Spanien - alt du skal vide om regionen og vinene

Kort sagt

Spanien har verdens største vinmarksareal – 919.000 hektar i 2025 ifølge den internationale vinorganisation OIV – men er kun verdens tredjestørste vinproducent efter Italien og Frankrig, fordi to tredjedele af markerne ifølge landbrugsministeriet MAPA ikke vandes og derfor giver små høster. Med 28,7 mio. hektoliter lavede Spanien 12,7 % af verdens vin i 2025. Arealet er skrumpet fra 961.000 hektar i 2020, og MAPA opgør det selv til 892.390 hektar, fordi metoderne er forskellige.

Spansk rødvin bygger først og fremmest på tempranillo, landets mest plantede drue og grundlaget for de klassiske vine fra Rioja og Ribera del Duero, mens garnacha (grenache), monastrell og mencía præger andre egne. Stilene går fra lette, friske vine af mencía i det regnfulde nordvest over fadlagret Rioja til kraftige vine fra Toro, Priorat og Jumilla. Målt i liter laver Spanien dog mere hvidvin end rødvin: 57 % af vinen fra høsten 2025 var hvid ifølge MAPA's INFOVI-opgørelse, men af kvalitetsvinen med beskyttet oprindelsesbetegnelse (DOP) var 52 % rød eller rosé.

I Danmark er Rioja, Ribera del Duero og cava de spanske vine, der fylder mest i indkøbskurven, ifølge brancheorganisationen VSOD (2025). Vores panel har indtil videre anmeldt 15 vine fra Spanien.

Klima, højde og hvorfor spansk rødvin smager sådan

Spansk rødvin kan være mørk i farven og alligevel have frisk syre, fordi meget af den dyrkes højt: over halvdelen af Spaniens vinmark ligger i Castilla-La Mancha og Castilla y León på højsletten Meseta Central (vores beregning på MAPA's tal), og den spanske vejrtjeneste AEMET angiver Mesetaens højde til 600–800 meter. AEMET beskriver højsletten som "et kontinent i miniature" med tørke og store udsving mellem kulde og varme.

Varme dage og kolde nætter

Store forskelle mellem dag- og nattetemperatur er nøglen til farve og syre i spansk rødvin fra højlandet: regelsættet for Ribera del Duero beskriver udsving på 15–20 °C mellem dag og nat i modningstiden, hvor de kolde nætter bremser nedbrydningen af druens aromastoffer, og den lange modning gør tanninen blødere. Varme alene virker modsat: ved op til 35 °C om dagen faldt farvestofferne (antocyaninerne) i skallen til under det halve af niveauet ved højst 25 °C (Mori m.fl., Journal of Experimental Botany, 2007). Køligere luft i højden sinker modningen og bevarer syren, skriver den spanske eksportorganisation ICEX (2020).

Tre klimaer målt i nedbør

Spaniens vinegne deler sig i tre klimaer, og nedbøren viser forskellen tydeligst: det atlantiske nordvest får 700–900 mm om året i Ribeira Sacra og 721 mm i Bierzo, det kontinentale indland 435 mm i Ribera del Duero, 350–400 mm i Toro og 300–350 mm i La Mancha, mens middelhavsklimaet i sydøst går helt ned til 250–300 mm i Yecla og omkring 300 mm i Jumilla. Priorat i Catalonien ligger midt imellem med 400–500 mm (tal fra DO'ernes regelsæt og ICEX).

Rioja og Navarra er overgangszoner, hvor atlantisk klima og middelhavsklima mødes, og hvor den kolde, tørre nordvestenvind cierzo blæser gennem Ebro-dalen.

Tørdyrkning og gamle stokke

Tørdyrkning er normen i spansk vinavl: 66 % af vinmarken blev ikke vandet i 2025, og de uvandede marker gav i snit 3.664 kg pr. hektar, de vandede 10.197 kg, ifølge MAPA. Lav plantetæthed er en del af svaret på vandmanglen; den hvide airén plantes ifølge OIV (2017) normalt med kun 1.200–1.600 stokke pr. hektar.

Gamle stokke er udbredt, men ujævnt fordelt. 39 % af arealet med de vigtigste sorter var 30 år eller ældre i 2020, men det gjaldt 80,6 % af mencía og 56,5 % af bobal mod kun 21,6 % af tempranillo – størstedelen af tempranilloen er altså plantet efter 1990 (MAPA's vinmarksundersøgelse 2020).

Tørkeårene

Spanien har haft tre tørkeår i træk ifølge OIV, der kalder 2025 "a third consecutive year of drought and heatwaves": høsten lå 17 % under femårsgennemsnittet, og Castilla-La Mancha alene mistede 1,9 mio. hektoliter. Fra høståret 2022/23 til 2023/24 faldt produktionen 21 % ifølge MAPA's INFOVI-tal. Selv hvor regnen vendte tilbage i 2024, forblev udbyttet lavt, fordi knopperne var dannet i det tørre år før, forklarer ICEX. Tørken rammer ujævnt: Campo de Borja høstede i 2025 en tredjedel under sit tiårsgennemsnit, oplyser kontrolrådet.

Druer og typer af spansk rødvin

Tempranillo er Spaniens mest plantede drue med 195.076 hektar i vinregistret fra juli 2024, lige foran den hvide airén med 185.614 hektar, og den dækker 21,4 % af al spansk vinmark (MAPA).

Efter tempranillo følger garnacha med 59.209 hektar, bobal med 51.952, garnacha tintorera med 42.849 og monastrell (mourvèdre) med 32.947 hektar, mens de franske sorter cabernet sauvignon, syrah og merlot har 16.557, 15.402 og 11.556 hektar, og mencía 8.236. De syv største røde sorter dækker tilsammen 45 % af hele Spaniens vinmark (MAPA 2024). Billedet flytter sig: siden 2014/15 er garnacha tintorera vokset med 16.950 hektar, mere end nogen anden sort, mens bobal og monastrell hver er gået over 10.000 hektar tilbage og tempranillo 8.171. Bobal dyrkes næsten kun i Castilla-La Mancha og Valencia.

