Imponerer ikke til prisen
Lidt mørk i farven for en Washington State pinot.
Frisk og syrlig i duften uden frugt eller særlige noter.
Rimelig blid, men med tanin i den lidt højere ende for en drikkeklar pinot.
For mig mangler den helt klart noget reel frugtsmag for at være en amerikaner eller noget struktur og elegance for at være en franskmand. Når syren og taninen klinger af er der lidt rest af tørret æble i munden.
Gør ikke rigtig nogen fortræd, men det er helt klart ikke en vin jeg ville spørge ind til, hvis jeg fik den serveret.
