiens femtestørste vinproducent i 2024 med 3,18 mio. hektoliter (ISTAT).

Sicilien: nero d'avola, frappato og Etna

Sicilien har kun én DOCG, Cerasuolo di Vittoria, der laves af nero d'avola og frappato, og øens højdezone for rødvin er Etna med marker i 200–900 meter på vulkansk jord. Ifølge Etna-reglerne er østsiden af vulkanen varmest og modner tidligst, mens nordsiden er koldest. Øen lavede 4,23 mio. hektoliter i 2024 (ISTAT) og har en fjerdedel af Italiens økologiske vinareal (SINAB, 2024).

Campania: aglianico og Taurasi

Campania er aglianicos region: druen dækker 34 % af vinmarkerne (Italian Wine Central, 2022-tal), og den vigtigste røde DOCG er Taurasi i Irpinia, der skal have mindst 85 % aglianico. Taurasi kaldes undertiden "Sydens Barolo" – Wine Grapes skriver, at aglianico "sometimes" kaldes sådan – men Decanter har kaldt sammenligningen misvisende. Det, Taurasi og Barolo har til fælles, er sen modning, fast tannin og høj syre; druen og stedet er forskellige. Campania har også Aglianico del Taburno DOCG.

Alto Adige, Valtellina, Emilia-Romagna, Marche og Sardinien

Alto Adige (Sydtyrol) er rent bjergland med vinmarker i 200–1.000 meter, og selv om 65 % af vinen er hvid, laver regionen rødvin af lagrein, schiava og pinot nero ifølge konsortiet. De fire andre i overblik:

• Valtellina (Lombardiet): nebbiolo, lokalt kaldet chiavennasca, på terrasser med omkring 2.500 km tørstensmure. Valtellina Superiore og Sforzato di Valtellina, der laves af tørrede druer, er DOCG.
• Emilia-Romagna: Italiens tredjestørste vinproducent (6,90 mio. hektoliter i 2024) og lambruscos hjemegn; lambrusco dækker 18 % af regionens marker (Italian Wine Central, 2022-tal).
• Marche: sangiovese og montepulciano dominerer de røde marker, og Cònero DOCG kræver mindst 85 % montepulciano på kun 173 hektar.
• Sardinien: laver dobbelt så meget rødvin som hvidvin, og cannonau dækker knap 7.500 hektar, omkring 70 % af dem i det gamle Nuoro-område. Øens eneste DOCG er en hvidvin.

De vine og producenter, der har gjort Italien berømt

Fem italienske vine er blevet kåret som "Wine of the Year" af det amerikanske vinmagasin Wine Spectator, og alle fem er toskanske – ingen af dem er en Barolo. Piemonte står til gengæld stærkt på Liv-ex' markedsrangliste Power 100 for 2025, hvor Italien har 20 mærker. Listen herunder blander de dyreste klassikere med vine, der er nået ind på Wine Spectators Top 100 til langt lavere priser, som Mastroberardinos Taurasi til 73 dollars.

