Kingpin er et enkelt stop på en meget lang række af fede solmodne tempranillo vine til uhyrligt fair priser fra Felix Solis, som jeg efterhånden har været igennem.
Selv i køleskabskold tilstand emmer glasset af frugt, når man dufter. Der er ikke spor af alkohol, syre eller noget som helst andet i næsen. Blot en balanceret duft af røde bær med rigelig sukker.
Vinen fremstår mørk rubinrød, men ikke så tyk og uigennemtrængelig mørk som en shiraz. Den trækker ikke tunge gardiner og fremstår generelt meget let i glasset.
Smagen er som vi kender den fra Felix Solis’ tempranillo vine. Det er en rigtig receptionsvin, som er let at drikke med og uden mad. Frugten står helt klart i center, og man får et indtryk af at der er gjort så lidt som overhovedet muligt ved vinen, bortset fra at omdanne en smule sukker fra druesaften til alkohol. Det er nok så tæt på ren druesaft som man kommer i en rødvin. Druesaft er også den klareste smagsnote, men ellers er der rigeligt med andre søde røde bær: jordbær, hindbær og solbær. Og et hint af lavendel. Selv 10 minutter efter sidste smagsprøve hænger der reminiscenser af mors rødgrød i munden.
Der er en tilbagelænet syre og tannin som giver fin balance, men ingen af delene tiltrækker sig særlig meget opmærksomhed.
Angiveligt ligger vinen 3-4 måneder på fade af amerikansk egetræ før de frigives – men det er ikke fad man tænker på her.
Sammenlignet med Mucho Mas og The Guv’nor er der en smule mindre fokus på vild frugt og lidt mindre vanille – men det er altså kun når man sammenligner med deciderede frugtbomber.
Det her er ikke entusiastvin, og den er ikke egnet til at gemme. Det er en vin af den type hvor det er en større fornøjelse at drikke den, end at tale om den.
Når det er sagt, så gav jeg 40 kroner, med en normalpris omkring 50. Det er ganske enkelt ualmindelig meget vin for pengene.

Mild tørhed og lidt sprittet i næsen. Ikke noget der bliver hængende i glasset.
Udtrykker sig ret klassisk for en lidt tilbagelænet californisk pinot noir.
Balancen mellem frugt, syre og tannin giver måske en smule indtryk af en køligere Oregon/Washington pinot, end jeg ville forvente fra varme Californien – eller også er de californiske pinot’er jeg plejer at drikke bare mere frugtige.
Der er klar fokus på syre og friskhed og mindre på fed frugt.
Bliver ikke hængende længe i munden, men vil passe godt til mad, og måske i særdeleshed charcuteri.
Bestemt ikke en dårlig pinot noir til prisen – men for bare en smule mere kan du få andre californiske pinot’er som Bread & Butter, American Bastard eller Caliveda, som i min gane til enhver tid er merprisen værd.

Fremstår lidt tør og en smule alkoholisk i duften. Frugten er der, men det er ikke det som dominerer.
Det her er definitionen på en drikkevenlig vin.
Den vil klare sig fint med oksekød eller lam, men er i særklasse velegnet til at drikke uden mad.
Hovedindtrykket er et kraftigt mix af røde bær. Man kunne måske være så ærlig at sige at vi er ude i at det minder om rødgrød.
Man vil nok sige at der er betydelig input af mørke kirsebær og en smule tranebær der giver lidt bid.
Det samlede indtryk er en ganske sød vin, hvor tannin og syre står pænt placeret et skridt bag ved frugt og sukker, men stadig sørger for at der er en balance. Der er helt klart en betydelig mængde tannin, men det er tempereret af sødmen, så det fremstår harmonisk.
Der er helt sikkert nogen som vil mene at det her er for overvældende sødt og frugtigt, uden mange nuancer, lag, spænding eller lagringspotentiale. Og de har ret. Den bliver ikke sjovere om 2 eller 3 år. Og det er svært at have en seriøs vinsnak om noget der trods alt er så generisk.
Men hold nu op, hvor smager det godt. Det er ikke en vin man bliver ked af at servere for sine gæster.
Heldigvis opererer vi ikke med en Parker skala, hvor jeg skal trække ned for en masse principielle mangler.
Det er så godt til prisen at den rammer en stor femmer, trods et ret simpelt udtryk.