Mindre, men vigtige i blandingerne er graciano med 2.830 hektar og mazuelo, der også kaldes cariñena og samsó (carignan), med 5.721 hektar. I alt er 224 druesorter godkendt til vin med geografisk betegnelse i Spanien, heraf 119 til rødvin (MAPA 2026).

Tempranillo skifter navn fra egn til egn, og den internationale druedatabase VIVC regner alle navnene for samme sort: tinto fino og tinta del país i Ribera del Duero, tinta de toro i Toro, ull de llebre i Catalonien og cencibel i La Mancha og Valdepeñas, mens portugiserne siger tinta roriz og aragonez.

Inddelingen herunder i let, mellemfyldig og kraftig er vores egen grove sortering; beskrivelserne i hver gruppe er kritikernes.

Let og frisk spansk rødvin

Let og frisk spansk rødvin kommer især fra mencía i Bierzo og Ribeira Sacra i det atlantiske nordvest og fra gamle garnacha-stokke i 700–1.200 meters højde i Sierra de Gredos. Joaquín Hidalgo (Vinous, 2025) sammenligner mencía med pinot noir, fordi den afspejler jord og klima lige så tydeligt, og kalder Bierzos udgaver "flighty, floral", mens mencía fra Amandi i Ribeira Sacra er "ripe and compact". Tim Atkin MW skrev i 2026, at Bierzo er det område, der bedst kan kalde sig "Spaniens Bourgogne".

Sierra de Gredos er ifølge Hidalgo blevet et mikrokosmos for den nye spanske vinscene: granit, sand og skifer, gamle buskstokke og unge producenter som Comando G, Bernabeleva og Marañones giver garnacha, hvor lethed går forud for struktur – "a Burgundian vision".

Mellemfyldig spansk rødvin

Mellemfyldig spansk rødvin er først og fremmest den klassiske Rioja reserva og gran reserva, som David Williams i Decanter (2022) beskriver med stereotypen "mellow, soft, coconut, vanilla, savoury, mature" og forklarer med amerikanske egefade, lang lagring før salg og tempranillo. Williams kalder samtidig modsætningen mellem moderne og traditionel Rioja "passé", fordi de fleste huse nu henter fra begge sider, og Joaquín Hidalgo (Vinous, 2026) deler i stedet Riojas røde vine i fem retninger fra frugtig og primær vin til den traditionelle "Riojan Rioja".

Ribera del Duero er på vej ind i samme gruppe. Tim Atkin så i sin Ribera-rapport fra 2024 et skifte hos topproducenterne "towards greater elegance, freshness and balance and away from power, alcohol and reliance on colour and oak".

Kraftig spansk rødvin

Kraftig spansk rødvin kommer fra de tørreste og mest ekstreme egne: Toro, Priorat, Jumilla, Calatayud og Campo de Borja. Wine Spectator (2013) forklarer Toros vægt med et "extreme continental climate", Decanter (2025) beskriver Priorat som "concentrated, ageworthy" og monastrell fra Jumilla som "bold yet balanced", og ved Decanter World Wine Awards 2025 fik Alto Moncayo Veratón 2022 fra Campo de Borja guld med 16 % alkohol. Til gruppen regner vi også den moderne Rioja i den retning, Vinous kalder "high-expression", med huse som Muga, Contador og Roda.

Sådan læser du etiketten: crianza, reserva og gran reserva

Crianza, reserva og gran reserva er betegnelser for lagringstid og intet andet: den spanske vinlov fra 2015 (Ley 6/2015) kræver fra 24 måneder for rød crianza til 60 måneder for gran reserva, og hver oprindelsesbetegnelse kan skærpe minimumstiderne nedenfor.

• Uden lagringsbetegnelse (joven): "joven" findes ikke i den nationale lov, men bruges af flere DO'er om ung vin. I Rioja hedder kategorien officielt Garantía de Origen, i daglig tale genérico, og garanterer oprindelse og årgang, ikke lagring – og her må etiketten slet ikke nævne "barrica" eller "madera".
• Roble: et beskyttet ord for vin med DOP eller IGP, der er gæret eller lagret i egetræsbeholdere på højst 600 liter. Der er ingen national minimumstid, men tiden skal stå på flasken (kongeligt dekret 1363/2011). Ribera del Duero kræver mindst 3 måneder.
• Crianza: mindst 24 måneder i alt, de 6 af dem på egefad, så crianza er ikke ung vin, kun yngre end reserva og gran reserva. I Rioja og Ribera del Duero skal vinen have et helt år på fad.
• Reserva: mindst 36 måneder i alt, de 12 af dem på fad og resten på flaske. Rioja forlanger desuden mindst et halvt år på flaske.
• Gran reserva: mindst 60 måneder i alt, de 18 af dem på fad og resten på flaske. I Rioja og Ribera del Duero skal vinen have mindst to år på fad, og i Rioja desuden mindst to år på flaske.

Fadene må højst rumme 330 liter, og de tre betegnelser må kun bruges på vin med oprindelsesbetegnelse. Årgangen skal stå på flasken, og vin, der er lavet med egetræsstykker (chips), må ikke kalde sig crianza, reserva eller gran reserva, heller ikke selv om den også har ligget på fad (RD 1363/2011).

Kvalitetstrinene fra Vino de España til DOCa

Spaniens kvalitetspyramide havde 106 oprindelsesbetegnelser (DOP) og 43 Vino de la Tierra (IGP) i juli 2026 ifølge MAPA's liste, men over halvdelen af vinen står helt uden for den: 52,6 % af produktionen i høståret 2025/26 havde hverken DOP eller IGP (INFOVI). I DOP-systemet var 4.362 bodegaer og 104.078 vinavlere indskrevet i 2024.