• Sassicaia (Tenuta San Guido, Bolgheri). Cabernet sauvignon blev plantet på godset i begyndelsen af 1940'erne. Wine Spectator kårede 2015-årgangen som Wine of the Year i 2018, Sassicaia er nr. 2 i verden på Liv-ex Power 100 2025, og siden 2013 har vinen sin egen DOC, Bolgheri Sassicaia – ifølge godset Italiens eneste betegnelse forbeholdt ét gods. Wine-Searcher angiver 96/100 som gennemsnit af 557 kritikeranmeldelser og en snitpris omkring 2.400 kr. uden moms (2026).
• Tignanello og Solaia (Antinori, Chianti Classico-zonen). Antinori oplyser, at Tignanello 1970 blev solgt som Chianti Classico Riserva, men at vinen fra 1971 hed toscansk bordvin, fordi Chianti-reglerne dengang krævede hvide druer; siden 1982 har blandingen været sangiovese med cabernet sauvignon og cabernet franc. Søstervinen Solaia 1997 blev Wine Spectators første italienske Wine of the Year i 2000, og på Liv-ex Power 100 2025 ligger Tignanello som nr. 31 og Solaia som nr. 41.
• Ornellaia og Masseto (Tenuta dell'Ornellaia, Bolgheri). Ornellaia 1998 var Wine Spectators Wine of the Year i 2001, og godset ejes i dag af Frescobaldi. Merlot-vinen Masseto var med 1.056 dollars i snit den næstdyreste italienske vin på Wine-Searchers liste i 2024, og de to vine står som nr. 17 og 21 på Liv-ex Power 100 2025.
• Biondi-Santi (Montalcino). Biondi-Santis Brunello Riserva 1955 var den eneste italienske vin på Wine Spectators liste over 1900-tallets 12 bedste vine, offentliggjort i 2000. Godset ejes i dag af franske EPI og er nr. 72 på Liv-ex Power 100 2025.
• Argiano og Casanova di Neri (Brunello di Montalcino). Argianos Brunello 2018 blev Wine Spectators Wine of the Year i 2023, Casanova di Neris Tenuta Nuova 2001 i 2006. Jørgen Aldrich fra Vinbladet smagte fem årgange af Argianos Brunello i 2019 og fandt "skuffelserne fraværende".
• Gaja (Barbaresco). Wine Spectator regnede i 2000 Angelo Gaja blandt Piemontes modernister, der tog nye franske barriques i brug, og huset står bag enkeltmarksvine som Sorì San Lorenzo og Costa Russi. Gaja er nr. 11 på Liv-ex Power 100 2025.
• Giacomo Conterno Monfortino (Barolo, Serralunga d'Alba). Monfortino, husets Barolo Riserva, var Italiens dyreste vin på Wine-Searchers liste i 2022 med 1.309 dollars i snit, og Giacomo Conterno er nr. 23 på Liv-ex Power 100 2025.
• Produttori del Barbaresco (Barbaresco). Kooperativets Barbaresco 2021 blev nr. 7 på Wine Spectators Top 100 i 2025, og Produttori deler plads 65 på Liv-ex Power 100 2025 med Bruno Giacosa.
• Castello di Ama, Ruffino og Frescobaldi (Chianti). Wine Spectators Top 100 for 2025 havde 20 italienske vine, og Chianti var stærkt med: Castello di Ama Chianti Classico San Lorenzo Gran Selezione 2021 blev nr. 9, og to Riserva'er fra store huse, Ruffino Ducale 2021 og Frescobaldi Nipozzano 2022, blev nr. 17 og 31.
• Giuseppe Quintarelli (Amarone). Quintarellis Amarone Classico Riserva var nr. 5 på Wine-Searchers liste over Italiens dyreste vine i 2024 med 825 dollars i snit, og huset er det eneste Amarone-hus på Liv-ex Power 100 2025 (nr. 27).
• Romano Dal Forno (Amarone). Antonio Galloni fra Vinous gav i 2014 98 point til Dal Forno Romanos Amarone Monte Lodoletta 2008, og Wine-Searcher angiver 95/100 som gennemsnit af 183 kritikeranmeldelser af husets Amarone. Vi har selv anmeldt netop 2008-årgangen, der fik 3 af 6 hos os – på en skala, der måler værdi for pengene, ikke absolut kvalitet.
• Mastroberardino (Taurasi, Campania). Huset blev grundlagt i 1878, og dets Taurasi Radici Riserva 2016 blev nr. 5 på Wine Spectators Top 100 i 2023 med 95 point fra Alison Napjus til en pris på 73 dollars.

Årgange

2016 og 2021 er de to bedst bedømte italienske rødvinsårgange i perioden 2016–2023 hos Wine Spectator: 2016 fik 98 for Barolo, 99 for Brunello og 97 for Chianti Classico, og 2021 fik 99 for både Barolo og Brunello og 98 for Chianti Classico. Wine Spectator bruger en skala til 100, Wine Scholar Guild (WSG) giver 1–5 stjerner, Decanter giver op til 5, og konsortierne vurderer deres egne årgange; Brunello-konsortiets stjerner stoppede med 2020-årgangen.

