Sydafrika - alt du skal vide om regionen og vinene

Kort sagt

Sydafrikansk rødvin er først og fremmest cabernet sauvignon, shiraz og landets egen drue pinotage fra provinsen Western Cape omkring Cape Town. Røde druer dækker 44,2 % af Sydafrikas 86.525 hektar vinmarker, men gav kun 35,5 % af vinen i 2025, viser tal fra branchens statistikkontor SAWIS. Sydafrika er altså stadig mest et hvidvinsland.

Vinlandet er skrumpet: arealet er 12,2 % mindre end de 98.594 hektar i 2015. Alligevel lavede Sydafrika 10,2 mio. hektoliter vin i 2025 og var nummer syv i verden ifølge den internationale vinorganisation OIV, og med et forbrug på 4,0 mio. hektoliter i 2025 er landet Afrikas største marked for vin. En stadig mindre del af vinen sendes ud af landet: 30,2 % i 2025 mod 51,0 % i 2018 (SAWIS).

Pinotage er Sydafrikas egen krydsning, men det er syrah, Tim Atkin regner for landets mest vellykkede røde drue, og hans to seneste kåringer af årets rødvin gik begge til Swartland. Panelet har anmeldt 3 vine fra Sydafrika, og vores vurderinger står i afsnittet om det, vi har smagt.

Klima og hvorfor sydafrikansk rødvin smager sådan

Sydafrikas vinmarker ligger på 27–34° syd og sjældent mere end 50 km fra havet, og havet gør dem køligere, end breddegraden lover: Western Cape er "cooler than its position might suggest", skriver brancheorganisationen Wines of South Africa (WOSA). Klimaet er et middelhavsklima med regn om vinteren, fra maj til august, og frost er sjældent et problem. Forskerne Carey og Bonnardot fra landbrugsforskningsrådet ARC placerer klimaet omkring Stellenbosch i samme gruppe som Madrid og Évora.

Havet og Cape Doctor

Benguela-strømmen fra Antarktis løber nordpå langs Sydafrikas vestkyst, holder havet under 15 °C og sender om eftermiddagen kølige, fugtige vinde ind over vinmarkerne, oftest i februar, når druerne modner (WOSA). Fra sydøst kommer sommervinden "the Cape Doctor", der ifølge WOSA sænker temperaturen "by several degrees" og hæmmer svampesygdomme. Februars middeltemperatur er 22 °C ved Cape Towns lufthavn og 23 °C bag den første bjergkæde.

Hvor meget havet betyder, er målt omkring Stellenbosch. Carey og Bonnardot fulgte 11 vejrstationer fra 1995 til 1999: der faldt 702 mm regn om året, men kun 68 mm i december–februar, og februars middeltemperatur svingede 1,8 °C alt efter afstanden til False Bay, mens skråninger mod nord og nordøst lå i læ for havbrisen. Forskerne skriver, at de tempererede nætter lader de sent modnende druer modne i køligere nattetimer, så modningen trækkes ud. Hos det norske Vinmonopol ligger medianen for 152 sydafrikanske rødvine på 13,5 % alkohol, viser vores optælling. Længere mod nord og væk fra havet falder der mindre regn, og markerne skal vandes (WOSA).

Bjergene og jorden

Sydafrikas vinmarker ligger typisk i et landskab af sandstensbjerge, der ofte hviler på granit, med skifer i de lavere dele og flodaflejringer længere inde i landet (WOSA).

  • Granit ligger typisk i 150–400 meters højde, ofte på stejle skråninger ved foden af bjerge som Table Mountain, Helderberg og Simonsberg. Jorden er stærkt forvitret og sur, men veldrænet og god til at holde på vand, en vigtig egenskab med tørre somre.
  • Malmesbury-skifer giver et bølgende landskab med "strongly structured soils", hvor rødderne kan nå ned i den forvitrede skifer.
  • Table Mountain-sandsten giver mager sandjord med få næringsstoffer, som holder dårligt på vandet.

