Argentina - alt du skal vide om regionen og vinene

Kort sagt

Argentinsk rødvin er først og fremmest malbec fra Mendoza: provinsen har 72 % af landets vinmarker, og malbec er den mest plantede drue med 46.890 hektar ifølge Argentinas nationale vininstitut INV (Instituto Nacional de Vitivinicultura). Ved udgangen af 2025 havde Argentina 196.220 hektar vinmarker fordelt på 20.939 marker, 12,4 % mindre end ti år før.

Argentina er Sydamerikas største vinproducent. Ifølge den internationale vinorganisation OIV lavede landet 10,8 mio. hektoliter vin i 2025 og lå dermed nummer seks i verden, men placeringen svinger med høsten: nummer fem i 2024, nummer otte i 2023.

Landet har skiftet farve på 35 år. I 1990 var kun 21 % af arealet til vin og most røde druer, mens næsten halvdelen var de lyserøde criolla- og cereza-druer til billig bordvin; i 2025 var 61 % røde og 22 % lyserøde (INV). Samtidig drikker argentinerne langt mindre: forbruget pr. indbygger faldt fra 91,8 liter i 1970 til 16,3 liter i 2024, men hjemmemarkedet tager stadig omkring fire femtedele af vinen. Udlandet køber især malbec, der udgjorde 71,9 % af den eksporterede vin med druenavn på etiketten i 2025 mod 29 % i 2004. Vores panel har anmeldt 4 vine fra Argentina, og hvad vi fandt, står længere nede.

Klima og hvorfor argentinsk rødvin smager sådan

Argentinas vinmarker ligger i en ørken: Mendoza får normalt under 300 mm regn om året, og der findes kun vin, fordi smeltevand fra Andes ledes ud på markerne. Forklaringen er en regnskygge: vinden fra Stillehavet afleverer sin fugt som regn og sne i bjergene og kommer tør ned på den argentinske side (Zuccardis terroirguide). Urvieta m.fl. angiver i Scientific Reports (2021) en årsmiddeltemperatur på ca. 17 °C for Mendoza.

Vand fra Andes

Vandet i Argentinas vinmarker kommer fra sne og gletsjere: 66–76 % af Andes-flodernes årlige vandføring falder i den varme halvdel af året, når sneen smelter, og vinterens snemængde forklarer over 85 % af udsvinget fra år til år (Rivera m.fl., Frontiers in Water, 2021). Samme forskere beskriver en hydrologisk tørke siden omkring 2010, og i sæsonen 2019/20 var over 90 % af året præget af ekstrem tørke. Gletsjerne i de centrale Andes, der især bidrager i de tørreste år, taber is (Ferri m.fl., 2020).

Ifølge INV havde kun ca. 27 % af Mendozas vinmarker drypvanding i 2019; resten vandes ved at lede vand ud i kanaler og furer.

Højden: kølige nætter og mere UV

Højden er Argentinas køleanlæg: luften bliver ca. 0,65 °C koldere for hver 100 meter, man stiger, efter NASA's standardatmosfære. Forskere fra universitetet UNCuyo målte forskellen i Mendoza (González m.fl., 2009): varmesummen over vækstsæsonen, Huglin-indekset, faldt fra 2.975 i Lavalle og Las Heras nord for byen Mendoza til 2.183 i det øvre Tupungato, og nattemperaturen i marts, når druerne modner, faldt fra 15,0 til 9,8 °C. Jo varmere zone, jo mindre farvestof (antocyan) og polyfenol i druerne.

INV angiver et døgnudsving på ca. 15 °C i Valle de Uco og skriver, at det giver god farve og tannin, og ifølge Urvieta m.fl. går ophobningen af farvestof i stå over 35 °C. UV-strålingen stiger kun 6–8 % pr. 1.000 meter ifølge EU-forskningsprogrammet COST 713. UV-B påvirker dog druen målbart: i Gualtallary i 1.350 meters højde havde malbec i fuldt sollys 20–48 % mere farvestof ved farveskiftet (véraison) end druer under et filter, der fjernede ca. 89 % af UV-B, og andelen af de mest stabile antocyaniner steg fra 83 til 94 % (Arias m.fl., CONICET-UNCuyo, 2023).

Zonda, hagl og frost

Argentinas tre store vejrrisici er zonda, hagl og forårsfrost. Zonda er en varm, tør føhnvind fra Andes, der kan vare op til tre døgn. Af de zonda-tilfælde, der blev målt i Chacras de Coria i Luján de Cuyo mellem 5. august og 25. november i årene 1958–2002, faldt 47 % i august og første uge af september, før malbec blomstrer omkring 12. november (Caretta m.fl., UNCuyo, 2004). Rammer en zonda blomstringen, spirer pollen dårligt i varmen over 30 °C, og der sætter færre bær.