• Vino de España: vin uden geografisk betegnelse. Drue og årgang må gerne stå på etiketten.
• Vino de la Tierra (IGP, 43 betegnelser): regional vin med en geografisk angivelse, fx Vi de la Terra Mallorca og Vino de la Tierra de Castilla y León.
• Vino de Calidad (7): et forstadie; et område skal have haft status i mindst 5 år, før det kan blive DO.
• Denominación de Origen (DO, 70): kræver "elevado prestigio" og en afgrænsning, der kun omfatter jord, som egner sig til vin.
• Denominación de Origen Calificada (DOCa, på catalansk DOQ, 2): DOCa Rioja og Priorat, der fik status efter catalansk ret i 2000 og efter statslig ret i 2009. Kræver mindst 10 år som DO, aftapning i området, analyse og smagning af hvert parti og bodegaer, der er adskilt fra andre "af mindst en offentlig vej".
• Vino de Pago (27): vin fra et afgrænset sted med egen jordbund og eget mikroklima, mindre end kommunen – i praksis ofte ét gods. Rioja, Ribera del Duero og Priorat har ingen; Castilla-La Mancha har flest.

Riojas kontraetiket og de nye enkeltmarker

Riojas kontraetiket er et nummereret mærke, som kontrolrådet Consejo Regulador udsteder, og som ikke kan genbruges; farven viser lagringen – grøn uden lagringsbetegnelse, rød for crianza, granatrød for reserva og blå for gran reserva – ifølge Rioja Wine Academy (2026). Siden 2017 har Rioja desuden geografiske betegnelser: zonevin fra Rioja Alta, Rioja Alavesa eller Rioja Oriental, kommunevin (Vino de Pueblo) fra 144 kommuner og Viñedo Singular, en enkelt mark med stokke på mindst 35 år og et udbytte på højst 5.000 kg druer pr. hektar. Ribera del Duero har ingen enkeltmarkskategori, men tillader 118 landsbynavne på etiketten, når mindst 85 % af druerne kommer derfra.

Spaniens vinregioner for rødvin

Spaniens mest berømte rødvinsområder ligger i den nordlige halvdel af landet, mens mængden kommer fra højsletten i Castilla-La Mancha.

Rioja: tre zoner langs Ebro

Rioja er en DOCa på 66.499 hektar med 13.078 vinavlere og 752 bodegaer (MAPA 2023/24), der strækker sig omkring 100 kilometer langs Ebro fra Haro til Alfaro og er delt i tre zoner med hver sit klima. Ifølge Riojas regelsæt dominerer det atlantiske klima i Rioja Alta og Rioja Alavesa, og Rioja Alta, der mod nord er beskyttet af bjergkæden Sierra de Cantabria, giver vin med mere syre og mindre alkohol, mens Rioja Oriental – tidligere Rioja Baja – er varmere, tørrere og middelhavspræget og giver mere alkohol og ekstrakt. Regelsættet kalder ler-kalkjorden "fuente fundamental para la crianza", altså grundlaget for vin, der kan lagres, mens de alluviale og jernholdige jorde giver lettere vine.

Ribera del Duero: højt, koldt og næsten ren tempranillo

Ribera del Duero er en DO fra 1982 på 27.323 hektar (MAPA 2023/24), der strækker sig 115 kilometer langs Duero, med marker fra 720 til over 1.000 meters højde ifølge kontrolrådet og frostrisiko fra 17. september til 6. juni ifølge regelsættet. Rødvinen skal være mindst 75 % tempranillo, lokalt kaldet tinto fino eller tinta del país, og må suppleres med cabernet sauvignon, merlot, malbec, garnacha og den hvide albillo mayor.

Toro og Sardón de Duero: længere nede ad Duero

Toro er en DO fra 1987 på 5.437 hektar (MAPA) længere vestpå ad Duero, med marker i 620–840 meters højde, halvtørt klima og sandet jord med under 1 % organisk materiale ifølge regelsættet. Over halvdelen af vinmarken er mere end 40 år gammel, og der står stadig stokke fra før vinlusen; regelsættet skriver selv, at de ekstreme forhold holder udbyttet nede og giver høj alkohol.

Sardón de Duero ligger lige vest for Ribera del Dueros grænse og står ikke på kommunelisten i Riberas regelsæt; godset Abadía Retuerta dér har i dag sin egen DOP, Vino de Pago Abadía Retuerta (MAPA).

Priorat og Montsant: skifer og garnacha i Catalonien

Priorat er Cataloniens DOQ med 2.229 hektar på llicorella, skifer fra devon- og karbontiden, hvor de fleste marker hælder mere end 15 % og nogle op til 60 % ifølge kontrolrådet. Stokkene dyrkes traditionelt som frie buske og giver omkring 1 kg druer hver ifølge regelsættet, og de anbefalede druer er garnacha og cariñena, lokalt kaldet samsó. Bjergkæden Serra de Montsant skærmer mod nordenvinden, og havet ligger 25 kilometer væk.

Montsant ligger som en ring rundt om Priorat i 16 kommuner, blev egen DO i 2001 og har 1.761 hektar med marker i 50–700 meters højde og mere varieret jord end naboen; garnacha og cariñena fylder over 65 % af arealet.

Bierzo og Ribeira Sacra: mencía i det atlantiske nordvest

Bierzo i Castilla y León og Ribeira Sacra i Galicien laver rødvin af mencía på skifer og terrasser i et køligere og vådere klima end højsletten. Bierzo har 2.276 hektar i 450–1.000 meters højde på let sur jord uden kalk, med kvartsit og skifer, og mencía udgør langt størstedelen af høsten. Ribeira Sacra har 1.310 hektar og 2.200 avlere (MAPA) med terrasser, socalcos, i kløfterne langs Miño og Sil.