Jorden kan skifte inden for 60 meter i samme mark, fandt Carey og Bonnardot.

Druer og typer af sydafrikansk rødvin

Cabernet sauvignon er Sydafrikas største røde drue med 8.601 hektar, men både den og shiraz er gået over 20 % tilbage på ti år ifølge SAWIS. Fra 2015 til 2025 faldt cabernet sauvignon fra 11.170 hektar, shiraz fra 10.343 til 8.103 og pinotage fra 7.361 til 6.619, mens merlot gik fra 5.939 til 4.907 hektar. Derefter følger ruby cabernet med 1.751 hektar, cinsaut med 1.614, pinot noir med 1.242 og cabernet franc med 815.

Cabernet sauvignon og Bordeaux-blandinger

Sydafrikansk cabernet sauvignon ligger stilmæssigt "mellem Bordeaux og Californien", skrev Thomas Rydberg fra Spritnyt efter at have smagt 20 cabernetter fra Stellenbosch i 2024. Hos Vinmonopolet har de 19 sydafrikanske vine med mindst 85 % cabernet en median på 14,0 % alkohol og 5,9 gram syre pr. liter, viser vores optælling. Cabernet indgår også i blandinger efter forbillede fra Bordeaux med merlot, cabernet franc og petit verdot, der har 695 hektar, og WOSA kalder Stellenbosch "known for the quality of its blended reds".

Syrah og shiraz

Syrah er den sydafrikanske drue, Tim Atkin roser mest: han kalder den "the Cape's most successful red variety" i sin rapport for 2026, og året før fandt han 21 syrah-vine til 95 point eller mere, flere end af nogen anden rød drue. Paarl og Swartland har tilsammen 47 % af landets shiraz, viser vores udregning på SAWIS' tal.

Navnet på etiketten siger noget om stilen. Hos Vinmonopolet har de 18 sydafrikanske vine med "Syrah" i druefeltet en medianpris på 386 norske kroner og 13,5 % alkohol, mens de 11 med "Shiraz" koster 200 kroner og har 14,0 %, viser vores optælling. "Syrah" står altså oftere på de dyrere og lidt lettere vine, "Shiraz" på de billigere og lidt kraftigere, selv om druen er den samme.

Pinotage

Pinotage er Sydafrikas tredjestørste røde drue på areal, men den røde drue, der blev høstet flest tons af i 2025: 85.853 ton mod 83.262 for shiraz og 67.191 for cabernet sauvignon, og sådan var det også i 2023 (SAWIS). Eksporten af pinotage faldt dog fra 13,6 til 9,85 mio. liter fra 2024 til 2025.

Gæringstemperaturen er et af valgene bag pinotagens stilarter: druens forening, Pinotage Association, anbefaler 22–24 °C til en frugtig stil med "enhanced estery character" og 24–28 °C til fyldige vine med "A less estery character". En tredje stil er kaffe-pinotagen med duft af kaffe og chokolade, og Bertus Fourie fra Diemersfontein i Wellington omtales af Bizcommunity som "creator of the 'coffee pinotage'".

Cinsaut, grenache og de nye druer

Cinsaut (cinsault) er den røde drue, Sydafrika har flest gamle stokke af: Old Vine Project opgør 205 hektar cinsaut på mindst 35 år, lige foran cabernet sauvignon, og landets ældste røde blok er cinsaut fra 1900 i Paarl. To tredjedele af de 1.614 hektar står i Paarl og Breedekloof (vores udregning på SAWIS' tal), og hos Vinmonopolet har de 11 sydafrikanske vine med mindst 85 % cinsaut en median på 13,0 % alkohol, den laveste blandt de røde sorter.

De røde druer, der vokser i Sydafrika, er de små. Grenache steg 79 % fra 322 til 576 hektar på ti år og står nu mest i Paarl, Swartland og Olifants River, hvor Piekenierskloof ligger. Malbec steg 52 % til 719 hektar, og durif gik fra 86 til 518 hektar og står nu især i Robertson og Breedekloof. Pinot noir voksede 11 % på ti år.

