Veneto - alt du skal vide om regionen og vinene

Kort sagt

Veneto er en region i Nordøstitalien mellem Gardasøen, Alperne og Venedigs lagune med 103.504 hektar vinmarker og en produktion på 10,69 mio. hektoliter vin i 2024 ifølge regionens egne tal. Dens kendteste vine er Amarone og Ripasso fra Valpolicella, Prosecco og hvidvinen Soave. Veneto har 14 DOCG'er, kun overgået af Piemonte (Federdoc, 2025), og stod for ca. 38 % af Italiens vineksport i værdi i de første ni måneder af 2025 ifølge regionens årsopgørelse.

Regionen har to ansigter. Treviso-provinsen i øst havde 44.788 hektar i 2024, 89 % med hvide druer, først og fremmest glera til Prosecco. Verona-provinsen i vest havde 30.492 hektar, 47 % med blå druer, og rummer Valpolicella, Bardolino ved Gardasøen og hvidvinene Soave og Lugana.

Venetos mest kendte rødvine bygger på appassimento: i Valpolicella lægges en stor del af corvina- og corvinone-druerne til tørre i månedsvis, før de presses. Af dem laves den tørre Amarone og den søde Recioto, og Ripasso gæres på presseresterne. På roedvin.dk er Veneto indtil videre først og fremmest Amarone og Ripasso, og panelet har bedømt 10 vine fra regionen.

Klima, jord og hvorfor vinen smager sådan

Veneto er sammen med Puglia den eneste overvejende flade region i Italien ifølge statistikbureauet ISTAT, men regionens kendteste vine kommer fra bakkerne ved foden af Alperne. Prosecco DOC, den største betegnelse, ligger mest på sletten, hvor reglerne beskriver flodaflejret ler og silt med grus fra Dolomitterne.

Valpolicella: læ fra Lessini og varme fra søen

Valpolicella ligger i dalene nord for Verona med Lessini-bjergene som skjold mod nord og Gardasøen mod vest, og Amarone-reglerne kalder klimaet i de lave bakker og dalbunden "meget lig middelhavsklimaet", med 850–1.000 mm regn om året og marker op til 500 meter over havet. Ifølge reglerne giver sand, grus og ler på de lave skråninger meget sukker og middel syre, mens kalken og især mergelkalken Biancone og Scaglia på de højeste skråninger giver stærkt farvede vine med tannin fra kerner og skind og "intense floral notes". Den traditionelle pergola veronese danner et tag af løv over klaserne, men ved nyplantning tillader reglerne fra 2023 kun trådopbinding eller den skrå pergola.

Gardasøen og Soave

Bardolino ligger på morænebakker, som istidens gletsjer efterlod i buer om Gardasøen, og søen giver ifølge Bardolino-reglerne så milde vintre, at der dyrkes oliven. Samme regler kobler brisen og forskellen mellem dag og nat til jordbær og hindbær i duften og den stenede grund op mod Monte Baldo til krydderi og mere syre. Lugana ligger på søens flade sydbred på gletsjerslam og ler.

Soave-konsortiet inddeler sin zone efter undergrunden: basaltbakkerne i midten og øst giver ifølge konsortiet "intensity and structure", højere syre og toner af mandel, mens kalkbakkerne i vest, hvor jorden ofte er under en halv meter tyk, giver "aromatic complexity" med moden frugt, blomster og citrus.

Prosecco-bakkerne

Conegliano Valdobbiadene, Proseccos ældste bakkezone med DOC fra 1969 og DOCG fra 2009, består af lange, skarpe bakkekamme med stejle sydvendte skråninger 40 km fra Venedigs lagune, hvor Prealperne bremser kulden, og hvor kold luft glider ned ad skråningerne om natten. Bakkerne kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2019, blandt andet for de smalle græsterrasser, ciglioni, der har været brugt siden 1600-tallet.

