Klassisk tempranillo fra Felix Solis

Kingpin er et enkelt stop på en meget lang række af fede solmodne tempranillo vine til uhyrligt fair priser fra Felix Solis, som jeg efterhånden har været igennem.
Selv i køleskabskold tilstand emmer glasset af frugt, når man dufter. Der er ikke spor af alkohol, syre eller noget som helst andet i næsen. Blot en balanceret duft af røde bær med rigelig sukker.
Vinen fremstår mørk rubinrød, men ikke så tyk og uigennemtrængelig mørk som en shiraz. Den trækker ikke tunge gardiner og fremstår generelt meget let i glasset.
Smagen er som vi kender den fra Felix Solis’ tempranillo vine. Det er en rigtig receptionsvin, som er let at drikke med og uden mad. Frugten står helt klart i center, og man får et indtryk af at der er gjort så lidt som overhovedet muligt ved vinen, bortset fra at omdanne en smule sukker fra druesaften til alkohol. Det er nok så tæt på ren druesaft som man kommer i en rødvin. Druesaft er også den klareste smagsnote, men ellers er der rigeligt med andre søde røde bær: jordbær, hindbær og solbær. Og et hint af lavendel. Selv 10 minutter efter sidste smagsprøve hænger der reminiscenser af mors rødgrød i munden.
Der er en tilbagelænet syre og tannin som giver fin balance, men ingen af delene tiltrækker sig særlig meget opmærksomhed.
Angiveligt ligger vinen 3-4 måneder på fade af amerikansk egetræ før de frigives – men det er ikke fad man tænker på her.
Sammenlignet med Mucho Mas og The Guv’nor er der en smule mindre fokus på vild frugt og lidt mindre vanille – men det er altså kun når man sammenligner med deciderede frugtbomber.
Det her er ikke entusiastvin, og den er ikke egnet til at gemme. Det er en vin af den type hvor det er en større fornøjelse at drikke den, end at tale om den.
Når det er sagt, så gav jeg 40 kroner, med en normalpris omkring 50. Det er ganske enkelt ualmindelig meget vin for pengene.