Navarra og Aragón: garnacha i Ebro-dalen

Aragón har 15.289 hektar garnacha, kun overgået af Castilla-La Mancha (MAPA 2024), og Navarra har 8.797 hektar fra en kølig nord til den tørre Ribera Baja i syd. Campo de Borja, der selv kalder sig "El Imperio de la Garnacha", er en DO fra 1980, hvor garnacha fylder 53 % af arealet ifølge kontrolrådet (2025), og markerne ligger fra 350 meter i dalen til 900 meter op ad bjerget Moncayo. Calatayud ligger omkring 800 meter på skifer, kalk og gips, og "Calatayud Superior" er garnacha fra stokke på mindst 50 år med højst 3.500 kg pr. hektar (ICEX). Cariñena, afgrænset i 1932, har givet navn til druen cariñena, selv om den ifølge ICEX ikke længere er hoveddruen dér.

Castilla-La Mancha: mængden, cencibel og Almansa

Castilla-La Mancha har 46 % af Spaniens vinmark og lavede 55 % af al spansk vin i høståret 2025/26, men kun omkring 10 % af regionens vin havde en oprindelsesbetegnelse (vores beregning på tal fra MAPA og INFOVI). Det meste er den hvide airén. I DO La Mancha er 68 % af arealet hvide sorter ifølge kontrolrådet, og den røde hoveddrue er cencibel, som tempranillo hedder her, på 28.307 hektar (2025). La Mancha-sletten ligger i 600–800 meters højde med over 3.000 soltimer og vinterfrost ned til −15 °C.

Valdepeñas, hvor Félix Solís har hovedsæde, ligger i 650–820 meter. Almansa ligger i 700–1.000 meter på overgangen mellem højsletten og Middelhavet, på kalkjord med monastrell, garnacha tintorera og cencibel.

Jumilla, Yecla og Alicante: monastrell i sydøst

Jumilla, Yecla og Alicante i Spaniens sydøst er monastrellens egn: 14.711 af landets 32.947 hektar monastrell står i Murcia, hvor Yecla og en del af Jumilla ligger (MAPA 2024). Jumilla har 21.447 hektar (MAPA) med marker i 320–900 meter og over 40 °C om sommeren ifølge regelsættet. Yecla ligger i 535–800 meter på kalkjord, og i Alicante er Fondillón, en historisk vin af overmodne druer, områdets særkende (ICEX).

Mallorca: callet og manto negro

Mallorca laver rødvin af øens egne druer, den sent modnende callet og manto negro, men øens to DO'er er små – Binissalem, Balearernes første DO fra 1990, har 580 hektar og Pla i Llevant 549 hektar (MAPA) – så meget af øens kvalitetsvin sælges som Vi de la Terra Mallorca, der dækker hele øen; det gør fx Ànima Negra.

De vine og producenter, der har gjort Spanien berømt

Spaniens internationale ry for rødvin bygger på en lille gruppe huse i Ribera del Duero, Rioja, Priorat, Toro og Bierzo, som har fået de højeste udmærkelser fra kritikere og fra markedet for fine vine. Listen blander dem med klassikere, en dansk læser kan finde til under 200 kr.

• Vega Sicilia Único (Ribera del Duero). Únicos første kendte årgang er 1915, og i 2024 blev Vega Sicilia den første spanske producent på førstepladsen i Liv-ex Power 100, vinbørsen Liv-ex' rangliste over mærker af fine vine – ifølge Decanter (2025) især på grund af Únicos værdi som investering. Tim Atkin MW gav Único Reserva Especial af årgangene 2011–2013 100 point i sin Ribera-rapport fra 2024. Wine-Searcher angiver et kritikersnit på 95/100 og en gennemsnitspris omkring 3.000 kr. uden afgifter (2026).
• Dominio de Pingus (Ribera del Duero). Den danske vinmager Peter Sisseck lavede den første Pingus i 1995, kun 325 kasser, og Robert Parker vurderede den til 96–100 point, mens den endnu lå på fad. Gerry Dawes skrev i The Wine News (2001), at Parker blev "credited with — and blamed for" bølgen af koncentrerede spanske vine over 14 %, som Pingus var en del af. I Atkins Ribera-rapport fra 2024 fik Pingus 2022, fra en parcel på 4 hektar plantet i 1929, 97 point. Flasken koster ifølge Wine-Searcher flere tusinde kroner.
• López de Heredia og La Rioja Alta (Rioja, Haro). Decanter (2022) og Vinous (2026) placerer begge huse i Riojas traditionelle ende, det Joaquín Hidalgo kalder "Riojan Rioja". López de Heredia, grundlagt i 1877, lagrer Viña Tondonia Reserva seks år på fad af amerikansk eg, og La Rioja Alta, der står bag Viña Ardanza og Gran Reserva 890 og 904, har ifølge Decanter (1998) holdt fast i amerikansk eg.
• CVNE Imperial og Marqués de Murrieta Castillo Ygay (Rioja). Wine Spectator har kåret to riojaer til årets vin, Wine of the Year: CVNE's (Cune) Imperial Gran Reserva 2004 i 2013 med 94 point til 63 dollars og Marqués de Murrietas Castillo Ygay Gran Reserva Especial 2010 i 2020 med 96 point til 139 dollars. I Danmark delte Imperial Gran Reserva 2016 førstepladsen i Spritnyts Rioja-test i 2023 med 96 point til 425 kr.
• Muga (Rioja, Haro). Wine Spectators årgangskort fremhæver Aro og Torre Muga blandt Riojas bedste 2021'ere, og Prado Enea Gran Reserva 2014 delte førstepladsen i Spritnyts Rioja-test i 2023 med 96 point. I 2025 gav Spritnyt Muga Selección Especial 2020 93 point til 329 kr.
• Álvaro Palacios, L'Ermita (Priorat). L'Ermita kommer fra en parcel på 1,44 hektar i Gratallops med stokke fra 1910 og 1939, første årgang var 1993, og Decanter (2025) kalder den "one of the wines that rebuilt the image of Priorat". Siden 2017 bærer vinen Priorats markbetegnelse Gran Vinya Classificada.
• Numanthia og Termanthia (Toro). Ifølge Wine Spectator (2013) havde 28 af 31 anmeldte vine fra Numanthia-Termes fået 90 point eller mere, og Termanthia 2006 fik 95 point; Termanthia kommer fra en mark plantet 1870–1890 og laves i omkring 500 kasser. Luksuskoncernen LVMH købte huset i 2008. Vi har selv smagt Numanthia 2019, som fik 3 af 6 hos os – på en skala, der vejer vinen op mod prisen på 399 kr.
• Descendientes de J. Palacios (Bierzo). Huset er ifølge Vinous (2025) et af de mest markante i Bierzo, og husets La Faraona hører ifølge Wine-Searcher (2026) til Spaniens dyreste vine.
• Faustino (Rioja). Det amerikanske magasin Wine Enthusiast gjorde Bodegas Faustino til årets europæiske vinhus, European Winery of the Year, for 2025 som den første spanske vinder siden 2018. Husets Faustino I Gran Reserva var bedste køb i Spritnyts Rioja-tests i 2021, 2023 og 2025 – med årgangene 2009, 2010 og 2016 – til 100–130 kr.

