Pengene værd efter lidt tid i glasset

Præcis den mørke bordeaux farve som man ville forvente fra en blend med cabernet og merlot.
Ikke overvældende i duften, men man kan godt fornemme noget sødme og frugt, bag en let dis af alkohold.
Det kunne have været tempranillo, hvis ikke man vidste bedre.
Kraftig og balanceret. Fokus på generel frugtsødme og tannin, uden at den rigtig stikker af i nogen retning.
Egentlig meget fint balanceret, og kunne nok godt tåle lidt flere år på bagen, selv til denne pris.
Jeg savner dog lidt mere karakter, eller eksplicit frugt i smagen.
Vinder helt klart efter den første times tid med ilt i flasken og et kvarter i glasset.