• 2016 – topårgang overalt: Piemonte WS 98 og WSG 5/5, Brunello WS 99, WSG 5/5 og fem stjerner fra konsortiet, Chianti Classico WS 97, Amarone WSG 4/5.
• 2017 – varm og tør med stor spredning: Piemonte WS 94 og WSG 3/5, Brunello WS 92 og WSG 3/5, Chianti Classico WS 92, Amarone WSG 3/5.
• 2018 – mellemvægt: Piemonte WS 93 og WSG 4/5, Brunello WS 93 og WSG 4,5/5, Chianti Classico WS 93, Amarone WSG 3,5/5 efter en varm og regnfuld sommer.
• 2019 – klassisk og lagringsdygtig: Piemonte WS 97 og WSG 4,5/5, Brunello WS 98, WSG 4,5/5 og fem stjerner fra konsortiet, Chianti Classico WS 95, og Valpolicella-konsortiet gav fem stjerner. Thomas Rydberg fra Spritnyt fandt 2019 "fremragende" i sin Barolo-test i 2024.
• 2020 – varm og ujævn i Montalcino: Piemonte WS 95 og WSG 4,5/5, Brunello WS 93 og WSG 4/5 (Vinous: "high highs … very low lows"), Chianti Classico WS 94, Amarone WSG 4,5/5.
• 2021 – den mest roste unge årgang: Piemonte WS 99, WSG 4,5/5 og Decanter 5/5 for Barolo, Brunello WS 99 og WSG 4,5/5, Chianti Classico WS 98, som Antonio Galloni (Vinous) kalder "the single greatest young vintage", og Amarone WSG 5/5.
• 2022 – tørke: WSG har sænket Piemonte til 2/5, og Michaela Morris kalder året det tørreste i Piemontes historie; Decanter gav Barolo 3/5 og Barbaresco 3,5/5. Brunello WSG 4/5 (foreløbig), Chianti Classico WS 92, Amarone WSG 3,5/5.
• 2023 – regn og meldug: Piemonte WSG 3,5/5, Decanter Barbaresco 3/5, Brunello WSG 3/5, Chianti Classico WS 92 ("outstanding but inconsistent"), Amarone WSG 4/5.

Historie i korte træk

Italiens system af kontrollerede oprindelsesbetegnelser blev skabt ved et præsidentdekret i 1963, men allerede i 1716 trak storhertug Cosimo III af Toscana grænserne for fire vinområder, heriblandt Chianti.

• 1384 og 1398 – Lega del Chianti bruger den sorte hane som emblem (1384), og det første kendte notardokument, der kalder vinen "Chianti", er fra 1398.
• 1716 – Cosimo III's bando afgrænser Chianti, Pomino, Carmignano og Val d'Arno di Sopra.
• 1924 – 33 producenter stifter i Radda konsortiet for Chianti Classico, Italiens første vinkonsortium. Den gamle zone får navnet "Classico" i 1932.
• 1963 – dekret nr. 930 indfører DOC og, på papiret, DOCG.
• 1966 – de første DOC'er godkendes; Vernaccia di San Gimignano er den første, der offentliggøres i Gazzetta Ufficiale, og samme år får Barolo, Barbaresco, Brunello og Vino Nobile DOC.
• 1972 – den første officielle Sassicaia, 1968-årgangen, kommer på markedet ifølge Bolgheri-konsortiet.
• 1980 – Barolo, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano bliver DOCG ved dekreter af samme dag i juli 1980; Brunellos blev offentliggjort først. Barbaresco følger i oktober samme år.
• 1986 – metanolskandalen (se Myter og stridspunkter).
• 1992 – Goria-loven indfører IGT og pyramiden, hvor producenten vælger niveau ved høsten.
• 1996 – Chianti Classico bliver sin egen DOCG.
• 2009 – EU's DOP/IGP-system lægges oven på de italienske betegnelser, og vino da tavola afskaffes.
• 2016 – Testo Unico, lov nr. 238, samler vinlovgivningen og træder i kraft i januar 2017.