Appassimento: hvorfor druerne tørres

Appassimento, tørring af druerne før presning, koncentrerer ifølge Amarone-reglerne sukker, glycerol og farve- og garvestoffer, mens syren falder, og ædelråd, i reglerne "muffe nobili", bidrager til duften af tørret frugt, tobak og krydderier. I Valpolicella gik ca. 39 % af høsten til tørring i 2025, 327.545 af 840.510 kvintal, viser konsortiets årsrapport (vores udregning), og klaserne ligger i ét lag på luftige lofter, fruttai, eller i rum med klimaanlæg, men affugtning med varme er forbudt.

Amarone-reglernes beskrivelse taler om 100–120 dage, til druerne har tabt mindst halvdelen af vægten, men det er en beskrivelse, ikke et krav. Spritnyts Bonnie Reinwald skrev i 2025, at gennemsnittet nu er ca. 90 dage mod traditionelt ca. 120, Campagnola oplyser ca. 100 dage og et vægttab på 35–40 % for sin Amarone Classico og Pasqua omkring 40 % for Black Label, mens Spritnyts Thomas Rydberg skriver om typisk ca. 30 % af vandet, hvilket er et andet mål end vægten. Kravene er, at de tørrede druer når mindst 14 % potentiel alkohol, at de tidligst vinificeres 1. december, og at højst 65 % af høsten tørres.

Vinous' Eric Guido peger på, at glycerolen giver en fylde, der opleves som sødme, også når der er lidt sukker tilbage: "a trick of the palate and the mind".

Druer og vintyper

Glera er Venetos mest plantede drue med ca. 41.000 hektar i 2025, omkring to femtedele af vinmarkerne, og hvide druer dækkede i alt 75 %. I 2024 fulgte pinot grigio med 15.127 hektar, garganega med 8.523, corvina med 6.947 og merlot med 5.710 ifølge regionens tal, så corvina er den mest plantede blå drue.

Valpolicella-druerne og de fire vine

Valpolicellas fire vine bygger alle på 5–30 % rondinella og 45–95 % corvina, corvinone eller begge, og resten, højst en fjerdedel, kan komme fra andre røde druer fra provinsen. Corvinone blev ligestillet med corvina i 2019, molinara er ikke længere påkrævet, og den genoplivede oseleta indgår i nogle dyre vine; Dal Forno oplyser 10 % i sin Monte Lodoletta.

Forskellen mellem de fire vine ligger i behandlingen af druerne. Reglerne kalder Valpolicella af friske druer "a young, fine wine" med "great freshness", Ripasso er Valpolicella gæret videre på presseresterne fra Amarone og derfor fyldigere, Amarone af tørrede druer gæres tør, og Recioto af de samme tørrede druer er sød. I Amarone skelner Spritnyt mellem en traditionel stil med svesker, rosiner og store gamle fade og en moderne med kirsebær og friskhed. I 2025 solgte zonen knap 57,5 mio. flasker fra 8.614 hektar: 27,37 mio. Ripasso, 16,50 mio. Valpolicella og 13,58 mio. Amarone og Recioto (Valpolicella-konsortiet).

Bardolino og hvidvinene

Bardolino laves af de samme druer som Valpolicella, men med friere rammer, 35–95 % corvina og 5–40 % rondinella og kun 10,5 % alkohol som minimum, og roséen Chiaretto må siden 2021 hedde "Chiaretto di Bardolino". Soave skal være mindst 70 % garganega, Venetos tredjestørste drue, og Lugana laves af turbiana, som Lugana-reglerne definerer som trebbiano di Soave med et lokalt navn. Pinot grigio sælges mest som delle Venezie DOC, der deles med Friuli og Trento og tillader den kobberfarvede "ramato".

Prosecco og glera

Prosecco DOC er den største betegnelse i Veneto med 667 mio. flasker i 2025 ifølge konsortiet, og vinen skal være mindst 85 % glera, mens den mousserende udgave skal gære anden gang i tank. DOC'en tillader 18 tons druer pr. hektar og dækker fem venetianske provinser og fire i Friuli, og over den står de to DOCG'er, Conegliano Valdobbiadene og Asolo.

Bordeaux-druer og raboso

Merlot er Venetos største blå drue efter corvina og bærer sammen med cabernet sauvignon og cabernet franc rødvinene i Colli Berici, Colli Euganei, Breganze, Montello og Piave. Den lokale raboso piave har høj syre og meget tannin, og i Piave Malanotte DOCG tørres 15–30 % af druerne, og vinen lagres i mindst tre år, heraf et år på fad og fire måneder på flaske.