Sådan læser du etiketten: Wine of Origin

Wine of Origin-ordningen garanterer, at oprindelse, drue og årgang på en sydafrikansk etiket passer, men den indeholder ingen regler om udbytte, lagring, alkohol eller hvilke druer et område må bruge. Ordningen blev indført i 1973 under en lov fra 1957 og hviler i dag på Liquor Products Act fra 1989. Reglerne i lovteksten:

  • Stednavn: står der et område på etiketten, skal alle druerne være høstet dér ("solely from grapes harvested").
  • Fire niveauer af områder: geografisk enhed (fx Western Cape), region, distrikt (fx Stellenbosch eller Swartland) og ward, et mindre område inden for distriktet (fx Simonsberg-Stellenbosch eller Jonkershoek Valley).
  • Druenavn og årgang: mindst 85 % af den nævnte drue og mindst 85 % fra den nævnte årgang. Før 2006 var grænsen 75 %.
  • Blandinger: udgør to eller flere sorter tilsammen mindst 85 %, og har hver mindst 20 %, må kun de nævnes, i faldende orden. Ellers skal alle sorterne stå på etiketten.
  • Estate: druerne kommer fra én enhed, der drives samlet, og vinen er lavet og aftappet dér.
  • Single vineyard: én mark på højst 6 hektar med druer af én farve.
  • Seglet: før en vin får Wine of Origin-seglet, analyseres og smages den af Wine Certification Authority (navnet siden 2023), og fejl i klarhed, farve eller smag giver afslag. De amerikanske AVA-regler stiller til sammenligning kun krav til oprindelsen (se USA).

Ud over Wine of Origin-seglet kan en flaske bære Old Vine Projects segl for gamle vinmarker. Siden 2016 har projektet certificeret plantningsåret for marker på mindst 35 år, noget projektet selv kalder "a world-first", og blokken skal være opført i SAWIS' vinmarksregister. Sydafrika har 5.417 hektar så gamle stokke, flest i Paarl (1.341 hektar), Stellenbosch (1.183) og Swartland (1.131).

Hvilke vinområder findes i Sydafrika?

Sydafrikas rødvin kommer især fra Stellenbosch, Paarl og Swartland, der tilsammen har 22.105 af landets 38.254 hektar røde druer, knap 58 % (vores udregning på SAWIS' tal for 2025). SAWIS bruger sine egne statistiske regioner, der ikke er de samme som Wine of Origin-distrikterne: Paarl rummer også Franschhoek og Wellington, og Cape Town rummer Constantia og Durbanville. Omkring 2014 skrev WOSA i et tilbageblik på de første 20 år efter apartheid, at "the two regions which presently dominate the quality end … are Stellenbosch and the Swartland".

Stellenbosch

Stellenbosch er Sydafrikas center for cabernet sauvignon og Bordeaux-blandinger: med 2.294 hektar har distriktet 27 % af landets cabernet sauvignon, 28 % af merlot og 47 % af cabernet franc, og 64 % af de 11.478 hektar er røde druer (vores udregning på SAWIS' tal). WOSA talte i 2019 "more than 200" producenter. De højeste bjerge er Simonsberg med 1.390 meter og Helderberg med 1.137, og distriktet er delt i wards som Simonsberg-Stellenbosch, Banghoek, Jonkershoek Valley og Polkadraai Hills.

Swartland

Swartland er "traditionally a source of robust, full-bodied red wines" fra buskvinstokke, skrev WOSA i 2019, og 57 % af vinmarkerne er over 20 år gamle, den største andel blandt SAWIS' regioner. Shiraz er den største røde drue med 1.869 hektar, og 58 % af de 11.527 hektar er røde. Arealet er faldet 13 % siden 2015.