Årgange

Rioja 2021 og Ribera del Duero 2021 er de højest bedømte nyere årgange i Wine Spectators årgangskort med 97 og 96 point, mens Priorat toppede i 2016 og 2019 med 94. Riojas eget kontrolråd gav dog kun Rioja 2021 "Muy buena", og Vinous (2026) nævner forslag om at opgradere den til "Excelente". Wine Spectators skala går til 100, og et interval betyder, at årgangen ikke er færdigbedømt.

• 2015: varm og tør, nogle vine "jammy". Rioja 91, Ribera del Duero 92 (kontrolrådet: "Excelente"), Priorat 93.
• 2016: moden, men balanceret. Rioja 94, Ribera del Duero 93, Priorat 94.
• 2017: frost og tørke gav en ujævn årgang. Rioja 87, Ribera del Duero 87, Priorat 91.
• 2018: køligere år med friskere vine. Rioja 89 (kontrolrådet: "Buena"), Ribera del Duero 90, Priorat 92.
• 2019: varm og tør med sunde druer. Rioja 92, selv om kontrolrådet gav "Excelente", Ribera del Duero 93 – "hot, dry, but balanced" ifølge Tim Atkin (2024) – og Priorat 94.
• 2020: varm med lille høst. Rioja 93, Ribera del Duero 94 (Atkin: "more mixed"), Priorat 91.
• 2021: Rioja 97, Ribera del Duero 96, Priorat 92. Atkin kaldte i 2026 mange af Riojas 2021'ere "nogle af de bedste riojaer nogensinde".
• 2022: Riojas varmeste år nogensinde ifølge Wine Spectator. Rioja 92, Ribera del Duero 94 med mørke, kraftige vine, Priorat 92. Vinous skriver, at varmen og tørken i 2022–2024 generelt trak kvaliteten ned i Rioja.
• 2023: endnu ikke færdigbedømt. Rioja 88–91, Ribera del Duero 90–93, Priorat 91–94. I Rioja reddede de højtliggende marker kvaliteten efter hagl, hedebølge og regn, og i Ribera del Duero klarede de lettere vine sig godt efter tørke og frost (Vinous).
• 2024: ingen tal fra Wine Spectator endnu. Riojas kontrolråd gav "Buena" og Ribera del Dueros "Muy buena", og Vinous kalder Ribera-årgangen "a tender vintage" med lettere vine.
• 2025: Riojas kontrolråd gav "Excelente", og Atkin skrev i februar 2026, at årgangen kan være Riojas bedste siden 2001, men at høsten var lille.

Historie i korte træk

Rioja kalder sig Spaniens ældste oprindelsesbetegnelse – grænserne blev trukket i 1925 – men vinene derfra blev ifølge Riojas regelsæt anerkendt juridisk af kong Sancho af Navarra allerede i 1102.

• 1858 – Marqués de Riscal i Rioja, grundlagt efter husets egen datering, henter kældermesteren Jean Pineau fra Château Lanessan i Bordeaux.
• 1864 – Eloy Lecanda grundlægger Vega Sicilia i Ribera del Duero med stiklinger fra Bordeaux (Spanish Wine Lover).
• 1911 – vinlusen når Valdepeñas, og markerne genplantes med den hvide airén (ICEX).
• 1932–1933 – Estatuto del Vino, Spaniens første lovramme for oprindelsesbetegnelser, vedtages først som dekret og året efter som lov.
• 1939–1975 – under Franco vokser kooperativerne, og økonomihistorikeren Samuel Garrido (Universitat Jaume I, 2022) forklarer den lave kvalitet nogle steder med "a badly designed wine market regulation policy".
• 1970 – Ley 25/1970, Estatuto de la Viña, del Vino y de los Alcoholes.
• 1986 – Spanien bliver medlem af EU i januar.
• 1989 – fem venner, Barbier, Palacios, Glorian, Pérez og Pastrana, begynder at lave vin i Gratallops og sætter gang i Priorats genfødsel.
• 1991 – Rioja bliver Spaniens første DOCa.
• 2003 – Ley 24/2003 skriver kravene til en DOCa ind i loven og indfører Vino de Pago.
• 2026 – Riojas kontrolråd vedtager enstemmigt at afskaffe kravet om mindst 50 fade for at lave lagret vin, så små og nye bodegaer kan komme ind; ændringen skal skrives ind i regelsættet, før den gælder (Vinetur, 2026).

Myter og stridspunkter

De fleste myter om spansk rødvin handler om etiketten og om prisen: lagringsbetegnelserne lover tid, ikke kvalitet, og "billig bulkvin" beskriver kun den ene af Spaniens to vinindustrier.

Gran reserva er altid bedst (nuanceret)

Gran reserva er ikke en kvalitetsgaranti, fordi hverken den spanske vinlov eller Riojas regelsæt stiller krav om andet end tid – bortset fra, at Rioja kræver 12 % alkohol mod crianzas 11,5 % – og påstanden om, at gran reserva kun laves i de bedste år, er tradition og husenes egen praksis, ikke en regel. Kategorien er lille: gran reserva udgjorde 2,54 % af Riojas salg i 2024, mens vin uden lagringsbetegnelse stod for 43,2 %, crianza for 36,5 % og reserva for 17,7 % ifølge Riojas årsrapport.