Duften er kraftig og fed.
Smagen afspejler duften og er i den kraftige og fyldige kategori.
Der er en god balance mellem de forskellige elementer.
Denne vin er helt sikkert ikke noget for alle – den kan nok blive for meget af det gode for nogen.

Duften er i begge retninger. Super tung og fylder meget i næsen.
Den er nærmest lidt umami-agtig i næsen, men uden at have en specifik karakter.
Smager super sødt, med tyngde og fedme. Kraftig vanilje.

Tung sprit i duften.
Smagen er mere sprit og tannin.
Savner noget frugt og fylde.

Meget lidt duft at komme efter.
Meget frisk med kraftig frugtsyre.
Ret tør og nærmest ingen frugt eller sødme byder sig til.
Lidt spinkel.

Dufter tørt og uden mange nuancer.
Smager mest af tannin og alkohol.
Tørrer munden effektivt ud, men efterlader ikke ret meget smag bagefter

Starter du med en meget mild duft, med klare minder om kemi og medicinskab, som stille skifter hen i retning af karamel.
Vinen er voldsomt sød og varm i munden, og er svært at bedømme alene uden for en kontekst af mad eller lejlighed.
Vil for de fleste nok være hero eller zero, med begrænset plads på midten.
Jeg havde stor fornøjelse af vinen, som virkelig imponerer til prisen.
Men start med at teste en enkelt flaske, hvis du er til den mere forfinede og afdæmpede stil.

Både i duft og smag mærker man med det samme smagen af uhyggelig kraftig amerikansk vestkyst.
Dufter af sammenkogt rød frugt og sukker.
Der er fuldt spark på frugtsmagen med masser af sødme og fedme.
Alting er maxet ud på denne flaske, som næsten minder om en frugt/vanilje dessert.
Imponerende at den kan være så fyldigt og samtidig afrundet og fed.

Det er bestemt muligt at det vil blive for meget efter et par glas, og jeg er sikker på at den ikke falder i alles smag.
Men for mig er det en kæmpe fornøjelse. Tænk Meiomi Pinot Noir, bare på en endnu mere fyldig og spændende drue.
Den have fået topkarakter hvis den havde været lidt billigere.

Har en meget kraftig duft som har en klare noter af støv og tørret marmelade, med et hint af jord.
Har en lidt jordet smag af friske svampe. Mere frisk end kraftig, og man kan godt smage at den har ligget et pr år og er rundet af i kanterne.
Generelt vellavet, men ikke noget der virkelig vækker inspiration.

Duften møder en meget blidt og let frugtigt. Kan måske betegnes som anonym eller tynd.

Vinen fremstår også meget bleg og tynd i glasset. Frugten er ganske tynd, men samtidig er vinen meget saftig og yderst let drikkelig.
Der er mere syre end tannin her, og man ledes næsten hen til at kunne tro det var en pinor noir fra koldt klima.
For de 69 kroner vi gav for flasken, er det ganske enkelt et fund til prisen.

Duften er tydelig fuld af frugt, og en anelse støvet karakter. Nyåbnet er den lidt sprittet i næsen, men det forsvinder meget hurtigt.

Markant rød frugt i smagen, med lidt vanilje, som dog er mindre markant end man ellers har set i denne kategori.
Kraftig fylde, men også med friskhed og syre, som balancerer det hele.
Ikke helt så sød som de vildeste californiske pinot bomber, men stadig i den tunge drikkevenlige udgave.
Virkelig en fornøjelse at drikke. Men jeg vil stadig foretrække en Meiomi pinot, som har mere af det hele til tæt på den halve pris.

Meget lækker