Swartlands nye generation viste sig frem i 2010 ved den første Swartland Revolution, der samlede "just 150" gæster, skriver Tim James i Winemag (2025). De "revolutionære" var Badenhorst, Eben Sadie, Mullineux og Callie Louw fra Porseleinberg.

Paarl

Paarl er SAWIS' største vinregion med 13.641 hektar, og 59 % er røde druer, med shiraz (1.970 hektar) og cabernet sauvignon (1.890) som de største. WOSA skrev i 2019, at "Cabernet Sauvignon, Pinotage, Shiraz, Chardonnay and Chenin Blanc have the best potential" i Paarl, hvor wards som Simonsberg-Paarl, Agter-Paarl og Voor Paardeberg ligger.

Kystområderne: Constantia, Durbanville, Elgin og Walker Bay

Sydafrikas kølige kystområder er små: Cape Town-regionen med Constantia og Durbanville har 2.493 hektar, og Cape South Coast med Elgin og Walker Bay 2.616 hektar (SAWIS). Constantia får omkring 1.000 mm regn, har en middeltemperatur på 20,6 °C i februar og laver mest hvidvin, mens Durbanville har marker op til 380 meter, hvor WOSA fremhæver merlot og cabernet sauvignon. Elgin er "later-ripening, cooler terroir" med "Pinot Noir and Shiraz doing particularly well" (WOSA).

Walker Bay med Hemel-en-Aarde-dalen er "reputed for the Chardonnay and Pinot Noir" og har også fået opmærksomhed for sin pinotage (WOSA). Cape South Coast har 372 hektar pinot noir, 30 % af landets, og i guiden til pinot noir forklarer vi, hvorfor leret i Hemel-en-Aarde sammenlignes med Bourgognes.

Robertson, Breedekloof og Olifants River

Robertson og Breedekloof inde i landet har tilsammen 30 % af Sydafrikas vinareal, men kun 38 % og 34 % røde druer, og de er præget af hvidvin (SAWIS). Breedekloof har "alluvial valley soils … on a bed of river stones", Robertson "lime-rich soils" og mindre regn (WOSA). Olifants River har 8.238 hektar, kun en fjerdedel røde, og her er pinotage den største røde drue med 507 hektar.

De vine og producenter, der har gjort Sydafrika berømt

De sydafrikanske vine og producenter nedenfor er valgt ud fra uafhængige kåringer og point fra Tim Atkin, Wine Spectator og vinguiden Platter's, suppleret med pinotage-husenes placeringer i brancheforeningens Absa-konkurrence.

  • Sadie Family, Columella (Swartland). Tim Atkin gav Columella 2024 100 point og kårede den til årets rødvin i sin Sydafrika-rapport for 2026. I Danmark koster Columella omkring 985 kr. (Spritnyt, 2024).
  • Porseleinberg Syrah (Swartland). Callie Louws syrah fra Porseleinberg blev årets rødvin i Atkins rapport for 2025 med 100 point til årgang 2023, og 2018-årgangen havde også fået 100 point (Wine Industry Advisor, 2025).
  • Kanonkop (Stellenbosch). Kanonkop blev nummer 17 på Drinks Internationals liste "The World's Most Admired Wine Brands" i 2026 og var det højest placerede mærke fra Afrika og Mellemøsten. Huset har 22 placeringer i Pinotage Associations Absa Top 20 siden 1997, en konkurrence foreningen selv afholder.
  • Meerlust Rubicon (Stellenbosch). Rubicon er en Bordeaux-blanding, som Meerlust har lavet siden årgang 1980, og britiske forhandlere gengiver Tim Atkins 98 point til årgang 2021.
  • Rust en Vrede (Stellenbosch). Rust en Vrede laver kun rødvin af tre druer, "Cabernet, Shiraz and Merlot", og kom første gang på Wine Spectators Top 100 i 2000 (Owen Dugan, Wine Spectator, 2015).
  • Beyerskloof (Stellenbosch). Beyerskloof har specialiseret sig i pinotage: Diesel 2021 var en af de ti vindere i Pinotage Associations Absa Top 10 i 2025, og huset har 21 placeringer i Top 20. Vinbladet gav i 2016 Beyerskloof Reserve 2012 92 point, og den kostede dengang 189 kr. hos Kjær & Sommerfeldt.
  • Diemersdal (Durbanville). Vinguiden Platter's kårede i sin 2026-udgave Diemersdal til "Top Performing Winery of the Year", og to af husets pinotager, Pinotage Reserve 2024 og The Journal 2023, var blandt de 316 vine med fem stjerner (Bizcommunity, 2025).