Flere producenter bevæger sig væk fra betegnelserne. Andrew Neather skrev for Académie du Vin i 2024, at nogle producenter i Rioja og Ribera del Duero dropper crianza, reserva og gran reserva helt, men citerer også Arturo de Miguel fra Artuke for, at kun omkring 5 % af de røde riojaer følger den friskere stil. I Danmark kaldte Thomas Rydberg fra Spritnyt i 2026 en Era Costana Gran Reserva 2019 til 80 kr. på tilbud "ikke helt sin klassificering værdig" og gav den 87 point.

Rioja er det samme som tempranillo (nuanceret)

Rioja er næsten, men ikke kun, tempranillo: druen dækker 79,6 % af hele Riojas vinmark og 87,7 % af det røde areal ifølge Riojas årsrapport for 2024, mens garnacha har 7,3 % af det røde, graciano 2,5 %, mazuelo 1,8 % og maturana tinta 0,5 %. Regelsættet tillader fem røde sorter.

Amerikansk eg gør Rioja dårligere (nuanceret)

Amerikansk eg er Riojas tradition, men intet krav: regelsættet kræver kun egefade på 225 liter uden at nævne træets oprindelse, og der findes ingen officiel opgørelse over fordelingen mellem amerikansk og fransk eg. Spanish Wine Lover (2020) forklarer traditionen med Bordeaux-vinmagere, der kom til Rioja efter vinlusens hærgen i Frankrig og manglede franske fade, mens ICEX (2019) peger på handelen med de amerikanske kolonier og fransk egs høje pris. Anthony Rose noterede allerede i Decanter i 1998, at Remelluri, Palacio og Roda brugte næsten kun fransk eg, som efter hans vurdering giver hurtigere udvikling og mere frugt. Amerikansk eg giver altså en anden aromatik – på Reddit beskrives den som dild og kokos – og ikke nødvendigvis en dårligere vin.

Spansk vin er billig bulkvin (nuanceret)

Spansk vin er billig i gennemsnit, men ikke som helhed: Spanien eksporterede 19,6 mio. hektoliter i 2025 til omkring 1,52 euro pr. liter, mens Italien fik 3,73 euro og Frankrig 8,97 euro (vores beregning på OIV's tal), og bulkvin udgjorde i 2024 57 % af den spanske eksport i liter, men kun 19 % af værdien. Frankrig fik 65 % af sin vinimport fra Spanien i 2025 (OIV), og ved Le Boulou har franske vinavlere tømt spanske tankbiler i 2016 og ødelagt ladningen på spanske vinlastbiler i 2023.

Flaskevinen fra de kendte områder hører til en anden industri: Priorat fik i 2023/24 13,27 euro pr. liter fra bodegaen, Ribera del Duero 6,21 og Rioja 5,21 euro (vores beregning på MAPA's tal for DOP-vin).

Spansk rødvin er varm og alkoholstærk (nuanceret)

Spansk rødvin er ikke generelt alkoholstærk – mencía fra det atlantiske nordvest og garnacha fra Sierra de Gredos trækker den anden vej – men de danske tests viser høje tal: Spritnyt noterede 13,5–15,5 % i Ribera del Duero (2025) og 13–16 % i garnacha (2023), og de fleste vine i Priorat-testen havde 14–15 % (2022). Klimaet skubber i samme retning: forskere fra Universidad de La Rioja og Universitat de Lleida beregnede i 2019, at tempranillo i Rioja kan modne 8–16 dage tidligere i 2050 og 20–31 dage tidligere i 2070 ved høje udledninger, med lavere syre og en farve, der ikke følger sukkeret. En national serie for alkohol eller høstdatoer har vi ikke fundet.

Valdepeñas-sagen

Valdepeñas-sagen gjaldt crianza, reserva og gran reserva fra DO Valdepeñas (2017–2019), der angiveligt ikke havde ligget den lovpligtige tid: 15,6 mio. liter hos Félix Solís og over 6 mio. liter hos García Carrión ifølge domstolsrådet CGPJ. Audiencia Nacional henlagde sagen foreløbigt i januar 2025. Félix Solís-mærkerne Kingpin og The Guv'nor VIP var ikke omfattet.

Striden om Riojas grænser

Rioja har mistet producenter i strid om, hvad etiketten skal fortælle: Artadi forlod DOCa Rioja ved udgangen af 2015 efter mange års utilfredshed med reglerne og har siden ikke skrevet Rioja på flasken (Square Mile, 2020). En gruppe bodegaer i Rioja Alavesa fik i 2021 den baskiske regerings godkendelse til en egen DOP, Arabako Mahastiak/Viñedos de Álava, men Baskerlandets overret, TSJPV, annullerede godkendelsen i november 2024, blandt andet fordi navnet kunne forveksles med Riojas varemærke Rioja Alavesa (elderecho.com, 2024).

Spanien på roedvin.dk: det har vi smagt

Spansk rødvin på roedvin.dk spænder indtil videre fra supermarkedsblends uden områdebetegnelse til vine fra Rioja, Ribera del Duero, Toro, Montsant, Almansa og Mallorca, og på vores pris-relative skala ligger Félix Solís' billige blends i toppen, mens flere af de dyreste flasker fra Rioja, Toro og Mallorca ligger midt på den. De spanske flasker, vi har bedømt, koster fra 40 til 700 kr. I snit har de fået 4,1 af 6, og husk, at 5 hos os betyder "rigtig god til prisen", ikke "en af verdens bedste".

Det er skalaen, der taler: en billig vin, der smager af mere end prisen, kan få topkarakter, mens en vin til flere hundrede kroner skal være tilsvarende bedre. De fleste af de billige vine bygger dog indtil videre på én anmeldelse, og en dyrere garnacha fra Campo de Borja viser, at mønstret ikke er en lov.