Sådan læser du etiketten

Venetos etiketter følger tre trin: DOCG, Denominazione di Origine Controllata e Garantita, er det øverste, og både DOCG og DOC, som regionen har 29 af (Federdoc, 2025), har område, druer, udbytte og lagring fastlagt i et regelsæt. IGT, fx Veneto IGT, er det bredere geografiske niveau, hvor en vin med druenavn skal være mindst 85 % af den drue. Kravene nedenfor kommer fra regelsættene, disciplinari, for Valpolicella DOC fra 2019-teksten.

  • Valpolicella DOC: friske druer og mindst 11 % alkohol. Classico er de fem historiske kommuner og Valpantena dalen nord for Verona, og Superiore kræver 12 % og et års lagring fra nytår efter høsten, men ikke på fad.
  • Valpolicella Ripasso DOC: vinen skal ligge mindst tre dage på skallerne fra en Amarone eller Recioto, i praksis ofte længere, og begge dele skal tilhøre samme producent. Mindst 12,5 % alkohol, Superiore og Classico Superiore 13 %, og salg tidligst 1. januar i andet år efter høsten. Der må højst laves det dobbelte af den Amarone eller Recioto, presseresterne kommer fra.
  • Amarone della Valpolicella DOCG: tørrede druer, vinificering tidligst 1. december og mindst 14 % alkohol, og restsukkeret må ikke overstige 9 g/l, når vinen har 14 %, men grænsen stiger lidt med alkoholen. Mindst to års lagring, Riserva fire, Classico fra de fem historiske kommuner, og siden 2023 skal der være prop i flasken.
  • Recioto della Valpolicella DOCG: den søde udgave med mindst 12 % alkohol og sukker svarende til yderligere 2,8 %, omkring 50 g/l.
  • Bardolino DOC og Bardolino Superiore DOCG: Chiaretto er rosé, og de tre underzoner må høste højst 10 tons pr. hektar, ikke tilsætte sukker og tidligst sælge vinen 1. september året efter. Superiore kræver 12 %.
  • Soave DOC, Soave Superiore DOCG og Recioto di Soave DOCG: Classico er Soave og Monteforte d'Alpone, og Superiore må høste højst 10 tons pr. hektar og sælges tidligst 1. april året efter. Recioto di Soave er sød med mindst 70 g/l sukker.
  • Prosecco DOC og Prosecco Superiore DOCG: Conegliano Valdobbiadene og Asolo er DOCG'erne. I Conegliano Valdobbiadene skal mousserende vin kaldes "Superiore", Rive er 43 navngivne underområder med håndhøst og årgang på etiketten, og Superiore di Cartizze er en særskilt betegnelse for bakken Cartizze.

Underområder

Venetos vinområder ligger i tre bælter: Verona-provinsen i vest, bakkerne ved Vicenza og Padova i midten og Treviso-provinsen i øst.

Valpolicella

Valpolicella omfatter helt eller delvist 19 kommuner fra Gardasøen næsten til grænsen mod Vicenza, og konsortiet taler om 11 dale og over 2.200 virksomheder (2025). Classico-zonen nærmest søen er den historiske kerne, Valpantena er dalen lige nord for Verona, og de østlige dale som Val d'Illasi og Val di Mezzane ligger uden for begge.

Bardolino, Custoza og Lugana

Bardolino fik i 2021 tre officielle underzoner, der svarer til prisdistrikter fra 1800-tallet: La Rocca langs søbredden, Montebaldo i indlandet med krydderi og syre og Sommacampagna på de varmere sydlige morænebakker. Custoza på de samme bakker er hvidvin, og tre Custoza Superiore fik Tre Bicchieri i Gambero Rossos 2026-udgave. Lugana deles med Lombardiet, der har det meste af zonen, mens Peschiera del Garda ligger i Veneto, og Lugana blev i 1967 Lombardiets første DOC.