Årgange

Tim Atkin fremhæver 2017, 2021 og 2025 som de bedste nyere sydafrikanske årgange og kalder 2025 "an historic, once-in-a-generation year". Vurderingerne nedenfor er fra Jancis Robinsons årgangskort, mængderne af druer fra SAWIS.

  • 2015: rekordtidlig høst, "viewed as good quality"; 1,48 mio. ton.
  • 2016: "smallest crop in half a decade" med "concentrated, ripe wines".
  • 2017: tørt år med lavt svampetryk og "Very good quality potential".
  • 2018: tørke; høsten blev 13,5 % mindre end i 2017, og Robinson skriver, at årgangen "certainly wasn't an easy vintage".
  • 2020: røde vine, der er "open, red-fruited" med "fruit-forward exuberance".
  • 2021: "ageworthy structures", og syrah var "the quiet hero" i et år, Robinson kalder et eventyr.
  • 2022: "wettest and coldest winter in recent memory", og "Cabernet Sauvignon in particular faring well".
  • 2023: "high fungal pressure", "lower alcohols" og "higher acidities", men "Reds are far more variable".
  • 2024: "once-in-200-year floods" før knopskydningen, derefter tørt, varmt og blæsende; den mindste høst siden 2012 med 1,12 mio. ton.
  • 2025: "relatively cool" med "steady, balanced ripening", og OIV beskriver vejret som "mild, mostly dry".

Historie i korte træk

Sydafrika lavede sin første vin i 1659, men den moderne rødvin er formet af årene efter 1994, da kvoterne var bortfaldet, og antallet af vinkældre voksede.

  • 1655 og 1659: tre år efter at det hollandske Ostindiske Kompagni havde oprettet en station ved Kap, plantede Jan van Riebeeck vin, og i februar 1659 blev den første vin lavet af druer fra Kap (WOSA).
  • 1685: Simon van der Stel grundlagde godset Constantia, og herfra kom Vin de Constance, Kapprovinsens berømte søde vin.
  • 1680–1690: huguenotter fra Frankrig slog sig ned ved Kap, og først derefter "the wine industry began to flourish" (WOSA).
  • 1861 og 1886: da Storbritannien bilagde striden med Frankrig, kollapsede den sydafrikanske vineksport, og i 1886 blev vinlusen phylloxera fundet ved Kap (WOSA).
  • 1918: KWV blev oprettet. Frem til 1990'erne havde KWV "wide powers to control every aspect of the industry", fra plantemateriale til mindstepriser, og var under sanktionerne mod apartheid "pretty much the sole exporter" (WOSA).
  • 1973: Wine of Origin-ordningen kom, efter at overproduktion havde flyttet fokus mod kvalitet (Carey og Bonnardot).
  • 1994: apartheid sluttede, og kvoterne var bortfaldet få år før. Antallet af vinkældre voksede fra under 200 i begyndelsen af 1990'erne til omkring 600 tyve år senere (WOSA); i 2025 talte SAWIS 507 kældre, der knuser druer.

Myter og stridspunkter

Sydafrikansk rødvin har ry for at smage af gummi, være billig bulkvin og være sød: de to første påstande holder kun delvist, den sidste slet ikke.