To Rioja Gran Reserva-flasker fra supermarkedet viser, hvordan vores skala forholder sig til danske kritikeres: Spritnyt gav i sin Rioja-test i 2025 Faustino I Gran Reserva 2016 93 point, mens Baron de Ley Gran Reserva 2018 måtte nøjes med 88 og ifølge Thomas Rydberg "savner mere fylde og dybde". Hos os fik Faustino 4 af 6 og Baron de Ley 4 af 6 på vores skala, der vejer prisen ind. Af de spanske vine til 150 kr. og derunder står Kingpin indtil videre blandt de højest bedømte hos os.

Spansk rødvin i Danmark

Danmark importerede 22,6 mio. liter vin fra Spanien i 2025 til 494,5 mio. kr., og Spanien var dermed nummer fire målt i liter efter Italien, Frankrig og Australien og nummer tre målt i kroner ifølge Danmarks Statistik. Mængden er faldet 17 % siden 2019, hvor Spanien med 27,4 mio. liter var nummer to. Tallene følger det land, vinen sendes fra, ikke det land, den er lavet i.

Spansk vin er billig ved grænsen: en liter kostede i snit 21,87 kr. i 2025, italiensk 25,55 kr. og fransk 58,48 kr. – priser før afgifter, moms og butikkens fortjeneste. Snitprisen er steget, men mest fordi tankvinen er forsvundet: den faldt fra 39,5 % af de spanske liter i 2019 til 16,4 % i 2025. Rød og rosé, som toldkoderne ikke skiller ad, udgjorde 61 % af den stille spanske vin.

Rioja går mod strømmen. Som et af de få spanske områder med egen toldkode voksede Rioja fra 0,99 til 1,21 mio. liter rød og rosé på flaske mellem 2019 og 2025, til 50,9 kr. pr. liter ved grænsen, mens en tredjedel af den spanske rød- og roséflaskevin var vin uden DOP eller IGP til omkring 16 kr. pr. liter (vores beregning på Danmarks Statistiks tal).

Prislejet på danske hylder går fra kampagnevin omkring 40 kr. over Rioja reserva og gran reserva, der på tilbud ofte koster 50–110 kr., til Priorat og Ribera del Duero i hundredkronelaget og ikonerne til flere tusinde kroner. Houlbergs Vinblog gav Félix Solís' The Guv'nor Tinto 90 point i 2025.

Spritnyts Thomas Rydberg har testet de store spanske kategorier:

• Rioja: 82 vine fra 49 til 2.000 kr. (2025). Testvinderen var Gómez Cruzado Cerro las Cuevas 2021 med 96 point til 449 kr., og Rydberg skrev, at "sjældent har vi haft så mange gode køb i en test".
• Ribera del Duero: 126 vine fra 59 til 795 kr. (2025). Crianzaerne var "generelt på et pænt niveau", roble-vinene "simple, ligefremme vine til at nyde let afkølet", og bedste køb var Monteabellón 14 Meses 2021 med 93 point til 149 kr.
• Priorat: 28 vine fra 80 til 2.800 kr. (2022). Spritnyts smagere havde "sjældent været så begejstret", og der var mindre ny eg end tidligere.
• Garnacha fra hele Spanien: 55 vine fra 39 til 649 kr. (2023). Rydberg kunne ikke finde en fælles stil for garnacha fra Spanien, og pris og kvalitet fulgtes ikke ad.

Vinbladets Niels Ehler fandt i 2022, at Ribera del Duero havde "suverænt klaret sig bedst" i serien "Mest for pengene" – "mest mulig vinkvalitet for færrest mulige penge" – og den billigste vin, Nuestro 2021 til 59 kr., fik 90 point.

Mad til spansk rødvin

Jo ældre den spanske rødvin er, jo enklere skal maden være: ung rioja tåler kraftig og krydret mad, mens reserva og gran reserva har godt af enkelt tilberedt mad, skriver Fiona Beckett (Matching Food & Wine, 2024).

Rødvin til tapas

Til tapas er en ung, frisk spansk rødvin med lidt eller intet fadpræg det sikre valg, fordi salt forstærker både tannin og syre: Custodio López Zamarra fra restauranten Zalacaín siger i Decanter (2018), at salte kødretter som jamón, salami og chorizo "enhance tannins and acidity", og anbefaler tør hvidvin eller cava til dem. Til tomat- og paprikatapas som pan con tomate, patatas bravas og pimientos de padrón foreslår François Chartier rosado eller lette røde, "especially those that are fresh and unoaked in style".

Til friture og varme kødtapas foreslår Chartier og José Martínez i Decanter sherry eller albariño og Fiona Beckett amontillado (2026), men kokken José Pizarro parrer tortilla med en rød CVNE Asúa Reserva (Decanter, 2026), og hvidløgssvampe på brød, som man spiser dem i Logroño, sætter ifølge Beckett "a good red Rioja" i relief (Decanter, 2023). Martínez' tommelfingerregel er at vælge vin fra samme egn som tapasen.

Lam og stegeretter

Lam er det klassiske match til spansk rødvin: "It's hard to think of a lamb dish that doesn't work with rioja", skriver Fiona Beckett (2024). I Ribera del Duero er lechazo – pattelam stegt i brændeovn i et lerfad – egnens signaturret ifølge regionens turistmyndighed, og Vinbladets Niels Ehler anbefalede i 2022 Riberas tanninrige, frugtdrevne vine til stegeretter og det danske vinterkøkken.

Gryderetter

Spansk garnacha hører ifølge Fiona Beckett til gryderetter: "My favourite type of food for grenache is braises and stews", skriver hun (2021) og nævner langtidskogt svin og lam og mørke vinsaucer, fordi grenache er "full-bodied, soft and low in acidity". Hun skriver også, at moderne riojaer tåler mere krydderi end de traditionelle (2024).