Myter og stridspunkter

Italiensk vin er omgivet af myter, der enten blander to skandaler sammen eller læser etiketord som kvalitetsløfter – Riserva betyder længere lagring og Classico den ældste zone, ikke bedre vin.

Metanol, ikke kølervæske (afkræftet)

Metanolskandalen ramte Italien i marts 1986, da billig bordvin fra firmaet Ciravegna i Narzole i provinsen Cuneo viste sig at være tilsat metanol – træsprit – for at hæve alkoholprocenten: 23 døde, og over 150 blev forgiftet, flere med varige synsskader. Den østrigske skandale året før handlede om diethylenglykol, der blev tilsat for at gøre vinen sødere og fyldigere; stoffet indgår i nogle frostvæsker og forveksles ofte med ethylenglykol. Italiens vineksport styrtdykkede i 1986, og en lov samme år skærpede kontrollen med forfalskning af fødevarer og vin. Giovanni Ciravegna fik 14 års fængsel.

DOCG er ingen kvalitetsgaranti (nuanceret)

DOCG-mærket garanterer kontrol og et præcist regelsæt, ikke en god vin: "The G doesn't guarantee quality", skriver vinskribenten Kevin Day (Opening a Bottle, 2023), der mener, at næsten 80 DOCG'er udvander toppen. Jeremy Parzen (Do Bianchi, 2011) har kaldt systemet en beskyttelse af territorier frem for et kvalitetsløfte og peget på Castel del Monte Bombino Nero DOCG, der tillader op til 35 % andre sorter. Omvendt fremhæver Day selv ti DOCG'er med ensartet kvalitet, bl.a. Barolo, Barbaresco, Chianti Classico, Taurasi og Cerasuolo di Vittoria, og han påpeger, at mange af de bedste vine er IGT eller bordvin. Mærket er altså et filter – bare et grovere end mange tror.

Chianti i bastflaske (nuanceret)

Chianti Classico må stadig tappes på den runde, omviklede fiasco, men reglerne forbyder den til Riserva og Gran Selezione – flasken er altså tilladt, aldrig påbudt og udelukket fra de to øverste trin. Omviklingen er i øvrigt ikke bast, men sala, et soltørret sumpgræs, og fiascoen nævnes som beholder til rødvin allerede i Boccaccios Decameron.

Super Tuscans var mere end et oprør mod hvide druer (nuanceret)

Super Tuscans opstod delvis, fordi Chianti-reglerne fra 1967 krævede 10–30 % hvide druer i blandingen – derfor endte Tignanello som bordvin. Men historien er bredere: Vigorello var 100 % sangiovese og måtte alligevel ikke hedde Chianti, og Sassicaia kom fra et område helt uden DOC. IGT blev vinenes juridiske hjem fra 1992, og ordet Super Tuscan har ingen juridisk betydning ifølge WSET (2025).

Montepulciano: drue eller by? (bekræftet)

Montepulciano er både en drue og en by, og forvirringen er reel: Montepulciano d'Abruzzo laves af druen montepulciano, mens Vino Nobile di Montepulciano kommer fra byen Montepulciano i Toscana og skal have mindst 70 % sangiovese, lokalt kaldet prugnolo gentile. I det nationale sortsregister står montepulciano med synonymet Cordisco, mens prugnolo gentile ikke er et officielt synonym for sangiovese, kun et lokalnavn i Vino Nobiles regler.

Brunellopoli og Barolo-krigen

Brunellopoli var en efterforskning i 2008 af, om producenter i Montalcino havde blandet andre druer i Brunello, der skal være 100 % sangiovese. Producenterne stemte samme efterår for at holde fast i reglen – kun 4 % ville ændre den – og sagen endte mildt: 15 af 17 tiltalte blev dømt efter forlig med anklageren, og Argianos tidligere direktør blev frifundet i 2013 (Do Bianchi, 2013). Barolo-krigen var en strid af en anden slags: modernisternes korte gæringer og nye barriques mod traditionalisternes lange gæringer og store, gamle fade. Wine Spectator erklærede den kolde krig i Piemonte for overstået i 2000; forløbet står i guiden til nebbiolo.