"Pinotage smager af brændt gummi og banan" (nuanceret)

Banannoten i ung pinotage er reel kemi, men "brændt gummi" har forskningen ikke kunnet knytte til druen. Forskerne van Wyk, Augustyn, de Wet og Joubert viste i 1979, at stoffet isoamylacetat er "the 'impact' compound" i den gæringsduft, der kendetegner ung pinotage, og at duften forsvinder med alder, ilt og varme; ved to vinshows i 1975 blev den ligefrem regnet for en kvalitetsfordel. Jancis Robinson skriver, at pinotage "can smell oddly paint-like but if carefully vinified Pinotage is a serious wine".

Striden om "brændt gummi" tog fart, da Jane MacQuitty i The Times i 2008 skrev om en "dirty, rubbery … pong" i sydafrikansk rødvin generelt. WOSA satte et forskningsprojekt i gang på Stellenbosch University, og den foreløbige rapport fandt "no specific link between the aroma and grape variety, region or vintage" (Decanter, 2009); ifølge Tim James udgjorde fejlen kun "a small percentage of faults" (Winemag, 2019). Rygtet lever dog i Danmark: efter 28 pinotager skrev Thomas Rydberg i Spritnyt i 2020, at "desværre får man ofte vin, der har en smag af brændt gummi". Druen har været dømt ude før: i 1976 erklærede en gruppe Masters of Wine ifølge Pinotage Association, at den "had no future".

"Sydafrikansk vin er billig bulkvin" (nuanceret)

Sydafrikansk tankvin er billig, men flaskerne er det ikke nødvendigvis. 55,4 % af eksporten gik på tank i 2025 (SAWIS), og regnet ud fra eksporttallene hos Food Business MEA (2026) kostede tankvinen omkring 0,80 dollar pr. liter, mens den sydafrikanske flaskevin, Danmark køber, koster det samme pr. liter som den argentinske (se Danmark-afsnittet). I toppen fik 248 af de 1.831 vine i Tim Atkins rapport for 2026 mindst 95 point. De lave priser har en bagside: kun 8 % af producenterne tjente penge i 2023 ifølge FTI Consulting gengivet af Spritnyt (2025), og hvert år siden 2015 er der ryddet mere vinmark, end der er plantet (SAWIS).

"Sydafrikansk rødvin og kaffe-pinotage er søde" (afkræftet)

Sydafrikansk rødvin er næsten altid tør: af 152 sydafrikanske rødvine hos Vinmonopolet opfylder 151 EU's krav til en tør vin, højst 4 g/l restsukker eller 9 g/l, når syren er høj nok, og 116 har under 3 g/l, viser vores optælling. Undtagelsen er Tall Horse Shiraz 2024 med 10 g/l, som er halvtør. Kaffestilen er også tør: Café Culture Pinotage 2024 har under 3 g/l og Barista Pinotage 2023 4 g/l, og Diemersfontein oplyser 2,50 g/l for The Original Pinotage 2024, der gærer på egestave. Kaffepræget kommer altså fra egetræet, ikke fra sukker.

Stridspunkt: arbejdsforholdene og "Bitter Grapes"

Arbejdsforholdene i de sydafrikanske vinmarker blev en dansk sag i 2016, da den danske journalist Tom Heinemanns dokumentar "Bitter Grapes" blev vist på DR, og flere danske supermarkeder fjernede vin fra Robertson Winery (The Local, 2016). Human Rights Watch havde i rapporten "Ripe with Abuse" (2011) beskrevet forholdene for 121.000 landarbejdere i Western Cape, hvor fagforeningsdækningen var nede på 3 %, og det såkaldte dop-system, hvor arbejderne blev betalt i vin, havde været "illegal for decades", men fortsatte op i 1990'erne. Branchens svar er bl.a. organisationen WIETA for etisk handel, der havde 1.362 aktive medlemmer i 2025, og samme år kaldte Western Capes regering Klein Goederust i Franschhoek "the country's first Black-owned wine cellar".