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken spansk vin er den bedste?

Ingen spansk vin er officielt den bedste: de højeste internationale udmærkelser står i listen ovenfor, mens de danske tests, når det gælder pris og kvalitet, peger på Rioja gran reserva fra de store huse og på Ribera del Duero. Forbrugerne på Reddits vinforum nævner igen og igen Campo de Borja, Calatayud, Cariñena, Toro, Jumilla, Yecla og Bierzo som gode køb og kalder Ribera del Duero og Priorat "middling value". På vores skala, der måler værdi for pengene, er Bodegas Morca "Morca" 2019 indtil videre blandt de højest bedømte.

Hvilket vinområde er det vigtigste i Spanien?

La Mancha er Spaniens største vinområde målt i areal med 146.911 hektar inden for oprindelsesbetegnelsen ifølge MAPA's opgørelse for 2023/24, men Rioja er det vigtigste målt i salg af kvalitetsvin: Rioja stod samme år for 24,1 % af al spansk DOP-vin og La Mancha for 2,4 %. Efter Rioja fulgte cava med 18,6 %, den hvide Rueda med 9,1 %, Ribera del Duero med 7,0 % og Valdepeñas med 4,0 %.

Hvilken vin passer godt til tapas og ost?

Til manchego og andre hårde oste på tapasbordet passer en moden Rioja bedre end en ung, tanninrig rødvin, skriver Thomas Rydberg fra Spritnyt (2025): tannin og mælkeprotein har et "problematisk forhold", og modne vine har blødere tannin og "mere svampede toner". Rydberg foreslår alternativt en fyldig, tør hvidvin, og François Chartier sætter manchego sammen med en kølig fino (Decanter, 2018).

Hvad hedder rødvin på spansk?

Rødvin hedder vino tinto på spansk: ifølge Real Academia Españolas ordbog bruges "tinto" især om vin og druer i betydningen mørkerød, og "un tinto" alene er et glas rødvin. Ordet står også på etiketten af fx Mucho Más Tinto, som vi har anmeldt. "Clarete" er en lys rødvin, og tinto de verano er rødvin med sodavand eller citronvand. Sangría er juridisk ikke vin, men en aromatiseret vinbaseret drik med 4,5 til under 12 % alkohol, og navnet må kun bruges som varebetegnelse på sangría fra Spanien og Portugal (EU-forordning 251/2014).

Kilder

• OIV: State of the World Wine Sector in 2025 (2026) — vinmarksareal, produktion, tørke, eksportpriser og bulkvin.
• MAPA (Spaniens landbrugsministerium): arealer 2025 (2025), druesorter pr. 31.7.2024 (2025), vinmarksundersøgelse 2020, DOP-rapport 2023/24 (2026), listen over betegnelser (2026) og INFOVI juli 2026 (2026) — areal, druer, regioner, salg og rød/hvid.
• BOE: Ley 6/2015 (2015) og Real Decreto 1363/2011 (konsolideret 2026) — lagringsbetegnelser, roble, kvalitetstrin og lovenes historie.
• DOCa Riojas regelsæt (2025), Riojas årsrapport 2024 (2025), riojawine.com: historie (2026) og Rioja Wine Academy: kontraetiketten (2026) — Riojas regler, zoner, sorter, salg og historie.
• Ribera del Dueros regelsæt (2023), kontrolrådets side om højde (2026) og Toros regelsæt (2025) — døgnudsving, højde, druer og klima.
• AEMET om Mesetaens klima (1979), Mori m.fl., Journal of Experimental Botany (2007), ICEX om højde (2020), ICEX om høsten 2024 (2024) og Campo de Borjas høstrapport 2025 (2026) — klima, varme, tørke og regionerne.
• Wine Spectator: Wine of the Year 2013 og 2020, årgangskort for Rioja, Ribera del Duero og Priorat (2026) og artiklen om Termanthia (2013) — kåringer, scorer og årgange.
• Decanter: Vega Sicilia Único og L'Ermita (2025), The diversity of Rioja (2022), A giant awakes (1998) og DWWA 2025 (2025); Vinous (Joaquín Hidalgo): Rioja og Ribera del Duero (2026), Gredos og Ribeira Sacra og Bierzo (2025); Tim Atkin MW: Ribera del Duero-rapporten (2024), mencía (2026) og Rioja-rapporten gengivet af Nueve Cuatro Uno (2026); The Wine News om Pingus og Parker (2001) — stile, producenter og årgange.
• Danmarks Statistik: KN8Y (2026, tal for 2019–2025) og VinAvisen: De mest populære vinlande og vine hos danskerne (2026) — import, priser og markedsandel.
• Spritnyt (Thomas Rydberg): Rioja (2025), Rioja Reserva og Gran Reserva (2023), Ribera del Duero (2025), Priorat (2022), garnacha (2023), ugens vinkøb (2026) og Vinen og ostene (2025); Vinbladet: Mest for pengene – Ribera del Duero (2022); Houlbergs Vinblog om The Guv'nor (2025) — danske tests og priser.
• CGPJ om Valdepeñas-sagen (2023) og henlæggelsen (2025), El Derecho om Viñedos de Álava (2024), Square Mile om Artadi (2020), Andrew Neather, Académie du Vin (2024), Terre-net om Le Boulou (2016), Ara om Le Boulou (2023), Vinetur om Riojas 50 fade (2026) og Samuel Garrido om kooperativerne (2022); desuden Universidad de La Rioja og Universitat de Lleida om klimaet (2019) og Spanish Wine Lover og ICEX om amerikansk eg (2020 og 2019) — myter og stridspunkter.
• Decanter: Spanish wine and tapas pairing guide (2018), Rioja with food (2023) og José Pizarros Rioja-parringer (2026); Fiona Beckett: Rioja (2024), grenache (2021) og tapas (2026); Castilla y León om lechazo (2026); RAE: tinto og vino (2026); EU-forordning 251/2014 (2014) — mad, ost og sprog.