Hagl rammer hvert år ca. 10 % af Mendozas vinareal med skader på op til 100 % (Nahuel m.fl., INTA/UNCuyo, 2024), men kun omkring 11 % af provinsens vinmarker havde haglnet i INV's opgørelse fra 2019. Forårsfrosten i november 2022 står under årgangene.

Jorden: sten, sand og kalk

Mendozas højtliggende vinmarker står på alluvialjord, altså sten, grus og sand, som floder og mudderskred har ført ned fra Andes. INV beskriver de høje, stejle dele af Valle de Uco som stenede, magre og meget drænende, mens østzonen i Mendoza har vindaflejret, sandet lerjord. Mager jord holder væksten nede, og INV kobler den magre jord i Mendozas sydlige zone til moderat udbytte og bedre kvalitet.

I Paraje Altamira ligger store granitsten dækket af kalk, oplyser Zuccardi, og Amanda Barnes skrev i World of Fine Wine (2023), at områdets røde vine har "a chalky texture to the tannins", et smagsindtryk og ikke en måling. Urvieta m.fl. har målt, at jorden betyder noget: i Gualtallary valgte de parceller med vidt forskellig jord, og efter ens vinifikation var forskellene "strongly expressed in the final composition of wines". Om kalken giver kridtagtige tanniner, er ikke målt.

Druer og typer af argentinsk rødvin

Malbec fylder 42,6 % af Argentinas røde druer, og ingen anden rød drue kommer i nærheden: bonarda, der er nummer to, har godt en tredjedel af malbecs areal (INV, 2025). Statistikken har dog en fælde. Landets næststørste drue overhovedet er cereza med 23.242 hektar, en lyserød drue i INV's opgørelse, der mest bliver til most og druekoncentrat, og criolla grande af samme type er nummer fem. Af hele arealet, spisedruer og rosiner medregnet, har malbec kun 23,9 %, og 39 % af arealet til vin og most er stadig lyserødt eller hvidt.

Argentinsk malbec og stilskiftet

Argentinsk malbec er på vej væk fra den kraftige, fadprægede stil: "Musclebound Malbec is no longer the norm; there's a trend toward picking earlier and using less new oak", skrev W. Blake Gray i 2018 og nævnte store huse som Catena, Trivento og Trapiche. Den gamle stil forklarede han med Robert Parker-æraens smag for "fruit-forward, high-impact" vine. James Sucklings Argentina-rapport fra 2026 (Zekun Shuai) beskriver et skift fra "winemaker wines" til "climate wines", og Germán di Cesare, vinmager hos Trivento, sagde det kort: "Today we harvest earlier, extract less, use far less new oak".

Mendoza har 84,8 % af landets malbec (INV). Druen er også eksportens drue, og Storbritannien er gået forbi USA: i 2025 tog briterne 33,8 % af den eksporterede rene malbec og USA 21,2 %, mens USA i 2018 var største køber af malbec på flaske med 36,2 % mod Storbritanniens 18 %. Hvad stilskiftet betyder for alkohol og sødme, står under myterne, og druens egen historie i guiden til malbec.

Bonarda

Bonarda er nummer to blandt Argentinas røde druer med 16.360 hektar, og ifølge sortsregistret VIVC er den den franske drue corbeau, der også kendes som douce noire og i Californien som charbono. INV skriver, at den kom med indvandrere fra Savoie sidst i 1800-tallet og kan give over 20 ton pr. hektar, og netop udbyttet og den kraftige farve gjorde den i årtier til grundstammen i anonym rød bordvin. Arealet er faldet 14 % på ti år, og kun 13.478 hektoliter bonarda blev eksporteret i 2025. Sebastián Zuccardi sagde til Jamie Goode i 2016, at "if you get low yields from good sites you can get very special wines".

Cabernet sauvignon og cabernet franc

Cabernet sauvignon er Argentinas tredjestørste røde drue med 12.300 hektar, men den har mistet 3.055 hektar på ti år, mens cabernet franc er mere end fordoblet på ti år til 2.270 hektar og havde den største tilvækst blandt de 25 største sorter fra 2024 til 2025 (INV). Omkring 60 % af Mendozas cabernet franc står i Valle de Uco, og Vinbladet skrev i 2019, at druen trives "i over 1.000 meters højde". Blandingen af malbec og cabernet franc kaldes "a Mendoza classic" i James Sucklings rapport fra 2024.