Sydafrika på roedvin.dk: det har vi smagt

Det, panelet har anmeldt fra Sydafrika, fås fra 89 til 585 kr. I snit har anmelderne givet 4,7 af 6. Vores skala er pris-relativ: et højt tal betyder, at vinen er rigtig god til prisen, ikke at den slår alt andet.

Kanonkop giver en sammenligning, man sjældent får: samme hus i to prisklasser. Andetmærket Kanonkop Kadette Cabernet Sauvignon 2022 til 169 kr. har fået 5,5 af 6 i snit, og flagskibet Kanonkop Paul Sauer 2022 til 585 kr. har fået 4,5 af 6. Tallene fortæller, hvilken af de to flasker der giver mest for pengene, ikke hvilken der er den største vin.

Sydafrikansk rødvin i Danmark: tankvin, priser og tests

Danmark køber meget sydafrikansk vin, men næsten kun på tank: af de 13,67 mio. liter stille vin, der kom fra Sydafrika i 2025, kom 93 % i tank, viser Danmarks Statistik. Sydafrika var nummer syv blandt Danmarks leverandører målt i liter, men nummer ni i kroner: med 10,23 kr. pr. liter ved grænsen var kun australsk vin billigere blandt de store vinlande. Af rød og rosé på tank var Sydafrika den fjerdestørste leverandør i 2025 og den største i 2016–2019.

På flaske kom der kun 394.504 liter sydafrikansk rød og rosé i 2025, til 44,53 kr. pr. liter ved grænsen, før afgift og moms: på højde med Argentina og mere end for italiensk, spansk og chilensk flaskevin. I 2016 kom der 1,95 mio. liter til 28,26 kr., så mængden er faldet 80 %, mens literprisen er steget 58 %. I januar–august 2026 faldt importen fra Sydafrika 52 %, men Danmarks samlede import af tankvin faldt også 39 % (foreløbige tal). Tallene er et minimum, fordi vin, der først er fortoldet i et andet EU-land, kan tælle med derfra (Danmarks Statistik).

I Sydafrikas egen statistik var Danmark landets sjettestørste eksportmarked i 2025 med 12,73 mio. liter og nummer fire for tankvin, men kun nummer 24 for vin på flaske, efter Norge (SAWIS). En del af forklaringen er Coop, der har købt hos Spier siden 1995 og ifølge en pressemeddelelse fra 2020 solgte "over 10 millioner flasker" om året. Det svarer til omkring 7,5 mio. liter, mens Danmarks Statistik samme år kun opgjorde 1,47 mio. liter sydafrikansk vin på flaske, så det meste må være kommet på tank, regner vi os frem til.

De danske tests af sydafrikansk rødvin står næsten alle én skribent for, Thomas Rydberg fra Spritnyt, der også har skrevet bogen "Sydafrikansk Vin". Efter 33 blandinger i 2021 konkluderede han, at "der er stadig langt til toppen af Bordeaux. Til gengæld må man sige, at bundniveauet er højt og noget højere end i Bordeaux".

Prismæssigt deler sydafrikansk rødvin sig i tre lag i Danmark: 35–90 kr. pr. flaske eller 99–129 kr. for tre liter i papkarton i supermarkederne, fx Spier hos Coop og Gustus hos REMA 1000, ca. 100–250 kr. for de fleste vine i specialhandlen og ca. 400–1.000 kr. for de dyreste navne. Blandt importørerne går Laudrup Vin (Sadie Family), SA Wineimport og Lesedi Wines igen i testene. Kanonkop-vinene blev i Spritnyts tests forhandlet af Vinoble, og netbutikken DH Wines fører Kanonkop Kadette Cabernet Sauvignon.

Mad til sydafrikansk rødvin

Pinotage Association anbefaler mellemfyldig pinotage til sushi, bønnesuppe, den sydafrikanske ret bobotie og karry, og den fyldige pinotage til vildt, spareribs med barbecuesauce, oksehale og osso buco.