Soave

Soave Classico, kommunerne Soave og Monteforte d'Alpone, blev afgrænset i 1931 og er Venetos ældste afgrænsede vinzone. Arealet opgøres til mellem ca. 4.700 hektar (konsortiets formand Cristian Ridolfi, 2026) og ca. 7.000 (konsortiet, 2017), og siden 2019 har zonen 33 officielle delområder, UGA'er, fx Foscarino, Monte Grande og Froscà. Gambero Rosso kaldte i sin gennemgang af Vini d'Italia 2026 Classico-vinene "raffinerede" og vinene fra Roncà "mere vibrerende og nervøse".

Conegliano Valdobbiadene, Asolo og Montello

Conegliano Valdobbiadene er Proseccos bakkeområde med 15 kommuner i Treviso-provinsen, og Cartizze er et amfiteater på kun 106 hektar. Asolo er den anden Prosecco-DOCG, og ved Montello laves rødvin af bordeaux-druer som Venegazzù og Rosso dell'Abbazia, der har fået Tre Bicchieri i guidens seneste udgaver.

Colli Euganei, Colli Berici og Breganze

Colli Euganei er vulkanske kegler i sletten syd for Padova med marker i 50–300 meters højde, hvor der dyrkes bordeaux-druer og carmenère. Colli Berici syd for Vicenza er kalkbakker i 300–400 meters højde, hvor tai rosso, det lokale navn for grenache, og carmenère dyrkes, og Inamas Cabernet Bradisismo herfra fik Tre Bicchieri i guidens 2025-udgave. Breganze under Asiago-plateauet laver den søde Torcolato af tørrede vespaiola-druer, og i Lessini-bjergene laves den mousserende Lessini Durello af durella.

De vine og producenter, der har gjort Veneto berømt

Amarone høster flest af Venetos Tre Bicchieri, topkarakteren i Gambero Rossos guide: 13 af regionens 49 i Vini d'Italia 2027 mod otte til Soave og ti til Prosecco Superiore og Cartizze. Redaktionen så Amarone-profiler, der er "mere slanke og mindre bygget på kraft".