Syrah, pinot noir og de øvrige røde

Syrah er Argentinas fjerdestørste røde drue med 9.823 hektar, men arealet er faldet 23 % på ti år, og tre fjerdedele af den står i Mendoza, ikke i San Juan (se nedenfor). Derefter følger tempranillo med 4.665 hektar og merlot med 4.131 hektar efter et fald på 26 % på ti år. Pinot noir har 2.051 hektar, og omkring tre fjerdedele af Mendozas pinot står i Valle de Uco; den patagoniske pinot noir og Bodega Chacra gennemgår vi i guiden til pinot noir.

Sådan læser du etiketten på argentinsk vin: IG, DOC og Reserva

En argentinsk IG kræver, at alle druerne kommer fra det nævnte område, men stiller ingen krav til udbytte eller lagring. Systemet bygger på lov 25.163 fra 1999 og har tre trin, og reglerne for etiketten står i INV's resolution 26/2021:

  • IP (Indicación de Procedencia): kun til bordvin og regionalvin, og mindst 80 % af druerne skal komme fra området (dekret 57/2004).
  • IG (Indicación Geográfica): INV's liste over beskyttede navne, senest ændret i 2022, rummer 105 IG'er. Oprindelseskravet er strengere end i en europæisk IGP.
  • DOC (Denominación de Origen Controlada): producenternes eget råd skriver reglerne for sorter, udbytte og lagring. DOC Luján de Cuyo blev skabt af producenterne i 1989 og anerkendt af INV i 2005, og ifølge argentinsk presse kræver den mindst 85 % malbec og mindst 18 måneder, fra druerne høstes, til vinen sælges, deraf 6 på træ. Den anden af landets to DOC'er er San Rafael fra 2007.
  • Druenavn: mindst 85 % af den nævnte drue. Står der to eller tre druer, skal de tilsammen udgøre 85 % og nævnes i faldende rækkefølge.
  • Årgang: mindst 85 % fra den nævnte høst.
  • Stednavne: ethvert stednavn på etiketten skal være anerkendt som IP, IG eller DOC. Gualtallary, hvor nogle af landets højest bedømte vine kommer fra, er ikke en IG; vinmediet Geografía del Vino skrev i 2024, at navnet er blokeret af en tredjepart, der sidder på varemærket. Cafayate må kun bruges som "Valle de Cafayate", fordi Cafayate er et varemærke i Argentina (INV).
  • Reserva og Gran Reserva: rødvin skal lagres mindst 12 og 18 måneder, og kravet til Gran Reserva blev sænket fra 24 måneder i 2021. Der er intet krav om fad, så lagringen kan ske i tank eller på flaske.
  • Roble og Barrica: "Roble" (eg) må stå på flasken, når vinen har været i kontakt med egestave eller egespåner. "Barrica" og "Crianza en roble" kræver, at vinen faktisk har ligget på egetræsfad.

Argentinas vinområder for rødvin

Mendoza er Argentinas vinprovins nummer ét med 140.682 hektar, og inden for provinsen er Valle de Uco nu større end den klassiske Primera zona. Efter Mendoza følger San Juan med 19,7 % af vinarealet, La Rioja med 3,4 %, Salta med 1,9 %, Catamarca med 1,2 %, Neuquén med 0,8 % og Río Negro med 0,6 % (INV, 2025).

Mendoza: Uco, Luján de Cuyo og øst

Mendoza har fem vinzoner, og den største, østzonen, laver mængden, mens Valle de Uco er den eneste, der vokser. Fordelingen i 2025 efter vores udregning på INV's tal:

  • Øst (San Martín, Rivadavia, Junín m.fl.): 57.457 ha, 40,8 %. Lav og varm, i 600–700 meters højde, og ifølge INV står 44,4 % af Mendozas syrah her.
  • Valle de Uco (Tupungato, Tunuyán, San Carlos): 29.935 ha, 21,3 %. Marker fra ca. 900 til 1.700 meters højde ifølge Zuccardi, og i Gualtallary har Urvieta m.fl. målt parceller i 1.340–1.510 meter. I 2018 var Uco og Primera zona næsten lige store. IG'er: Valle de Uco (2002), Vista Flores (2012), Paraje Altamira (2013), La Consulta (2014), Los Chacayes (2017), Pampa El Cepillo og San Pablo (2019).
  • Centro eller Primera zona (Luján de Cuyo, Maipú): 26.256 ha, 18,7 %. Ca. 850–1.100 meter og gruset, drænende jord; INV kalder den "Primera Área" på grund af vækstbetingelserne og vinenes anerkendte kvalitet.
  • Syd (San Rafael, General Alvear): 13.738 ha, 9,8 %. Kalkholdig alluvialjord; San Rafael er skrumpet 22,4 % siden 2016.
  • Nord (Lavalle, Las Heras): 13.297 ha, 9,5 %. Sammen med øst den varmeste del af provinsen.