  • Cabernet sauvignon og Bordeaux-blandinger: Spritnyt anbefalede i 2023 Le Riche Cabernet Reserve 2019 (94 point) til juleanden, fordi syren skal kunne stå imod fedtet. Fedtet får samtidig tanninen til at virke blødere, så oksesteg og lam er oplagte, vurderer vi.
  • Syrah og shiraz: i samme test valgte Spritnyt den syrah-ledede Sijnn Red 2017 (92 point) til and. Peber og moden tannin peger desuden mod lam og vildt, vurderer vi.
  • Kaffe-pinotage: Diemersfontein anbefaler selv lammegryde, "gentle Malay curries" og chokoladedessert.
  • Cinsaut: let og med lav alkohol, så den kan serveres let kølet til kylling og charcuteri; det er vores vurdering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er pinotage?

Pinotage er Sydafrikas egen røde drue, en krydsning af pinot noir og cinsaut, som professor Abraham Izak Perold lavede ved Stellenbosch University. Sortsregistret VIVC har bekræftet forældrene med DNA-markører og angiver 1925 som krydsningsår, mens Pinotage Association daterer bestøvningen til november 1924 og såningen af frøene til 1925. Cinsaut hed lokalt "Hermitage", deraf navnet. Den første vin blev lavet i 1941, den første kommercielle mark blev plantet i 1943, og 1959-årgangen fra Bellevue blev i 1961 den første vin med pinotage på etiketten, solgt under navnet Lanzerac.

Hvad er en Cape Blend?

En Cape Blend er en sydafrikansk rødvinsblanding med pinotage, men ordet står ikke i Wine of Origin-loven, så der er ingen fast definition. Pinotage Association ønsker mellem 30 og 70 % pinotage, og at pinotage er den største andel, men ikke alle producenter er enige, og i en smagning i Decanter gik pinotage-andelen "from 97% to 10%" (Top Wine SA, 2025). Kanonkop Kadette Cape Blend 2023 har fx 33 % pinotage ifølge Vinmonopolet.

Hvilken sydafrikansk rødvin er bedst i test?

De bedste sydafrikanske rødvine i Spritnyts store tests har været Ashbourne 2016 i pinotage-testen i 2020 (92 point, 495 kr.) og Thorne & Daughters Wanderer's Heart 2019 i blandingstesten i 2021 (93 point, 149 kr.). I cabernet-testen i 2024 lå Kanonkop Paul Sauer 2020 i toppen (95 point, 589 kr.), og i en test af Bordeaux-blandinger fra hele verden uden for Frankrig fik Niel Bester Signature 2020 94 point til 200 kr. i 2026. Priserne er fra testtidspunktet.

Hvilken sydafrikansk rødvin er god og billig?

God og billig sydafrikansk rødvin finder man især i specialhandlen til 90–200 kr.: i Spritnyts tests fik Kanonkop Kadette Pinotage 2013 91 point til 99 kr. (2020), Constantia Glen Three 2013 92 point til 124 kr. (2021), Neethlingshof 2018 91 point til 99 kr. og Excelsior 2017 90 point til 90 kr. (begge 2024), alle til tilbudspris. Supermarkedernes vine fik 84–90 point, og i pinotage-testen lå Two Oceans fra Netto i bunden med 85 point til 45 kr. Hos panelet ligger Kanonkop Kadette Cabernet Sauvignon 2022 blandt de højest bedømte sydafrikanere på en skala, der måler værdi for pengene.

Kilder

Kort over Sydafrika

Underregioner:

Anmeldelser af vine fra Sydafrika

  • Gustus Premium Reserve Red Blend 2024

    Gustus Premium Reserve Red Blend 2024

    Rating: 4

    Vivino:

  • Kadette Cabernet Sauvignon 2022 vinflaske fra Sydafrika

    Kanonkop Kadette Cabernet Sauvignon 2022

    Rating:

    Vivino: 4.0

  • Kanonkop Pinotage 2022 rødvinsflaske i haven

    Kanonkop Paul Sauer 2022

    Rating:

    Vivino: 4.3