Italien på roedvin.dk: det har vi smagt

Italiensk rødvin på roedvin.dk kommer indtil videre mest fra Valpolicella og Puglia – Amarone, Ripasso og primitivo – og det er de samme kategorier, som danskerne ifølge brancheorganisationen VSOD køber mest af ved siden af prosecco. Priserne på de italienske vine, panelet har smagt, spænder fra 69 til 2.295 kr. Snittet er 3,7 af 6 på en skala, der måler værdi for pengene og ikke absolut kvalitet.

Mønstret på vores pris-relative skala er, at vine fra Syditalien og Abruzzo klarer sig godt, og at flere af de højeste snit er givet til flasker under 200 kr., mens Ripasso-vinene indtil videre spreder sig fra bunden til midten. Piemonte og Toscana er først ved at dukke op i vores anmeldelser, og de første vine derfra – en Barbera d'Alba og en Chianti Classico Gran Selezione – ligger i den nederste halvdel.

Hvad prisen betyder for vores skala, ses på to Amaroner i hver sin prisklasse: Dal Fornos Monte Lodoletta 2008 fik 3 af 6 til 2.295 kr., og Pasquas Black Label Amarone 2021 fik 5 af 6 til 173 kr. En dyr vin skal være tilsvarende bedre for at få en høj dom hos os, og derfor kan kortene på siden ikke læses som en rangliste over Italiens bedste vine.

Italiensk rødvin i Danmark

Italien er Danmarks største vinleverandør målt i liter og har været det hvert år fra 2019 til 2025 ifølge Danmarks Statistik; i 2025 kom 44,7 mio. liter, 22,9 % af den samlede vinimport. I kroner ligger Italien som nummer to efter Frankrig, og forklaringen er prisen ved grænsen: italiensk vin kostede i snit 25,55 kr. pr. liter i 2025 mod 58,48 kr. for fransk – før afgift, moms og avance. Statistikken tæller efter afsendelsesland, så italiensk vin, der kommer hertil via en tysk grossist, tæller som tysk.

Omkring 86 % af den stille italienske vin, der kom ind i 2025, var rød eller rosé; toldkoderne skiller ikke de to ad, og andelen er vores beregning på Danmarks Statistiks tal. Tankvin er vokset fra omkring 20 % til 39 % af de italienske liter mellem 2021 og 2025, mens flaskevinen er faldet. Brancheorganisationen VSOD giver Italien 23,5 % af det danske marked i 2025 og nævner prosecco, Amarone, Ripasso og primitivo som danskernes favoritter (VinAvisen, 2026).

De danske tests viser, hvor bredt prislejet er. Thomas Rydberg fra Spritnyt har gennemgået:

• Barolo: 81 vine fra 99 til 1.130 kr. (2024); supermarkeds-Barolo til 99–120 kr. fik 91 point.
• Amarone: 61 vine fra 109 til 895 kr. (2025). Rydberg skriver, at billig supermarkeds-Amarone ofte bygger på kompromiser i druer og tørring, men flere billige vine fik alligevel 90–92 point.
• Chianti og Chianti Classico: 55 vine fra 69 til 299 kr. (2023).
• Valpolicella: 38 vine fra 89 til 349 kr. (2024); topvinen kostede 199 kr.
• Puglia: 64 rødvine (2020), hvor sødmen ifølge Rydberg var "det store problem", og hvor han ikke fandt nogen sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Vinbladets Niels Ehler testede 21 Chianti-vine i 2023 og konkluderede, at Classico-området har "et klart kvalitetsforspring"; bedste køb i testen var dog en almindelig Chianti DOCG til 69 kr. på tilbud.