Mendoza samlet har mistet 11,3 % af arealet siden 2016, og ifølge Zuccardi blev Ucos højeste dele først opdyrket med drypvandingen.

San Juan

San Juan er Argentinas næststørste vinprovins med 38.703 hektar, men den er ikke det syrah-land, den ofte omtales som: syrah dækker kun 1.785 hektar eller 4,6 % af provinsens vinareal, og arealet er faldet 38,6 % siden 2016 (INV). Provinsens største drue er cereza med 36 %, og den bliver mest til most. Samlet er San Juan skrumpet 18,6 % siden 2016. Rødvin derfra når dog Danmark: i Spritnyts malbec-test i 2022 fik Pyros Block No. 4 2015 fra San Juan 93 point til 239 kr.

Salta: nogle af verdens højest beliggende vinmarker

Salta har nogle af verdens højest beliggende vinmarker og er den eneste større vinprovins i Argentina, der vokser: arealet er steget 14 % siden 2016 til 3.701 hektar (INV). Tre fjerdedele ligger i Cafayate i Calchaquí-dalene, og malbec fylder knap halvdelen af provinsens areal. Breddegraden er subtropisk, 23–29° syd i hele nordvest, men højden og tørken giver kølige nætter og meget sol, og Colomé opgiver 50–180 mm regn om året på sine fire marker. I Cafayate Valley begynder markerne omkring 1.700 meter, hvor Colomés La Brava ligger, Yacochuya-marken ligger i 2.035 meter, og længere oppe i Calchaquí-dalen har Colomé en mark i 3.111 meter. INV skriver, at enkelte marker i nordvest ligger over 3.300 meter.

Patagonien: Neuquén og Río Negro

Patagonien er Argentinas sydligste vinregion og ligger ifølge INV lavere end landets andre store regioner, så kølingen kommer fra breddegraden, 38–45° syd, ikke fra højden. Markerne ligger langs floderne Río Negro og Río Colorado. INV skriver, at kulden og døgnudsvinget giver vine med højere syre, at den kraftige vind holder svampesygdomme nede, og at pinot noir får bedre farve her end andre steder i landet; frost er ifølge INV regionens største begrænsning. Neuquén har 1.508 hektar, 90 % omkring San Patricio del Chañar, og Río Negro har 1.260 hektar, to tredjedele i Alto Valle.

De små regioner

La Rioja og Catamarca er Argentinas mindre vinprovinser i nordvest: La Rioja har 6.703 hektar, tre fjerdedele omkring Chilecito, og en stor del er den hvide drue torrontés, mens Catamarca har 2.370 hektar, hvor cereza til most fylder 39,5 %. Jujuy længst mod nord har kun 72 hektar, men arealet er mere end tredoblet siden 2016. I Buenos Aires-provinsen ved Atlanterhavet er der 198 hektar og nye IG'er som Chapadmalal.

De vine og producenter, der har gjort Argentina berømt

De vine, der har gjort Argentina berømt, kommer især fra Gualtallary og Paraje Altamira i Valle de Uco, hvor kritikerne har givet deres højeste point, suppleret af enkelte vine fra Salta og Patagonien.

  • Catena Zapata, Adrianna (Gualtallary). Hos Bodega Catena Zapata fik Adrianna River Stones Malbec 2016 100 point af Luis Gutiérrez i Wine Advocate i 2018, som en af de to første 100-pointere fra Sydamerika i bladet. Tim Atkin gav Adrianna Mundus Bacillus Terrae 2023 98 point i sin rapport for 2026.
  • El Enemigo, Gran Enemigo Gualtallary. Den anden af Wine Advocates to første sydamerikanske 100-pointere var Gran Enemigo Gualtallary 2013 fra Catenas vinchef Alejandro Vigils eget hus, en cabernet franc-domineret vin fra samme Adrianna-mark. El Enemigo Malbec 2019 fik 90 point til 200 kr. i Spritnyts malbec-test i 2024.
  • Per Se, Gualtallary. Per Se gav Tim Atkin hans første 100-pointer fra Sydamerika med Uní del Bonnesant Malbec 2019 (Harpers, 2021), og i Atkins rapport for 2026 blev Uní del Bonnesant Monte Alabanza 2024, lavet i 384 flasker, årets rødvin med 100 point.
  • Noemía, Río Negro (Patagonien). Bag Noemía står den danske vinmager Hans Vinding-Diers, der voksede op i Graves i Bordeaux, og vinen kommer fra 1,5 hektar malbec plantet i 1932 (The Buyer, 2017). Noemía Malbec 2018 vandt Spritnyts test af 40 argentinske malbecs i 2022 med 95 point, og Tim Atkin gav 2022-årgangen 99 point i 2026.
  • Colomé, Altura Máxima (Salta). Colomé Altura Máxima Malbec 2022 fra husets højeste mark blev Tim Atkins årets rødvin i 2025.
  • Achával-Ferrer, Finca Altamira (Paraje Altamira). James Molesworth fra Wine Spectator kaldte i 2007 Finca Altamira "the wine that broke Argentina open for me", og 2002-årgangen fik 94 point. Vinen står for stilen fra før skiftet: 2020-årgangen har 15 % alkohol og 15 måneder på nye franske fade ifølge Vinmonopolet.
  • Zuccardi Valle de Uco, Piedra Infinita. Tim Atkin gav Piedra Infinita Supercal Malbec 2023 98 point i 2026, og James Sucklings rapport samme år gav 100 point til Zuccardi Gravascal 2023. Husets enklere vine sælges i Danmark af DinVinhandel, og Vinbladet gav i 2026 Q Malbec og Q Cabernet Franc 92 point til 239 kr.
  • Norton. I Spritnyts test i 2024 var Norton Reserva Malbec 2021 til 149 kr. den bedste billige vin med 92 point. I januar 2026 kom huset under administration med en gæld på omkring 64 mia. pesos, skrev Spritnyt.
  • Trapiche. Trapiche fik 88 point for Medalla Malbec 2020 til 90 kr. i Føtex i Spritnyts test i 2024.
  • Yacochuya, Cafayate. Yacochuya er topvinen fra marken i Cafayate, som Etchart-familien driver sammen med Michel Rolland, og historien står på vinens egen side.

