Carignan – alt du skal vide om druen og vinene

Carignan er en sen-modnende rødvinsdrue, der oprindeligt stammer fra Spanien, men har opnået stor udbredelse i Sydfrankrig, særligt i Languedoc-Roussillon. Druen giver højtydende vinmarker og blev historisk ofte brugt som blendingdrue for sin mørke farve og høje syreindhold. I ugunstige forhold eller ved for stort udbytte kan Carignan producere simple, lidt rustikke vine med markant tannin og syrlighed. Når den kommer fra gamle vinstokke med kontrolleret udbytte, særligt fra områder som Priorat i Spanien eller visse dele af Sardinien (hvor den kaldes Carignano), kan den dog give komplekse vine med mørke bærnoter, krydderier og urter. Carignan optræder ofte i middelhavsblandinger sammen med Grenache, Syrah og Mourvèdre.

Anmeldelser af vine på Carignan druen

Carignan – En komplet vindrueguide

Carignan er en vindrue med en fascinerende historie og unikke egenskaber, der er særligt vigtig i middelhavsregionen. Denne guide dækker alt, hvad du bør vide om denne spændende drue fra dyrkning til glas.

Oprindelse og historie

Carignan (også kendt som Cariñena, Mazuelo eller Carignano) stammer oprindeligt fra Spanien, nærmere bestemt Aragonien, hvor byen Cariñena gav druen sit navn. Druen har en lang historie, der strækker sig tilbage til det mindste romertiden. Den blev særligt udbredt i Frankrig efter phylloxera-krisen i slutningen af 1800-tallet, da den gav højt udbytte og kunne hjælpe med at genoprette vinproduktionen.

Dyrkning

Vækstbetingelser

  • Klima: Carignan trives i varme, tørre klimaer og har en særlig modstandsdygtighed over for tørke
  • Jord: Foretrækker stenede, veldrænet jord med lavt indhold af næringsstoffer
  • Vækst: Kraftig vækst med tendens til høje udbytter
  • Modning: Sen modnende drue, der kræver lang vækstsæson

Udfordringer ved dyrkning

  • Meget modtagelig for meldug og gråskimmel i fugtige forhold
  • Kræver omhyggelig beskæring for at kontrollere udbyttet
  • Buskene bliver ofte meget gamle (60-100 år) før de producerer druer af høj kvalitet
  • Stærkt vækststærk, hvilket kan resultere i et overudbyttende vinranke, hvis ikke den kontrolleres

Bæredygtighed

Carignan er velegnet til bæredygtig dyrkning i varme regioner, da den:

  • Kræver minimal vanding
  • Kan dyrkes som bush vine (uden opbinding)
  • Er tilpasningsdygtig over for klimaændringer med stigende temperaturer

Vinifikation

Høst

  • Optimal modning er kritisk, da undermodne druer giver meget bitre og astringerende vine
  • Ofte høstet sent i sæsonen (september til oktober i Nordeuropa)
  • Mange kvalitetsproducenter foretrækker håndplukning

Vinificeringsmetoder

  1. Traditionel metode: Lang maceration og fermentering med skallerne for at udtrække farve og tanniner
  2. Carbonic maceration: Populær i Beaujolais-stil vine for at fremhæve frugtighed og mindske tanniner
  3. Gamle stokke vinifikation: Mere koncentreret juice fra gamle vinstokke behandles ofte med længere fadlagring

Fadlagring

  • Reagerer godt på fadlagring, især fransk eg
  • Unge vine lagres ofte 6-12 måneder
  • Premium vine fra gamle stokke kan lagres 18-24 måneder eller længere

Vigtige vindyrkningsområder

Frankrig

  • Languedoc-Roussillon: Det største dyrkningsområde for Carignan i verden
  • Rhônedalen: Bruges i blends, især i Côtes du Rhône
  • Provence: Komponent i rosévine og rødvine

Spanien

  • Priorat: Producerer nogle af verdens mest prestigefyldte Carignan-vine (kendt som Cariñena eller Samsó)
  • Montsant: Naboregioen til Priorat med fremragende Carignan
  • Rioja: Bruges som blandingsdrue (kaldes her Mazuelo)

Italien

  • Sardinien: Kendt som Carignano del Sulcis, producerer fremragende enkeltdruevin
  • Sicilien: Mindre udbredt men stigende i popularitet

Nye Verdens regioner

  • Chile: Voksende bestand af gamle Carignan-stokke (plantet i 1940’erne)
  • Californien: Hovedsageligt brugt i blends, men med nogle interessante enkeltdrueudgaver
  • Australien: Små men voksende plantager i South Australia

Smagskarakteristika

Generelle smagsnoter

  • Primære aromaer: Mørke bær (brombær, mørk kirsebær), krydderier, urter
  • Sekundære aromaer: Læder, tobak, kakaobønner, sort peber
  • Tertiary aromaer (med aldring): Svampe, balsamico, tjære, kaffe

Ung Carignan

  • Høj syrlighed
  • Markante tanniner
  • Ofte robust og rustik i smagen
  • Kan virke lidt brutal uden blanding eller aldering

Moden Carignan (fra gamle stokke)

  • Bedre balance mellem frugt og syre
  • Mere elegante tanniner
  • Komplekse krydderier og mineralske noter
  • Længere eftersmag

Kendte vine og producenter

Frankrig

  • Domaine Gauby (Roussillon)
  • Château de Lastours (Corbières)
  • Domaine Rimbert (Saint-Chinian)

Spanien

  • Clos Mogador (Priorat)
  • Alvaro Palacios (Priorat)
  • Mas Martinet (Priorat)

Italien

  • Agricola Punica “Barrua” (Sardinien)
  • Cantina Santadi “Grotta Rossa” (Sardinien)

Chile

  • Pedro Parra y Familia “Imaginador”
  • Louis-Antoine Luyt “Carrizal”

Mad-og vinsammensætning

Ideelle madparringer

  • Grillet rødt kød (særligt lam)
  • Vildtgryderet
  • Stærke oste
  • Charcuteri og pølser
  • Krydrede retter fra Middelhavsområdet

Serveringstips

  • Serveringstemperatur: 16-18°C
  • Anbefalet dekantering: 30-60 minutter for unge vine, 15-20 minutter for ældre vine
  • Glasstype: Bordeaux-glas med bredt bassin

Trends og fremtidsperspektiver

Genoplivning af Carignan

I de senere år har Carignan oplevet en renæssance, hvor vinbønder genopdager potentialet i gamle vinstokke. Fra at være en masseproduceret blandingskomponent bevæger druen sig mod premium enkeltdruesvine.

Fremtidige tendenser

  • Øget fokus på enkeltvinmarksudtryk
  • Mere organisk og biodynamisk dyrkning
  • Stigning i prestige og prispunkter for gamle stokke Carignan
  • Eksperimentering med minimal interventionsfremgangsmåder

Konklusion

Carignan er gået fra at være en overset arbejdshest blandt druer til at blive et symbol på terroir-udtryk og vinmagerkunst. Med sin evne til at udtrykke både frugt og jordbundsforhold, koblet med sin modstandsdygtighed over for klimaændringer, står Carignan godt positioneret til at spille en vigtig rolle i fremtidens vinproduktion.