Vinkalenderen

Syrah — eller shiraz, som australierne kalder den — fejres den 16. februar. Druen bag Rhône-klassikere som Hermitage og Côte-Rôtie og bag de store, mørke vine fra Barossa: peber, brombær og en tæt, saftig krop.

Sidste lørdag i februar. Aftenen hvor man åbner den flaske, man har gemt til "en særlig lejlighed" — for lejligheden er nu. Opfundet i 2000 af to vinskribenter på Wall Street Journal og siden fejret verden over.

Den 13. marts hyldes riesling — druen bag Mosel, Rheingau og Alsace, fra knastør til ædelsød, og med en syre der lader vinene ældes i årtier.

17. april er malbecs dag — datoen hvor Argentinas præsident i 1853 satte gang i landets vinskole og dermed den udvikling, der gjorde Mendoza til druens nye hjem. Mørk, blød og fuld af blomme og violer.

Første fredag i maj. Sauvignon blanc er Loires og New Zealands signaturdrue — stikkelsbær, hyldeblomst og en frisk, græsgrøn syre.

Torsdagen før den amerikanske Memorial Day (sidste mandag i maj). Verdens mest udbredte hvide drue — fra Chablis' stålsatte mineralitet til Californiens smørfade.

25. maj er amerikanernes generelle vindag — ingen bestemt drue, bare vin. Vi tager gerne imod undskyldningen.

Anden lørdag i juni. Rosé-sæsonen skydes officielt i gang — Provence, Tavel, Navarra eller en spansk garnacha-rosado.

Pinot noir hyldes verden over den 18. august. Druen er notorisk svær at dyrke — tynd skal, tidlig modning, følsom over for vejr — men når den lykkes, giver den nogle af verdens mest eftertragtede rødvine: Bourgogne, Oregon, New Zealand og efterhånden også Tyskland (Spätburgunder). Vi har smagt en del pinot noir og samlet vores anmeldelser på druesiden.

28. august er rødvinens dag i USA — og dermed også her. En god undskyldning for at åbne noget særligt fra reolen.

Fejres torsdagen før den amerikanske Labor Day (første mandag i september). Verdens mest plantede blå drue: solbær, cedertræ og fast tannin — Bordeaux' venstre bred, Napa, Chile, Coonawarra.

Tredje fredag i september. Grenache — garnacha i Spanien — er rygraden i Châteauneuf-du-Pape, Priorat og mange Rioja-blends, og i mange af de spanske vine vi er så glade for. Varm, jordbærrød og generøs.

Fjerde fredag i oktober. Champagne fejrer sig selv — og bobler i almindelighed får lov at følge med.

7. november. Merlot er Bordeaux' højre bred (Pomerol, Saint-Émilion) og verdens mest tilgivende røde drue: blød, blommet og let at holde af.

Anden torsdag i november. Spaniens store drue — Rioja, Ribera del Duero, Toro — og den vi lige nu er allermest glade for. Kirsebær, læder, tobak og fadlagringens vanilje.

Tredje onsdag i november. Zinfandel er Californiens egen drue — genetisk den samme som Apuliens primitivo — og giver store, modne, brombærsøde vine med et strejf af peber.

Tredje torsdag i november kl. 00.01 frigives årets Beaujolais Nouveau — en ung, frisk gamay-vin, der er høstet blot uger forinden. Mere fest end finesse, og det er også meningen.

24. november 1994 blev det slået fast, at en stor del af Chiles "merlot" i virkeligheden var den forsvundne Bordeaux-drue carménère. Siden har Chile gjort druen til sin egen: mørk, krydret og med et strejf af grøn peber.

4. december — dagen hvor Cardinal Richelieu i 1600-tallet siges at have plantet druen i Loire. Cabernet francs lettere, mere urteagtige udgave af cabernet sauvignon: Chinon, Bourgueil og en fast bestanddel af Saint-Émilion.