Årgange

Jancis Robinsons årgangskort fremhæver 2017, 2018 og 2019 blandt de nyere argentinske årgange, mens 2023 gav den mindste høst i 67 år efter en forårsfrost.

  • 2017: varm og tør, men kølig til sidst og tidligt høstet; "one of the best vintages in recent years" (Robinson).
  • 2018: kølige høstmåneder og normalt udbytte; "apparently a classic year for Mendoza Malbec" (Robinson).
  • 2019: lidt mindre mængde og lang modning. Robinson kalder årgangen "excellent" med "modest alcohol with fresh acidity", og Tim Atkin kaldte den "the best I've tasted" fra Argentina.
  • 2020: varm, tør og tidlig. Høstede man i tide, blev de røde ifølge Robinson "structured, concentrated and admirably fresh".
  • 2021: kølig, med forårsfrost, mere regn og senere høst; "very good to outstanding" (Atkin).
  • 2022: frost og regn gjorde året "challenging", men de røde "fared far better … very good quality" (Robinson).
  • 2023: frosten 1. november året før ramte alle landets vinregioner, og høsten faldt ifølge INV 24,9 % til ca. 1,46 mio. ton druer. Robinson noterer det varmeste år siden 1961, men vine med "fresh acidity and modest alcohol levels".
  • 2024: El Niño gav et køligt forår, og zonda-vinden "decimated yields", men Robinson fandt "surprisingly high acidities", og Atkin vurderer årgangen "very good to outstanding".
  • 2025: "a vintage of two halves" ifølge producenterne i Amanda Barnes' rapport i The Drinks Business: hedebølger gav nogle af de tidligste høster nogensinde, og regn og kulde fra midten af februar delte årgangen. Kvalitetsudsagnene er producenternes egne.

Historie i korte træk

Vinstokkene kom til Argentina med de spanske byer i midten af 1500-tallet, men den argentinske rødvin, man kender i dag, er formet af en krise i 1980'erne og eksportboomet efter 2002:

  • Midten af 1500-tallet: vindyrkningen fulgte grundlæggelsen af Santiago del Estero i 1553 og Mendoza i 1561, og i 1600- og 1700-tallet blev vinen fragtet op til 1.000 km i læderposer og lerkrukker (UNCuyo).
  • 1853: Den 17. april fremlagde Mendozas regering planen for en landbrugsskole, Quinta Normal, og samme år kom Michel Aimé Pouget til Mendoza med planter fra Quinta Normal i Santiago de Chile, heriblandt malbec (historikeren Pablo Lacoste for Wines of Argentina). Derfor fejres Malbec World Day 17. april, første gang i 2011.
  • 1885: jernbanen kortede turen fra Mendoza til markederne fra to måneder til to dage, og med indvandrere fra især Italien og Spanien voksede produktionen til 500 mio. liter i 1914 (UNCuyo).
  • 1979–1990: arealet faldt fra 316.355 hektar, det højeste nogensinde, til 210.371 hektar, så en tredjedel af markerne forsvandt (INV). Udbytterne havde ifølge Cerdá og Hernández Duarte nået 250 quintaler (25 ton) pr. hektar, mens forbruget faldt, og en lov fra 1988 forbød i fem år nyplantning af sorter til almindelig bordvin og betalte avlerne for at rydde og omlægge.
  • Slutningen af 1980'erne og 1990'erne: familiehuse som Catena Zapata, Zuccardi og Bianchi indførte kloner, kold udblødning og barriquer, og fastkursen fra 1991, hvor én peso var én dollar, gav adgang til kapital (Cerdá og Hernández Duarte). Den franske vinkonsulent Michel Rolland kom til landet i samme periode.
  • 2002: devalueringen satte gang i eksporten, der fra 2002 til 2008 voksede 19 % om året i mængde og 25 % i værdi, og USA blev største marked i 2004. Eksportværdien toppede i 2012 med 921 mio. dollar, og i 2025 eksporterede Argentina 1,93 mio. hektoliter til 661 mio. dollar, den laveste mængde siden 2004 (INV, Dataportuaria).