  • Giuseppe Quintarelli (Negrar, Valpolicella Classico). Decanter kaldte Giuseppe Quintarelli "the father of Amarone", da han døde i 2012, og huset fik Tre Bicchieri for Amarone Classico 2017 og 2018 i guidens 2025- og 2026-udgaver.
  • Romano Dal Forno (Valpolicella). Dal Fornos Amarone 2015 fik 100 point af James Suckling og 98 af Eric Guido fra Vinous i 2022 og 97 af Monica Larner fra Wine Advocate i 2021, gengivet af forhandleren Fine+Rare. Vinous nævnte i 2025 huset blandt dem, der nu laver Amarone med mindre restsukker, og panelet har selv smagt Monte Lodoletta 2008.
  • Bertani (Valpolicella). Bertani lavede Amarone fra 1950'erne, og den ældste årgang i kælderen er 1958 (Wine Spectator, 2022). Ifølge huset gav James Suckling Amarone Classico 2015 100 point i 2024, Gambero Rosso har givet vinen Tre Bicchieri for årgangene 2015–2017 i guidens 2025–2027-udgaver, og Spritnyt gav 2016-årgangen 96 point til 1.499 kr. i 2026.
  • Masi (Sant'Ambrogio di Valpolicella). Masi gjorde ifølge Master of Wine Konstantin Baum ripasso-stilen populær i 1960'erne med Campofiorin, der i dag laves med halvtørrede druer og sælges som IGT. Masi Amarone Costasera koster omkring 250 kr. i grænsehandlen.
  • Allegrini (Fumane). Georgina Hindle fra Decanter gav i 2023 La Poja 2018 98 point og Amarone Riserva Fieramonte 2016 100 point. Vinbladet beskrev i 2017 stilen som "moderne Amarone, dvs. friske, elegante vine med bid, let bitterhed og en tør eftersmag", og Spritnyt gav Amarone Classico 2021 95 point til 740 kr. i 2026.
  • Tommasi og Zenato (Valpolicella). Tommasi fik Tre Bicchieri for to Amarone Riserva i guidens 2026- og 2027-udgave og Zenato for Sergio Zenato Riserva 2018 i 2025-udgaven. I Spritnyts Amarone-test i 2025 fik Tommasis Riserva 2015 95 point til 699 kr., og i Spritnyts tests står Kjær & Sommerfeldt som forhandler af begge huse.
  • Pasqua (Verona). Pasqua fik Tre Bicchieri i tre udgaver i træk, 2025–2027, for tre forskellige vine: Mai Dire Mai 2016, Cecilia Beretta Riserva 2018 og Famiglia Pasqua 2022. Panelet har også anmeldt husets Black Label Amarone 2021.
  • Tedeschi og Brigaldara (Valpolicella). Eric Guido fra Vinous nævnte i 2025 begge huse blandt dem, der laver Amarone med mindre restsukker. Tedeschis Monte Olmi Riserva 2018 fik Tre Bicchieri i 2026-udgaven og Brigaldara i både 2026- og 2027-udgaven.
  • Pieropan og Anselmi (Soave). Pieropans Soave Classico Calvarino har fået Tre Bicchieri for tre årgange i træk, og Spritnyt gav 2021-årgangen 94 point til 219 kr. i 2026. Anselmi forlod Soave-betegnelsen med 1999-årgangen, og Wine Spectator citerede i 2000 huset for, at "Ninety-eight percent of Soave production is mediocre"; i dag er Capitel Croce en Veneto IGT med Tre Bicchieri i 2026- og 2027-udgaven.
  • Le Fraghe, Ottella, Bisol1542 og Villa Sandi (Gardasøen og Prosecco). Le Fraghes Chiaretto di Bardolino Traccia di Rosa, Ottellas Lugana Molceo Riserva, Bisol1542's Valdobbiadene Rive di Campea Extra Brut og Villa Sandis Cartizze Brut La Rivetta har hver fået Tre Bicchieri mindst to gange i guidens 2025–2027-udgaver.
  • Supermarkedernes Amarone og Ripasso. I Spritnyts test af 61 Amaroner i 2025 fik Montigoli 2021 fra REMA 1000 92 point til 129 kr., og Lidls Amarone og Le Arche fra føtex og Bilka fik 90 point til 125 og 109 kr. Blandt Ripasso-vinene udpegede Spritnyt i 2021 Monte Faustino 2016 som bedste køb med 92 point til 118 kr.

Årgange

Blandt de nyere Amarone-årgange giver Terroir Amarone, en årgangsguide skrevet af folk bosat i Valpolicella, fem stjerner til 2016 og 2019, og 2021 roses af både Vinous' Eric Guido og Spritnyt. Stjernerne og udtrykkene "modern classic" og "near-perfect" er Terroir Amarones, de øvrige engelske citater Vinous', medmindre andet er nævnt.

  • 2015: fire stjerner, et varmt og tørt år med kraftfulde, afbalancerede vine.
  • 2016: fem stjerner, en "modern classic" med struktur.
  • 2017: fire stjerner, lille høst, hvor tørken blev afløst af sen regn.
  • 2018: lettere og friskere vine med svingende kvalitet.
  • 2019: fem stjerner efter et køligt forår og en varm afslutning; "vibrant, fruit-intense, structured".
  • 2020: fire stjerner i et uregelmæssigt år; hagl ramte ca. 1.000 hektar, og Vinous fandt mange vine med "lack of complexity".
  • 2021: fire stjerner og en "near-perfect" balance. Guido er "excited about the 2021 Amarones", konsortiet selv kalder årgangen "balanced, typical and elegant", og Spritnyt kaldte den i 2026 "måske en af de bedste længe".
  • 2022: tre stjerner efter tørke og regn i august; "rich, round and viscous" og mere umiddelbar.
  • 2023 og 2024: meldug i de røde sorter i 2023, og 2024 var "extremely difficult" med regn, råd og 25–30 % mindre høst.
  • 2026: høsten begyndte ca. to uger før det historiske gennemsnit efter sommervarme og tørke, oplyser konsortiet.

Historie i korte træk

Vin af tørrede druer fra Verona-egnen kan spores til 500-tallet, hvor Cassiodorus, minister hos kong Theoderik, i et brev bad om "Acinatico", som Amarone-reglerne kalder Amarones første forfader. Den tørre Amarone er langt yngre.