Mad til italiensk rødvin

Italiensk rødvin med høj syre, som Chianti og barbera, er det sikre valg til tomatretter, fordi en vin med mindre syre end maden smager flad ved siden af den. Fiona Beckett, tidligere vinskribent på The Guardian, skriver, at Chianti på grund af sin syre passer "brilliantly" til tomatsauce, og hun nævner pasta med kød- eller tomatsauce, pizza, lasagne og crostini med kyllingelever (Matching Food & Wine, 2021).

Antipasti og "italiensk tapas": Beckett anbefaler tør, rød lambrusco til salami, prosciutto, mortadella og porchetta (2024). Fedt og salt i pølser og skinke kalder på syre og ikke på meget tannin, så Valpolicella, Bardolino og ung Chianti passer også. Bløde oste er svære for rødvin, skriver Thomas Rydberg (Spritnyt, 2025).

Pasta, pizza og lasagne: Decanter peger i 2025 på vine med god syre, der kan skære igennem bechamel og oksekød i en lasagne; Matthieu Longuère MS anbefaler barbera, og Eric Zwiebel MS dolcetto og barbera. Spritnyt kaldte i 2023 Chianti Classico velegnet til lette kødretter og især til pasta.

Oksemørbrad: til oksemørbrad passer en mellemfyldig sangiovese eller barbera eller en moden nebbiolo, fordi kødet er magert og mildt og let bliver overdøvet af en meget ung, tanninrig vin. Saucen afgør, hvor kraftig vinen må være, og Beckett foreslår Chianti Classico til "a simple grill or roast". Ingen af vores kilder handler om netop mørbrad, så rådet bygger på vinenes syre og tannin.

Vildt og braiseret kød: Beckett parrer Barolo og Barbaresco med fuglevildt som agerhøne, fasan og vildand, med perlehøne og med carne cruda, men advarer mod fede saucer til de ældre årgange (2021). VinAvisen anbefalede i 2026 en Barolo til fuglevildt og lam. Amarone skal ifølge Beckett have retter med meget sauce, fx oksekæber eller short ribs, og hun fraråder den til mørk chokolade, hvor Recioto er bedre (2024).

Ost: Amarone er den italienske rødvin, der har lettest ved ost – Beckett anbefaler den især til blåskimmel og råder til at behandle den "more like port" (2024) – mens tanninrig rødvin og ost generelt er et usikkert match. Rydberg kalder mødet mellem tannin og mælkeprotein "problematisk" og foreslår fyldig hvidvin eller lettere rødvin til hårde oste som parmesan, selv om en moden Barolo fungerede til Gammel Knas (Spritnyt, 2025). Til primitivo fra Puglia henviser vi til madafsnittet i guiden til primitivo.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken italiensk rødvin er den bedste?

Ingen italiensk rødvin er objektivt den bedste, men målt på internationale kåringer står Sassicaia stærkest: Wine of the Year hos Wine Spectator og nr. 2 i verden på Liv-ex Power 100 i 2025. Brunello di Montalcino har to af Italiens fem Wine of the Year-titler. Spørger man om værdi for pengene, er svaret et andet – og de ikoner, der er nævnt her, har panelet ikke smagt. Blandt de højest bedømte hos os er indtil videre Astrale Rosso (N.V.).

Hvilket vinområde i Italien er det bedste?

Intet vinområde i Italien er officielt det bedste, men Toscana og Piemonte dominerer de internationale lister: alle fem italienske Wine of the Year-vine hos Wine Spectator er toskanske, og Piemonte og Toscana har hver mindst ni af de 20 italienske mærker på Liv-ex Power 100 2025 (vores optælling). Den toskanske styrke ses også på Wine Spectators Top 100 for 2025, hvor halvdelen af de 20 italienske vine var fra Toscana ifølge WineNews. Måler man i forhold til prisen, ser det anderledes ud – hos os klarer vinene fra Puglia og Abruzzo sig indtil videre bedre i snit end de få vine fra Piemonte og Toscana, vi har smagt.

Hvad er forskellen på Barolo og Brunello?