Myter og stridspunkter

Fire udbredte påstande om argentinsk rødvin, om frosten i 1956, højden, sødmen og prisen, holder kun delvist eller slet ikke, og vandet er det stridspunkt, der betyder mest for vinens fremtid.

"Frosten i 1956 gjorde Argentina til malbecs hjem" (nuanceret)

Frosten i februar 1956 var reel og ødelagde størstedelen af vinmarkerne i Cahors, men den forklarer ikke, hvorfor malbec blev Argentinas drue. Temperaturen faldt til −25 °C, og vinområdets egen side opgør skaden til 80 % af markerne, mens Jancis Robinson skriver, at vinteren "killed many of the vines" i Sydvestfrankrig, også i Bordeaux. I Bordeaux havde malbec også sine egne problemer: INV forklarer tilbagegangen dér med dårlig frugtsætning og en ustabil drue, og i dag dækker den 2,2 % af Bordeaux' røde areal ifølge vinrådet CIVB. Cahors fik sin AOC i 1971 med krav om mindst 70 % malbec (se Frankrig).

Argentina reddede heller ikke druen: mellem 1962 og 1990 rev landet selv ca. 82 % af sin malbec op, fra 58.600 til omkring 10.500 hektar ifølge Lacoste, og ifølge INV nåede arealet bunden med 9.746 hektar i 1995. Malbec havde været Mendozas hoveddrue i 100 år, men blev skiftet ud med ydedygtige sorter til billig bordvin. Argentina har dog sit eget plantemateriale: Calderón m.fl. fandt i Scientific Reports (2021) to genetisk adskilte klonlinjer i Argentina, hvoraf den ene går tilbage til planterne fra 1850'erne; om de smager forskelligt, er ikke undersøgt.

"Jo højere, jo bedre" (nuanceret)

Højden ændrer druernes kemi målbart, men den højeste mark giver hverken den køligste eller nødvendigvis den bedste vin. Verdens højeste vinmark ligger ifølge Guinness ved Lhasa i Tibet i 3.563 meter, certificeret i 2018, og Colomé kalder selv sin mark i Salta "en af de højeste". Colomé Altura Máxima Malbec 2019 har 14,5 % alkohol, Bodega Chacra Roka Malbec 2025 fra det lavtliggende Patagonien 12,5 % (Vinmonopolet), så højden alene afgør ikke alkoholen: Colomés pinot noir fra samme mark har 12,5 %.

Påstanden om, at høje marker giver tykkere skaller, er ikke målt i de undersøgelser, vi har fundet. Det dokumenterede er, at UV-B øger farvestof og fenoler i skallen, og at UV-B sammen med plantehormonet ABA gav mindre bær i et forsøg fra 2011 (Berli m.fl.), altså mere skal i forhold til saft. Producenterne er heller ikke enige: "The Uco Valley has been very well marketed … But it's not all good, by any means", sagde Hervé Joyaux fra Fabre Montmayou til Tim Atkin.

"Argentinsk malbec er sød og fadpræget" (sødme afkræftet, alkohol og fad nuanceret)

Argentinsk malbec er tør: af 133 argentinske rødvine hos det norske Vinmonopol har 96 under 3 gram sukker pr. liter, og kun 2 er ikke tørre efter EU's regler, hvor grænsen for en tør vin er 4 gram, eller 9 gram ved høj syre. 19 Crimes Malbec fra Mendoza har under 3 gram, mens det australske 19 Crimes Red har 12,4 gram. Jancis Robinson skrev i 2005 om Clos de los Siete 2003, at "You will love or loathe the sweetness", men 2021-årgangen af samme vin har under 3 gram sukker.

Alkoholen følger prisen: medianen er 13,0 % for vinene under 200 norske kroner og 14,2 % for dem over 500, og de store Mendoza-mærker Catena, Alamos, Trivento og Trapiche Reserve ligger på 13–13,5 % i de seneste årgange. Hvor meget nyt træ vinene har fået, er ikke målt, og tallene gælder andre årgange end de flasker, vi selv har smagt.