  • 1700-tallet: Scipione Maffei bruger ordet "amaro", bitter, om en vin fra Valpolicella, og i 1754 nævnes "Prosecco" fra Monte Berico ved Vicenza.
  • 1931: Soave Classico afgrænses som Italiens første zone for "vino tipico".
  • 1953: den første Amarone kommer på markedet ifølge reglerne.
  • 1967–1971: Lugana bliver DOC i 1967, Valpolicella, Soave og Bardolino i 1968, Prosecco di Conegliano-Valdobbiadene i 1969 og Bianco di Custoza i 1971.
  • 1998–2001: Recioto di Soave bliver Venetos første DOCG i 1998, og Bardolino Superiore og Soave Superiore følger i 2001.
  • 2009–2010: Prosecco-reformen skaber den store DOC i ni provinser, druen omdøbes til glera, og de gamle Prosecco-DOC'er bliver DOCG. Året efter bliver Amarone og Recioto DOCG, og Ripasso får sin egen DOC.
  • 2019–2023: Valpolicella-reglerne strammes, Prosecco-bakkerne kommer på UNESCO's liste, Soave får sine UGA'er og Bardolino sine underzoner.
  • 2026: for den ene høst sænker regionen udbyttet i Valpolicella fra regelsættets 12 til 10 tons pr. hektar, og Soave-konsortiet vedtager en reform, der skal skille slette og bakke.

Myter og stridspunkter

Amarone er en beskyttet DOCG fra 19 kommuner i Verona-provinsen, og næsten alle myter om Veneto handler om, hvad der må hedde Amarone, og hvordan den smager.

"Amarone er sød" (nuanceret)

Amarone er juridisk en tør vin: grænsen for restsukker er 9 g/l ved 14 % alkohol og ca. 11 g/l ved 16 %, og konsortiets engelske udgave af reglerne kalder vinen "dry but very velvety". Den søde vin af de samme druer hedder Recioto. Indtrykket af sødme har alligevel belæg: glycerolen stiger under tørringen, importøren Christian Philipson kaldte i Vinbladet i 2017 det danske marked "domineret af billige, sødlige udgaver", og Spritnyt beskrev i 2025 testvine med "klart sødmepræg".

"Ripasso er en lille Amarone" (nuanceret)

Ripasso deler druer og zone med Amarone, men er Valpolicella af friske druer med en ekstra gæring, og om den kan erstatte en Amarone, er de uafhængige smagere uenige om. I 2021 skrev Spritnyts Thomas Rydberg, at "de bedre ripassovine bestemt godt kan erstatte en amarone". YouTube-kanalen No Sediment fandt omvendt i en blindsmagning, at "ripasso did not deliver that depth", og nævner producenter, der ikke vil lave Ripasso, fordi den let bliver forceret og bitter.

"Appassimento og hvid Amarone er Amarone" (afkræftet)

Amarone må kun laves som rødvin i Valpolicella-zonen, og tørring, vinificering og lagring skal ske dér. "Appassimento" på en etiket fra Puglia eller på en Veneto IGT er en oplysning om metoden, ikke en betegnelse, og den slags vine koster ca. 40–55 kr. i tilbudsaviserne. Alligevel er de blevet annonceret som "Amarone-dræberen", og en hvid IGT-blanding med chardonnay som "den hvide Amarone". Rydberg mener, at appassimento-vinene fra resten af Italien har kostet Amarone "deres særstatus".

Stridspunkt: retten til navnet Amarone

Famiglie dell'Amarone d'Arte blev stiftet i 2009 af 12–13 kendte huse, blandt dem Allegrini, Masi, Tommasi og Zenato, efter en regelændring, der ifølge Gambero Rosso tillod Amarone fra sletten. Konsortiet sagsøgte gruppen, og handelsretten i Venedig dømte i 2017, at "Amarone" skulle ud af navnet, der nu er Famiglie Storiche. Appelretten stadfæstede dommen i 2019, og parterne sluttede fred i maj 2023, men familierne stod ved freden stadig uden for konsortiet.