Barolo laves af ren nebbiolo fra 11 kommuner i Langhe syd for Alba i Piemonte, og Brunello di Montalcino af ren sangiovese fra Montalcino kommune i Toscana. Begge blev DOCG ved dekreter af samme dag i 1980, og begge dækker omkring 2.100 hektar, men reglerne for lagring er forskellige: Barolo må sælges efter 38 måneder, Brunello først i januar i det femte år efter høståret. Ed McCarthy (Wine Review Online, 2019) beskriver Barolo som lysere i farven og Brunello som mørkere. Amarone, som tit nævnes i samme åndedrag, er noget tredje: en vin fra Valpolicella af tørrede corvina- og corvinone-druer med mindst 14 % alkohol. Hvilken af Barolo og Brunello der er bedst, afgør ingen kilde: Brunello har to Wine of the Year-titler hos Wine Spectator og Barolo ingen, mens Liv-ex Power 100 2025 har ni piemontesiske huse (Barolo og Barbaresco) mod fire fra Montalcino – og McCarthy kalder valget "strictly a matter of personal preference".

Hvor meget vin må man tage med hjem fra Italien?

Fra Italien må du som 18-årig eller ældre tage 90 liter vin med hjem til eget brug, heraf højst 60 liter mousserende, plus 20 liter hedvin som portvin og sherry, ifølge Toldstyrelsen. Mængderne er vejledende: har du mere med, vurderer myndighederne samlet, om det er til eget brug, bl.a. ud fra formål og transportform. Eget brug omfatter dig selv, din husstand og private gæster, men ikke videresalg eller gaver til folk, der ikke var med på rejsen. 90 liter svarer til 120 flasker à 75 cl.

Kilder

• OIV: State of the World Wine Sector in 2025 (2026) — produktion, vinareal og rangering 2023–2025.
• ISTAT: Annuario Statistico Italiano 2025, kapitel 1 (2025), I Numeri del Vino: ISTAT-produktionen 2025 (2026) og SINAB-økologitallene 2024 (2026) — højdezoner, rød/hvid-andel og økologi.
• Federdoc: hæfte til Vinitaly 2026 (2026) og Legge 12.12.2016 nr. 238, Testo Unico (2016) — antal betegnelser, DOCG-kontrol, banderole og etiketord.
• MASAF: nationalt sortsregister og disciplinari (opdateret 2024, tilgået 2026) og Chianti DOCG: ændring af disciplinaret (2026) — 640 sorter, lagringskrav og regler pr. DOCG.
• Italian Wine Central: Top 20 most planted grape varieties in Italy (2022-tal) og Wine production in Italy by region (ISTAT-tal, 2025) — druernes rækkefølge og regionernes produktion.
• Rienth m.fl.: BMC Plant Biology 16:164 (2016) og Ammoniaci m.fl. (CREA): Italian Journal of Agrometeorology (2025) — varme, æblesyre og tidligere høst.
• Wine Spectator: Vintage charts (tilgået 2026) og Wine Scholar Guild: Italian vintage charts (2026) — årgangsvurderinger.
• WineNews: Wine Spectators Wine of the Year (2025), Top 100 2025 (2025) og Liv-ex Power 100 2025 (2025) — kåringer og markedsplaceringer.
• Danmarks Statistik: KN8Y (2026, tal for 2019–2025), VinAvisen: De mest populære vinlande og vine hos danskerne (2026) og Toldstyrelsen: Rejser inden for EU (2026) — import, priser, markedsandel og rejsekvoter.
• Spritnyt: Barolo (2024), Amarone (2025), Chianti (2023), Valpolicella (2024) og Apulien (2020) samt Vinbladet: Mest for pengene – Chianti (2023) — danske tests og prisspænd.
• Fiona Beckett: Chianti (2021), Barolo og Barbaresco (2021), Amarone (2024), Decanter: Wines with lasagne (2025) og Spritnyt: Vinen og ostene (2025) — mad og ost.
• Kevin Day: The truth about Italy's DOC and DOCG wines (2023) og WSET: What is a Super Tuscan wine? (2025) samt Fondazione Symbola: rapport om metanolskandalen (2016) og Dissapore: La strage del vino al metanolo (2023) — myterne og metanolskandalen.