"Argentinsk vin er billig" (nuanceret)

Argentinsk vin eksporteres billigt, men ikke billigst: malbec forlader landet til i snit 3,45 dollar pr. liter ifølge INV, og Argentina sælger sjældent bulkvin under 1 dollar pr. liter, mens Spanien sælger for 0,40–0,45 dollar, skrev fagmediet Dataportuaria i 2026. Briterne betaler i snit 2,02 dollar pr. liter malbec, amerikanerne 4,37. I toppen er Argentina ikke billig: hos Vinmonopolet koster Catena Zapata River 2020 1.350 norske kroner og Cheval des Andes 1.300. Valutaen gør priserne svære at holde: inflationen var 287,9 % på årsbasis i marts 2024, og Laura Catena fortalte Just Drinks samme år, at "there were times when we were getting less than half the exchange rate in pesos".

Stridspunkt: vandet og gletsjerloven

Vandet er Argentinas vigtigste vinpolitiske stridspunkt: i april 2026 ændrede kongressen gletsjerloven fra 2010, så provinserne selv afgør, hvilke gletsjere der skal beskyttes, og åbnede for minedrift på gletsjere (Al Jazeera). "Without water, there would be no wine", sagde vinavleren Virginia de Valle fra Mendoza til BBC, "Mendoza is the daughter of water". Striden er ikke ny: da Mendoza i december 2019 lempede sin minelov, der forbyder cyanid, udløste det masseprotester under parolen "Sin agua no hay vendimia" (uden vand ingen høst), og lempelsen blev trukket tilbage.

Stridspunkt: Michel Rolland og Mondovino

Michel Rolland er både hyldet og kritiseret for sin rolle i argentinsk vin: dokumentarfilmen Mondovino gjorde den franske konsulent til symbol på ensretning, men Jancis Robinson vurderede i 2005, at hans indflydelse uden for Bordeaux har været "almost entirely beneficial" og har "accelerated winemaking progress in countries such as Argentina".

Argentinske vine på roedvin.dk: det har vi smagt

Anmeldernes snit for Argentina er 3,8 af 6. Skalaen er pris-relativ, så 5 betyder rigtig god til prisen, og tallene kan sammenlignes direkte som værdi for pengene, også mellem en billig og en dyr flaske. De vine, vi har en pris på, sælges fra 175 til 600 kr.

Catena Zapata giver den skarpeste sammenligning, fordi det er samme hus og samme drue i to prisklasser, begge fra Vin med mere: Catena Paraje Altamira Malbec 2018 (175 kr.) har fået 4 af 6, og Catena Zapata Malbec Argentino 2020 (600 kr.) har fået 4 af 6.

Yacochuya (269 kr.), en malbec med 17 måneder på nye franske fade i den stil, Michel Rolland står for, har fået 3 af 6 i snit. Fra supermarkedet har Trapiche Oak Cask Pinot Noir fra Netto fået 4 af 6.

Argentinsk rødvin i Danmark: import, priser og tests

Danmark importerer meget lidt vin fra Argentina: knap en million liter stille vin i 2025 til 20,0 mio. kr., 84 % mindre end i 2016, ifølge Danmarks Statistik. Argentina var dermed nummer 13 målt i liter og nummer 18 i kroner, og importen faldt 64 % alene fra 2023 til 2025, mens Danmarks samlede vinimport steg. I januar–august 2026 kom der dog 6,6 % mere end i samme måneder året før (foreløbige tal).

Det meste argentinske rødvin kommer på tank, 72 % i 2025, og Chile sendte 12 gange så meget rødvin på flaske. Til gengæld blev de argentinske flasker dyrere frem til 2025: 45,39 kr. pr. liter rød og rosé ved grænsen i 2025 mod 29,86 kr. i 2016, før afgift, moms og avance. Det er tæt på Danmarks gennemsnit på 45,75 kr., på højde med Sydafrika og over Italien, Spanien og Chile, men under Frankrig og USA. Vin, der først er fortoldet i fx Holland eller Tyskland, tæller som hollandsk eller tysk, så Argentina-tallene er et gulv.

Danske tests roser argentinsk malbec for prisen. Thomas Rydberg fra Spritnyt har lavet tre store malbec-tests, i 2019 med 56 vine, i 2022 med 40 og i 2024 med 55, heraf 45 argentinske, og hver gang er konklusionen, at man med malbec "får meget for pengene". Vinderen i 2024 var Enzo Bianchi Gran Malbec 2019 med 93 point til 499 kr. Vinbladet skrev i 2026, at Mendoza var "Før i tiden kendt for sine bombastiske, solmodne rødvine som har været højt elsket af de danske forbrugere".