Stridspunkt: mængde, pris og stil

Valpolicella har lavet mere Amarone, end markedet ville betale for: fra 2008 til 2009 steg salget fra 6,75 til 9 mio. liter, mens omsætningen faldt fra 81 til 68 mio. euro, og druepriserne faldt fra 4 euro pr. kilo i 2007 til 1,50 i 2010 (WineNews). For høsten 2026 har regionen på konsortiets anmodning sænket udbyttet til 10 tons pr. hektar mod regelsættets 12, heraf højst 3,5 tons til tørring, for at styre udbuddet.

Samtidig skifter stilen: 2019-reglerne sænkede grænsen for Amarones restsukker fra 12 til 9 g/l for at genskabe en traditionel stil (Winemag.it), Eric Guido skrev i 2025, at de nye, tørre Amaroner er så forskellige fra dem for 10–20 år siden, at de måske burde have deres egen klassifikation, og Rydberg så i 2026 "nærmest helt lyse amaroner i en burgundisk stil", som han kalder "en god mulighed for at komme tilbage på markedet".

Stridspunkt: Prosecco og Soave

Proseccos vækst har en pris i jorden ifølge en modelberegning fra universitetet i Padova i PLOS ONE i 2019: vinmarkerne i Conegliano Valdobbiadene kan miste 43,7 tons jord pr. hektar om året, ca. 3,3 kg pr. flaske, mens fuldt græsdække sænker tabet til 14,6 tons; det er en beregning, ikke et målt tab.

I Soave vedtog konsortiets bestyrelse i marts 2026 at gøre Soave DOC til vinen fra sletten, ca. 3.000 hektar, og Soave Superiore DOCG til bakkernes vin. Reformen afventer ministeriets godkendelse, men allerede fra 2026 må kun halvdelen af arealet anmeldes som Soave DOC, og No Sediment peger på "overcropped garganega" og udvidelsen af zonen i 1968 som Soaves gamle problem.

Veneto på roedvin.dk: det har vi smagt

Vores Veneto-vine kommer indtil videre først og fremmest fra Valpolicella, og det er Amarone og Ripasso, ikke Prosecco, Soave eller Bardolino, der fylder hos et panel, der mest smager rødvin. Anmelderne har bedømt 10 vine fra regionen, og priserne går fra 120 til 2.295 kr. Snittet er 3,5 af 6, og fordi skalaen er pris-relativ, er 5 af 6 en dom over, hvad flasken giver for pengene, ikke en placering blandt Venetos dyreste vine.

Indtil videre har Amaronerne klaret sig bedre hos os end Ripasso-vinene, selv om en dyrere flaske skal levere tilsvarende mere for at få samme dom. Højest har anmelderne sat Pasqua Vigneti e Cantine Black Label Amarone della Valpolicella 2021. Under 150 kr. er Gaso Valpolicella Ripasso Classico Superiore den bedst bedømte.

Vin fra Veneto i Danmark

Veneto var i 2015 den region, Danmark importerede flest liter rødvin med DOC eller DOCG fra, men i 2025 lå den som nr. 3 målt i liter efter Bordeaux og Rhône med 1,99 mio. liter til 104,1 mio. kr. ifølge Danmarks Statistik. Mængden er faldet 41 % på ti år, mens prisen ved grænsen er steget fra 42,79 til 52,30 kr. pr. liter, og i 2025 var Veneto den billigste af de store italienske regioner målt pr. liter: Piemonte lå på 72,67 kr. og Toscana på 90,52.

Tallene dækker kun flasker op til 2 liter med højst 15 % alkohol, så Amaroner med mere alkohol tæller ikke med, og det gør IGT-vine og bag-in-box heller ikke; en del af faldet kan derfor være flyttet til andre poster. Prosecco fik egen kode i 2017, hvor importen var 68.967 liter; i 2024 var den 1,92 mio. liter og i 2025 1,48 mio., og koden dækker både Veneto og Friuli.

I supermarkedernes tilbudsaviser er Amarone og Ripasso faste gæster: Amarone ligger typisk på ca. 90–150 kr., ofte omkring 99 kr. mod en førpris på 199–249 kr., og Ripasso på ca. 50–60 kr., mens almindelig Valpolicella, Soave og Bardolino sjældent er på tilbud. I Spritnyts tests spændte Amarone i 2025 fra ca. 109 til 895 kr. og Valpolicella i 2024 fra 75 til 349 kr.

I 2021 skrev Spritnyts Thomas Rydberg, at Valpolicella er der, "hvor langt det meste norditalienske vin, vi ser herhjemme, kommer fra", men i 2026, at Amarone "er blevet en af danskernes yndlingsvine eller måske var for 10-20 år siden, for vinstilen har det svært", og at kvaliteten er "meget forskellig". Hans Soave-test i 2026 fandt vinene "måske … for polerede", og blandt de mousserende italienere i 2025 gav han en Prosecco DOC til 120 kr. samme 90 point som en Conegliano Valdobbiadene DOCG til 160 kr. Ud over Kjær & Sommerfeldt går Adriat Vinimport (Brigaldara, Pieropan) igen i testene, og H.J. Hansen Vins Veneto-udvalg domineres af Guerrieri Rizzardi.

Mad til Venetos vine

Venetos regelsæt foreslår selv mad til Valpolicella-vinene: Amarone-reglerne nævner kød, vildt og lagret ost og kalder Amarone en vin til meditation, Ripasso-reglerne vinterlige forretter, hovedretter, salami og mellemlagret ost, og Recioto-reglerne desserter og blåskimmelost.

  • Valpolicella og Bardolino: let krop, frisk syre og lidt tannin passer til pasta, pizza, charcuteri og fisk fra søen, fordi vinen ikke overdøver maden. Spritnyt anbefalede i 2024 Valpolicella til "ikke for kraftig mad" og Superiore til grillmarineret kød.
  • Amarone: Spritnyt skrev i 2026, at Amarone "går f.eks. rigtig godt til dansk julemad og selv ikke rødkål, brunede kartofler, svesker og æbler kan slå den omkuld", fordi alkohol og koncentration "står godt til den lidt syreholdige mad", og nævner også and og vildt. Brugere på Wine Berserkers advarer omvendt om, at vinen kan "overpower" mange retter.
  • Soave: syren og mandeltonen fra de vulkanske bakker passer til fisk, skaldyr, risotto og hvide asparges.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Amarone?

Amarone della Valpolicella er en tør, kraftig rødvin fra Valpolicella nord for Verona i Veneto, lavet af corvina, corvinone og rondinella, der tørres i flere måneder, før de presses. Vinen skal have mindst 14 % alkohol og lagres mindst to år, og navnet kommer af "amaro", bitter, til forskel fra den søde Recioto af de samme druer.

Er Amarone en drue?

Amarone er ikke en drue, men navnet på en DOCG-vin, der laves af flere druer: corvina og corvinone med 45–95 % tilsammen, rondinella med 5–30 % og eventuelt lidt af andre lokale røde sorter.

Hvad er forskellen på Amarone og Ripasso?

Amarone laves af tørrede druer, mens Ripasso er Valpolicella af friske druer, der gæres videre på presseresterne fra Amarone i mindst tre dage; "ripassare" betyder at føre igennem igen. Amarone skal have mindst 14 % alkohol og to års lagring, Ripasso mindst 12,5 %, og i tilbudsaviserne koster Ripasso omkring 50–60 kr. mod omkring 99 kr. for de billigste Amaroner.

Hvad er Prosecco, og hvor kommer den fra?

Prosecco er en mousserende hvidvin eller rosé af mindst 85 % glera fra fem af Venetos provinser, alle undtagen Verona og Rovigo, og fire provinser i Friuli, og i 2025 blev der solgt 667 mio. flasker Prosecco DOC. Øverst står DOCG'erne Conegliano Valdobbiadene og Asolo. EU's regler sætter loftet for "brut" ved 12 gram sukker pr. liter, mens "extra dry" ligger på 12–17 gram, så extra dry er den sødeste af de to.

Kilder

Kort over Veneto i Italien

Veneto ligger i Italien

Underregioner:

Anmeldelser af vine fra Veneto