På hylderne ligger argentinsk rødvin i tre lag: malbec fra store huse til 45–90 kr. i supermarkeder og grænsehandel, de fleste vine i specialhandlen mellem 90 og 250 kr., og toppen fra Noemía, Zuccardi, Bianchi og Catena til 350–1.400 kr. Catena har skiftet dansk importør fra Philipson til H.J. Hansen/Vinspecialisten (Spritnyt, 2025), mens Philipson fører El Enemigo og Bodega Chacra.

Mad til argentinsk rødvin

Argentinsk malbec passer til grillet oksekød, men den britiske madskribent Fiona Beckett skriver, at bøffen kun "might seem the obvious answer": malbec kan også tage "a bit of spice - try it with a chilli con carne or a kebab" og grillede grøntsager (2025). Den danske udgave er mere hjemlig: Thomas Rydberg kaldte supermarkedsmalbecen Finca San Carlos "En frikadellevin til Hr. og Fru Danmark" (Spritnyt, 2022).

  • Malbec og cabernet franc fra Valle de Uco: de har mere syre og fastere tannin end malbec fra de varme zoner, og det klarer både fedtet i entrecôte og flanksteak og eddiken og urterne i chimichurri; cabernet francs urtepræg passer også til lam med rosmarin. Det er vores vurdering ud fra syre og tannin.
  • Malbec til julemad: Niels Ehler gav i Vinbladet (2021) Catena Malbec High Mountain Vines 5 af 6 stjerner i en test af julevine, men advarede om, at "de bløde, fuldmodne tanniner kommer til at kæmpe mod andefedtet". Pinot noir frarådede han helt juleaften.
  • Pinot noir fra Patagonien: VinAvisen anbefalede i 2026 Familia Schroeders Saurus Pinot Noir til "kylling, let kødret, svinekød".
  • Bonarda: frugtig og blød, så den passer til hverdagsmad som pizza, pasta med tomatsauce og grillpølser (choripán). Også det er vores vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan smager argentinsk malbec?

Argentinske malbec-vine er ifølge Thomas Rydberg fra Spritnyt "frugtige og kraftige og med en del tannin" (2024), og Mendoza laver både "blommeagtige, tunge malbec-vine" og "nærmest kirsebæragtige, elegante vine". Niels Ehler placerede i Vinbladet (2017) argentinsk malbec strukturelt "et sted midt i mellem Merlot og Cabernet" og advarede: "Ofte er helt basale supermarkeds-Malbec vine kraftigt egedominerede". Sammenlignet med malbec fra Cahors er de argentinske "mere frugtige og federe", skrev Rydberg i 2025.

Hvad er Argentinas nationalret?

Asado, den argentinske barbecue, er det nærmeste, Argentina kommer en nationalret: Forbes Argentina kalder den "el plato típico nacional", men der findes ingen officiel udnævnelse. Wines of Argentina kalder malbec "the quintessential red wine" til alt fra asado til pasta og pizza.

Hvilken argentinsk rødvin er god og billig?

God og billig argentinsk rødvin er først og fremmest malbec fra specialhandlen til omkring 85–100 kr.: i Spritnyts malbec-tests fik 13 vine i 2022 og 9 vine i 2024 mindst 90 point til højst 150 kr. (tilbudspriser). Supermarkedernes malbec til 50–90 kr., fx Cimarosa, Finca San Carlos, La Mascota og Salentein, fik 85–89 point. Af de argentinske vine, vi selv har anmeldt, er Catena Paraje Altamira Malbec 2018 blandt de højest bedømte, og vores skala tager højde for prisen.

Er malbec fransk eller argentinsk?

Malbec er fransk af oprindelse, fra Quercy omkring Cahors i Sydvestfrankrig ifølge Bordeaux' vinråd CIVB og Calderón m.fl., men i dag er druen Argentinas varemærke. I Frankrig hedder den også côt, og dens forældre er prunelard og magdeleine noire des Charentes. Hvordan druen endte i Argentina, står under historien og myterne ovenfor.

Kilder

Underregioner:

Anmeldelser af vine fra Argentina

  • Zapata Malbec-rødvinsflaske i landlig tysk have

    Bodega Catena Zapata Malbec Argentino 2020

    Rating:

    Vivino: 4.5

  • Catena Malbec vinflasje foran landlig hus

    Catena Paraje Altamira Malbec 2018

    Rating:

    Vivino: 4.0

  • Trapiche Oak Cask Pinot Noir

    Trapiche Oak Cask Pinot Noir

    Rating:

    Vivino: 3.3

  • Yacochuya - Yacochuya

    Yacochuya - Yacochuya

    Rating: 3

    Vivino: 4.4